søndag den 29. maj 2016

Vine fra D´Uva


Ved smagningen ”Portugal, Women & Winemaking” deltog flere af medlemmerne af den nye gruppe D´Uva, som jeg præsenterede i sidste indlæg. Jeg fik smagt på vinene fra tre af husene.


Quinta do Pinto, Lisboa
Vingården hedder egentlig Quinta do Anjo og er beliggende ved Alenquer i Lisboa regionen. Den er ejet af familien Cardoso Pinto gennem fem generationer og i dag bestyret af Rita Cardoso Pinto, som har en master i ønologi. Målet er at fremstille vine, der udtrykker regionens terroir og det til venlige priser.

Vinhas do Lasso Branco 2015
Lavet på 50 % Arinto og 50 % Fernão Pires. Lys grøngul. Frisk og meget aromatisk med lidt tropiske noter. Fint med syre og lidt mineralitet.

Quinta do Pinto Estate Collection Branco 2014
Blend af Arinto, Fernão Pires, Antão Vaz, Roussane og Sauvignon Gris. Fin duft med frisk frugt og florale noter. Kan måske virke lidt tvetydig, da den såvel har friskhed, syre og mineraler, men samtidig er fyldig og meget aromatisk.

Vinhas do Lasso Tinto 2012
Blend af Aragonez, Touriga Nacional og Alfrocheiro. Meget kraftig og lidt afskrækkende duft af jordbær, men faktisk fin i smagen med røde bær, krydderiet og fin mineralitet. Frisk og enkel vin.

Quinta do Pinto Estate Tinto 2012
Blend af Touriga Nacional, Aragonez, Syrah og Merlot. Mørk rubin med duft af mørke bær som solbær. Stadig ikke en tung vin, men fyldig og med betydelig bedre struktur, bløde tanniner og god smag.

Quinta do Pinto Touriga Nacional 2013
100 % Touriga Nacional – Portugals nationaldrue, som ellers er mest kendt i Douro eller Dão, men vinder hastigt frem såvel i Portugal som internationalt. Meget aromatisk med god duft af kirsebær og andre røde bær samt lidt ristede noter. Elegant og fyldig med fin struktur og godt med tanniner, som indbyder til mad. En dejligt glas.



Herdade do Rocim, Alentejo
Den moderne indrettede vingård ligger i det nedre Alentejo mellem Vidigueira og Cuba og forvaltes af Catarina Vieira, som har studeret såvel agronomi som ønologi og er med i D´Uva. Ejendommen har ca. 70 hektar vinmarker, hvoraf 53 er med røde sorter og 17 med hvide. 20 ha. er Vinhas Velhas. Primært er der tale om portugisiske druesorter, men også enkelte internationale som Syrah og Cabernet Sauvignon. Huset udgiver flere serier, hvilket kan virke lidt forvirrende. Olho de Mocho er baseret op udvalgte druer i modsætning til Herdade do Rocim serien.

Olho de Mocho Branco Rerserva 2013
Mærket Olho de Mocho laves på bedste druer hvert år. Hvidvinen er lavet på 100 % Antão Vaz. Fyldig og med god frugt. Lidt præg af fadlagring, men med stor friskhed.

Mariana Tinto 2014
Husets introlevel, som er navngivet efter Mariana Alcoforado, der tilskrives de berømte ”Breve fra en Portugisisk nonne” – en række kærlighedsbrev fra 1667 skrevet til en fransk officer. Mariana boede i klosteret i Beja tæt ved byens borgtårn, som kan ses fra Rocims vineri. Især lavet på Touriga Nacional. Rubin med fin duft og pæn fyldig. Rig på frisk frugt, og med tanniner, men ikke en kompleks vin. 



Herdade do Rocim Amphora Tinto 2014
Et blend af Aragonez, Trincadeira, Moreto og Tinta Grossa, lagret på store amfora-krukker, som romerne gjorde i regionen for mange siden. Flot ruby i farven. Kirsebær og røde bær i næsen, men også lidt røgede noter. Tør, cremet og flot afrundet.

Herdade do Rocim Tinto 2012
Et blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Touriga Nacional og Syrah. Fin duft af røde bær som kirsebær. Kraftig, men også elegant og med god struktur. Måske lidt marmelade tendens.

