I Cima Corgo nær byen Pinhão ligger vingårdene tæt og udgør
en perlerække af kendte navne. Vi passerer navne som Bomfim, Seixo og Pego for
at køre til Quinta São Luiz, som jeg aldrig har besøgt før. Vingården er
knyttet til Kopke og dermed Sogevinus, og det var da også Sonia Figueira, som
var vores vært sammen med en meget engageret winemaker Ricardo Macedo. Ricardo
er ansvarlig for koncernens bordvine, som netop vinificeres og lagres på São
Luiz.
Når man er i Douro, hvor druerne gror, bør man selvfølgelig
starte med en tur i marken. Så vi tog en lille vandretur opad med udsigt ud over
de skønne vinranker – plantet på terrasser som såvel gamle Socalhos som
Patamares eller som Vinha ao alto – og ned over Douro til markerne på den
modsatte side. En herlig udsigt.
Ricardo fortalte om druesorter, skifferjord, de forskellige
plantningsmetoder, hældningsgrader og meget mere. Vi talte selvfølgelig også om
årets høst, som nok desværre ikke bliver blandt de store. Som det var tilfældet
hos Infantado har sygdomme hærget på grund af meget nedbør – så meget at det
ikke var muligt at nedkæmpe dem med diverse kemiske virkemidler. Med andre ord
tegner alt til en meget ringe høst. Generelt i Douro tales der om 30 % mindre
udbytte og på São Luiz om 10 % mindre.
Indenfor i bygningerne, som ligger i flere etager ned af
skråningen, var ståltanke og fade til gengæld heldigvis fyldt op. Og Ricardo
var i sit gavmilde hjørne. Vi blev alle udstyret med et glas, og derefter gik
turen rundt fra etage til etage, fra fad til fad, fra vin til vin. Først hvide
druesorter som Rabigato, Viosinho, Arinto, Gouveio, Malvasia Fino etc. lagret i
forskellig tid og på forskellige fade, hver for sig eller i forskellige
blandingsforhold. Derefter eksperimenter på forskellige træsorter og fx en rød
drue, Rufete, vinificeret med meget kort skindkontakt og derfor af udseende som
en hvidvin. Og endelig røde sorter som Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta
Roriz etc., lagret hver for sig og i forskellige blends.
Det var meget spændende at opleve en engageret winemaker
præsentere en lang række af tangenterne fra tastaturet, og ved den
efterfølgende middag på quintaens stamrestaurant lidt længere oppe af
bjergsiden smagte vi så nogle af de endelige blends.
Da der var tale om fadprøver og hurtige smagsprøver under
middagen, har jeg ingen noter, men det bør nævnes, at vi smagte Tavedo Douro
DOC Branco 2015 (Malvasia Fina, Gouveio, Rabigato, Fogazão og Cerceal), Kopke
Douro DOC Branco 2014 (Arinto, Gouveio og Rabigato), Veedha Douro DOC Tinto
2012 (Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz), Tavedo Douro DOC Tinto
2015 (Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Cão, Tinta Barroca og Touriga
Nacional) og Kopke Douro DOC Tinto 2013 (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta
Roriz og Tinta Cão). At Douro laver gode
rødvine har længe været kendt, men hvidvinene imponerer også mere og mere med
deres gode kombination af frugtfylde og friskhed.
Desværre måtte vi haste fra den ellers dejlige frokost, da
vi havde endnu en aftale – faktisk lige på den anden side af floden på Quinta
do Crasto, men med en times kørsel – hvorfor vi måtte tage en hurtig afsked.
Men heldigvis inviterede Sonia på et besøg i Gaia, så vi kunne smage de
portvine, hun faktisk havde fragtet hele vejen ud.
Dagen efter mødte vi derfor op i Gaia hos Calém, hvor Sonia
gav en hurtig rundvisning. Vi så blandt andet de mange fade, der skal blive til
Caléms 10 års Tawny – nogle som færdige blends og andre med et ”P” (for para)
foran, hvilket altså betyder, at de endnu ikke er helt færdigblandede, men skal
blive til 10 års Tawny.
Fra Calém gik vi ind i nabobygningen, som huser udstilling,
butik og smagelokaler for Kopke, hvor Sonia havde linet de flasker, vi ikke
nåede at smage dagen før, op. Flasker, men dog stadig med vin fra fade, idet
der var tale om forskellige udgaver af fadlagrede portvine.
Kort efter dukkede
winemaker og blender Carla Tiago op, så vi fik en god snak om stilarter hos
koncernens portvinshuse, årets høst og meget mere. Sonia og Carla fortalte
bl.a. at mærket Feist, som vi ikke hører så meget til i Danmark længere, stadig
produceres i kraft af de mange fade, der er på lager. Men der laves ikke nye vintage
ligesom, der heller ikke lagres ny vin på fade med henblik på fremtidige Colheitas
og Tawny. Med andre ord vil mærket nok langsomt blive udfaset efterhånden, som
fadene tømmes.
Af portvine smagte vi:
Kopke 10 års hvid: Lys ravgylden. Duft af mandel og orange. Frisk
appel, stadig med frugtpræg og god balancerende syre.
Kopke 30 års hvid: Ravgul, lidt mørkere og med lys kant.
Duft af tørrede frugter og mandel. Dejlig blød og sprød smag af tør abrikos.
Frisk og fint med syre.
Kopke 10 års Tawny: Mørkere tawnyfarvet. Duft af orange og
lidt mandel, men stadig også rest af frugt. Blød med god smag af tørrede
frugter og let krydret. Ikke så fyldig.
Feist 30 års Tawny: Mørk med orange kant. Nødder og tørrede
frugter i næsen. Figner og udpræget fadsmag. Mere elegant i stilen, blød og
indbydende.
Feist Colheita 1976: Mørk brun. Fin duft af tørrede frugter
og nødder. Lidt sødere og med mindre syre, men blød og indbydende og med god
eftersmag.
Kopke 1966: Som altid et meget indbydende glas. Intens, mørk
og koncentreret. Duft af orangeskal, nødder og karamel og med god balance
mellem sødme og syre.
Tak til Sonia, Ricardo og Carla for et par dejlige besøg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar