søndag den 16. oktober 2016

En aften med Crusted Port

Overskriften er faktisk lidt misvisende. For der var ikke kun Crusted Port på programmet forleden i The Vintage Port Club, men også Late Bottled Vintage og en enkelt Vintage. Målet var nemlig ikke blot at teste Crusted Port, men også at smage typen op mod LBV fra samme hus – en sammenligning, der giver mening, da begge jævnligt betegnes som lillebror til Vintage.


Crusted Port er ikke en ny opfindelse i det brede sortiment af portvinstyper, men det er som om, at fokus er øget de senere år. Flere portvinshuse er begyndt at have Crusted på programmet, og typen hypes en del på portvinsfestivaler rundt om. Har Crusted sin berettigelse? Eller er det bare en smart måde at sælge noget, som ikke var godt nok til rigtig Vintage og derfor kunne have gjort gavn i en LBV? Er Crusted Port tættere på Vintage kvalitet, end de mere modnede og rundere LBV?
Det var spørgsmål som disse, at smagningen – måske – kunne give svar på. Men inden mine smagenoter og konklusion lidt om Crusted Port.
Crusted Port er som Vintage baseret på vin fra de bedste marker og aftappet ufiltreret – navnet henviser netop til depotet i bunden af flasken. Men i modsætning til Vintage er der ikke tale om vin fra én og samme årgang, men et blend af to eller flere årgange. Derfor er der ikke angivet årgang på flasken, men da de jo på grund af bundfaldet har godt lagringspotentiale, er det værd at lægge mærke til tappeåret.
Der går flere historier