Olho de Mocho Tinto Rerserva 2011
Blend af Alicante Bouschet, Syrah og Touriga Nacional. Mørk rubin, flot duft og god struktur. Tydeligt præg af fadlagring, men stadig med en vis friskhed og pænt syreniveau. 


Monte da Penha, Alentejo
Familieejet vingård fra det mere bjergrige nordlige Alentejo ved Portalegre. Satser på portugisisk stil med nationale druesorter og behersket fadlagring. Repræsenteret af Rita Fino Magalhães, som også er med i D´Uva. Efter sigende har Robert Parker sammenlignet vinene med vine fra Côte de Rhone.

Monte da Penha Reserva Branco 2014
Et blend af druesorterne Arinto, Fenão Pires, Roupeiro og Tricadeira das Pratas fra vinmarker beliggende i 400-600 meters højde, hvilket fremmer syreniveauet og friskheden. Frisk duft af citrus og frugt. Fin frugt og lidt mineralitet. God friskhed og fin balance.

Montefino Tinto 2010
Blend af Touriga Nacional, Tricandeira, Alicante Bouschet og Aragonez. Fermenteret på ståltanke og lagret dels på ståltanke og dels i egetræsfade. Lys rubin med ekspressiv duft af jordbær og kirsebær. Blød og ligefrem med afdæmpede tanniner. Fint drikkelig med uden kompleksitet.

Monte da Penha Tinto 2010
Blend af Tricadeira, Alicante Bouschet, Touriga Nacional og Aragonez. Lidt mørkere og med duft at mørke bær og krydderier. Mere dybde og struktur og pænt med tanniner. God til mad og vil sagtens kunne lagre. Et fint glas.

Monte da Penha Reserva Tinto 2010
Blend af Tricadeira, Alicante Bouschet, Aragonez og Moreto. Lagret 12 måneder på fransk eg. Flot næse med mørk frugt og modne kirsebær. Ganske fin struktur og god kompleksitet og dybde. Et rigtigt godt glas.

Monte da Penha Grande Reserva
Blend af Tricadeira, Alicante Bouschet og Aragonez. Lagret minimum 12 måneder på fransk eg. Mere modenhed, men også med kraftige tanniner. Fyldig med beherskede noter fra fadlagring og lang eftersmag.




Vinene fra Herdade do Rocim forhandles af Nordentoft Wine, mens Quinta do Pinto og Monte da Penha ikke har dansk importør.

torsdag den 26. maj 2016

Druer og smukke kvinder

Uva betyder vindrue på portugisisk, men ordet bruges også som betegnelse for en smuk kvinde. Vin og kvinder. Det er netop, hvad det handler om i gruppen D´Uva, som er begyndt at markere sig med smagninger rundt om i Portugal og i maj også gæstede Danmark, da flere af gruppen medlemmer var med på den kombinerede konference og smagning ”Portugal, Women & Winemaking” (se min forrige post).


De første skridt til D´Uva blev taget i 2012, hvor en journalist skrev en artikel om kvindelige vinarvinger, ”As herdeiras do vinho” i avisen Diário de Notícias magasintillæg. Året efter mødtes kvinderne til en vinmiddag i Porto og en smagning i Lissabon, hvorefter de mere formelt dannede gruppen, som dog først for alvor er begyndt at markere sig i år.
Fælles for kvinderne er, at de repræsenterer familieejede producenter rundt om i hele landet, men af vidt forskellig størrelse – fra de mindre familiebrug til en stor koncern som Sogrape – ligesom de har forskellige jobfunktioner. På nuværende tidspunkt er der otte medlemmer af gruppen, men initiativtagerne håber at flere vil komme til, så de sammen dækker alle vinregioner i landet.
D´Uva blev i København præsenteret af Rita Cardoso Pinto fra Quinta do Pinto i Lissabon-regionen, som bl.a. fortalte:
”Målet er at støtte hinanden og udveksle erfaringer i forhold til vores arbejde, men også at hjælpes af med at præsentere vores vine såvel i Portugal som rundt om i verden”.
Hun blev bakket op af Rita Fino Magalhães, som er fjerde generation af familien, der ejer Monte da Penha:
”Alle vi individuelle producenter vil vinde ved at være sammen og mødes”, sagde hun.
På en måde kan man kalde D´Uva for et modstykke til den kendte gruppe Douro Boys, men det vil være en sandhed med en del modifikationer. For det første omfatter Douro Boys, som navnet signalerer, kun producenter fra Douro, som alle har valgt at satse på bordvine, men dog også laver glimrende portvin. For det andet er der i højere grad tale om et fælles brand for de involverede producenter og venner – og ikke enkeltpersoner som i D´Uva. Og for det tredje er der faktisk ikke kun drenge i ”Douro Boys”, da kvinder som Sandra Tavares, Luísa Olazabal og senest Francisca van Zeller må siges at tælle med – og det med tyngde. Sidstnævnte, som er datter af Quinta do Vale Dona Marias Cristiano van Zeller, er faktisk med i såvel Douro Boys som D´Uva.


Jeg vil i kommende indlæg præsentere tre af producenter i D´Uva, hvis vine jeg smagte i forbindelse med arrangementet i København. Lad mig her slutteligt blot nævne, hvem de otte i gruppen er (på billedet fra venstre mod højre): 
Francisca van Zeller (Quinta Vale D. Maria, Douro), Maria Manuel Maia (Poças Júnior, Douro), Rita Cardoso Pinto (Quinta do Pinto, Lisbon), Catarina Vieira (Herdade do Rocim, Alentejo), Luísa Amorim (Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo, Douro), Mafalda Guedes (Sogrape; Alentejo, Dão, Douro & Vinhos Verdes), Rita Nabeiro (Adega Mayor, Alentejo) og Rita Fino (Monte da Penha, Alentejo).     


tirsdag den 24. maj 2016

Portugal, kvinder og vin

Portugal, kvinder og vin. Jo, visse ting må man jo deltage i, når man bliver indbudt, for der er ikke blot tale om et muntert udråb om livets herligheder. ”Portugal, Women & Winemaking” var faktisk overskriften for en kombineret konference og vinsmagning, som blev afholdt i København for et par uger siden, arrangeret af den portugisiske ambassade med den energiske ambassadør Rui Macieira i spidsen som en optakt til den internationale konference Women Deliver 2016.


Arrangementet bestod af en konferencedel på førstedelen efterfulgt af en smagning på andendagen – begge dele med deltagelse af en række kvinder fra den portugisiske vinbranche – såvel ejere og winemakere som ansatte i salgs- og marketingsafdelinger.


Men hvordan står det så generelt til med kvinder i vinbranchen? Jo, det står faktisk godt til. Ifølge en af deltagerne, Sandra Alves, som er winemaker for Herdade do Esporão, udgør kvinderne ca. 30 % af landets winemakere. Dertil kommer de mange kvinder i salgs- og marketingsafdelingerne.
Ses bort fra undtagelser som den legendariske Dona Antónia Adelaide Ferreira, som i mange år stod i spidsen for huset Ferreira, var situationen i mange år en anden, især under de mange års diktatoriske styre under Salazars Estado Novo, hvor kvindens plads var i hjemmet. Efter Nellikerevolutionen i 1974 og med den nye forfatning i 1976, fik kvinderne ret til at stemme og lighed i ægteskabet. Og siden gik udviklingen stærkt. I dag er Portugals kvinder således blandt de bedst uddannede i Europa og f.eks. i top 10 i verden, hvad angår andel af kvindelige kemiingeniører.
En anden betydningsfuld faktor er, at arveloven sidestiller mænd og kvinder, så kvinderne også arver jordstykker, når de efter loven splittes op og deles mellem alle arvinger. Samtidig har der været tradition for, at mænd – tvunget af omstændighederne – emigrerede til udlandet for at søge arbejde, hvorimod kvinderne blev tilbage og dyrkede jorden. Mange kvinder har altså haft en nær tilknytning til marker og jord. Eller som Sandra Alves udtrykte det:
”Jeg voksede så at sige op i marken i Douro og valgte så at studere vin også. Vi kvinder elsker vin, og vi elsker vores druesorter”.
Der var dog ingen af de deltagende kvinder, som ville påstå, at det direkte kan smages på vinen, at der er kvinder involveret i produktionen. Men fra flere steder blev det påpeget, at kvinder er de bedste ambassadører for portugisisk vin, at de forener innovation og tradition og tilfører kreativitet, passion og initiativ til vinbranchen. Og den slags faktorer har der været brug for. Både i tiden efter revolutionen, hvor der skulle gøres op med de mange års fokus på kvantitet frem for kvalitet i de store kooperativer, men også i de senere år, hvor hjemmemarkedet på grund af krisen har været stagnerende, hvorfor der skulle satses på det internationale marked for kvalitetsvin.
Umiddelbart ser de flotte ord da også ud til fint at passe på flere af de kvinder, som deltog i konferencen. Det gælder kvinderne i D´Uva – en nydannet gruppe på otte kvinder, som finder sammen og netværker. 


Det gælder JuliaKemper, der ellers arbejdede som advokat i Lissabon, men i 2003 lod sig overtale til at overtage ansvaret for familiens vingård i Dão-regionen. Og det gælder Filipa Pato fra Bairrada, som nyfortolker sin far Luis Patos arbejde med Baga-druen.
I min næste post kan du møde et par af kvinderne i D´Uva og læse smagenoter på deres vine.


mandag den 23. maj 2016

Ny guidebog om Lissabon

”Fadistas – en rundtur i fadoens topografi”. Sådan hedder mit bidrag til den nye guidebog Lissabon, som udkom i april i serien vide verden fra Aarhus Universitetsforlag – en guideserie, som jeg selv har nydt at læse før, under og efter rejser, da de både er skrevet med fascination for emnet og samtidig kommet et lag dybere end de almindelige turistguider formår.
Kapitlet, som er et ud af 13 i bogen, giver en rundtur til nogle af de steder, som har betydning for fadoen såvel historisk som i dag. Det gælder f.eks. Rua do Capelão i Mouraria, hvor legenden Severa boede, og som i dag undergår en tiltrængt ansigtsløftning, fadomuseet samt selvfølgelig kvartererne Alfama og Bairro Alto, som byder på den største koncentration af faderestauranter. Foruden Severa møder vi fadosangere som Amália, Argentina Santos, Carlos do Carmo, Helder Moutinho, Aldina Duarte og mange flere.
Kapitler fortæller både om fadoen som genre og om dens opståen og udvikling, og den giver et portræt af, hvor og hvordan den udleves i dagens Lissabon – på samme måde som andre skribenter i bogen forener det historiske og det informative og det med et personligt præg.   
Da jeg jo selv er medforfatter til bogen, vil jeg naturligvis afstå for at anmelde den her. Men jeg kan citere forlagets tekst, som giver et lille indtryk af, hvad man ellers kan læse om i bogen, og samtidig se, hvem der ellers bidrager:
”12 forfattere. 13 passioner. Få hjemve med Mia Degner. Mærk byens vibe med Jens Lysdal. Få fodboldfeber med Niels Christian Frederiksen. Syng fadoer med Bjarne Mouridsen. Gå digternes veje med Dan Ringgaard. Oplev revolutionen med Eva Henningsen. Slå følge med H.C. Andersen og Henrik Wivel. Sæt søfarernes sejl med Jørn Ørnstrup. Find din yndlingscafé med Kurt Hollesen. Bliv beruset med Søren Markers. Eksponér dig for Expo med Morten Gliemann. Kig på kakler med Søren Markers. Træd indenfor med Karen Fastrup.”

Fotoet nedenfor, som er anvendt i bogen, har jeg selv taget under et besøg i Lissabon i forbindelse med min research til bogen. Her giver Christina Branco en lille koncert i forbindelse med ferniseringen på en kunstudstilling med maleren Júlio Pomar på Museu do Fado. 




torsdag den 5. maj 2016

Besøg fra Minho

Hvis man spørger til mine foretrukne hvide druesorter, vil Alvarinho så afgjort være blandt de absolutte favoritter. Aromatisk og med præg af tropiske frugter og æbler, men også nødder og honning samt en god kombination af frugt og frisk syre. Den dyrkes især i området omkring Monçao og Melgaço i den nordligste del af Minho og dermed i Vinho Verde regionen, hvor den netop bruges i såvel blend med fx Loureiro og Avesso som til at fremstille fremragende enkeltdruevine.
Jeg har tidligere præsenteret en række producenter fra Vinho Verde deriblandt to af de bedste, når det gælder Alvarinho, tophuset Soalheiro og mesteren Anselmo Mendes. Sidstnævnte gæstede sin danske importør Portugisisk Vinkælder  for nyligt for at præsentere en række af sine udmærkede vine.


Som Anselmo Mendes selv forklarede, har han studeret Alvarinho i 27 år – såvel på universitetet som i praksis. Han arbejder stadig som konsulent for producenter rundt om i Portugal, fx Quinta dos Frades i Douro, men også på Azorerne og i Brasilien. Men ellers koncentrerer han sig om sine egne marker, som ligger fordelt rundt om i regionen, som gennembrydes af flere floder, der også har givet navn til underregionerne. Han dyrker Alvarinho i Minhodalen, Loureiro i Lima-dalen og Avesso i Douro-dalen, idet Vinho Verde regionen også omfatter det yderste stykke af Douro-floden.
Terroir betyder meget – både for valget af druer, men også for den enkelte drue, som kan ændre karakter alt efter dyrkningsstedet, hvor fx niveauet af syre, frugt og mineralitet kan veksle alt efter markernes placering. Ligeledes spiller selve vinifikationen selvfølgelig en stor rolle for resultatet, og her eksperimenterede Anselmo Mendes en del med forskellige temperaturer og grader af skindkontakt samt lagring på stål eller fad.
En anden ting, Anselmo Mendes påpegede, er vinenes lagringspotentiale, hvilket selvfølgelig i mindre grad gælder vine på introniveauet. En god vin på Alvarinho kan med fordel lagre og vil udvikle sig i op til 10 år eller mere – alt afhængigt af årgangen.
Senest er Anselmo Mendes også begyndt at eksperimentere med røde druesorter. Der blev tidligere produceret meget rød Vinho Verde, men oftest af den billigste slags og af en karakter, som afskrækker de fleste ganer med det høje syreniveau og den snerpende smag. Med sit seneste forsøg Pardusco viste Mendes, at området også kan levere nærmest Bourgogneagtige vine med god frugt og friskhed.  


Følgende vine blev smagt og gensmagt:

Muros Antigos Escolha 2014
Blend af 20 % Alvarinho, 40 % Loureiro og 40 % Avesso. Lys, grøngul. Diskret næse med æble og lidt citrus og florale noter. En frisk, sprød og tør vin, men også med fin frugtfylde, god syre og i flot balance. Ikke så lang eftersmag. En fin allround vin i en god prisklasse, hvor alle kan være med.

Muros Antigos Alvarinho 2015
Lys, grøngul. Fin stilren duft med æbler og citrus. Kraftig frugtsmag, men let og med stor friskhed. Såvel citrus som mineralitet. Ikke så dyb, men et fint og dejligt glas med god eftersmag.

Muros Antigos Loureiro Escolha 2014
Lys og klar. Lidt tilbageholdende i næsen i forhold til Alvarinho-vinene. Pære, blomster, citrus og mineralitet. God frugt i munden. Frisk og tør, men også med lidt sødme i eftersmagen.

Contacto 2015
Lavet på 100 % Alvarinho, men med kort skindkontakt. Lys, gulgrøn i farven. Frisk duft af grønne æbler og frugt, men også et fint og balanceret eksotisk præg. Fin mineralitet og kraftig syre. En mere kompleks og meget dejlig vin.


Curtimenta 2013
Fra udvalgte Alvarinho-parceller ved Monçao og vinificeret som rødvin og altså med en længere periode med skindkontakt. Strågul og klar. En dejlig fyldig duft af pære, honning og lidt ananas. Fyldig og dyb, behagelig i munden med kraftig frugtpræg, men stadig friskhed og en lang, flot eftersmag.  



Vinhão 2015
Første årgang og lavet på 100 % Vinhão. Fermenteret i 48 timer ved lav temperatur og med kort skindkontakt, hvorfor den er lysere og mindre tanninrig end vanligt for rød Vinho Verde. Ruby i farven og ikke så dyb. Ikke voldsom perlende og brusende, som de kan være. Syrlig, men behagelig.

Pardusco 2013
Lavet på 50 % Alvarelhão samt Cainho og Pedral. Navngivet efter de første vine, som blev eksporteret til England fra området. Lys ruby med fin duft af røde bær. Let og imødekommende med få og bløde tanniner. Bourgogne-agtig i stilen. En vin, som beviser, at der kan laves flot rødvin i området, hvilket vi givet vil se mere til fremover.

Læs mere om Anselmo Mendes her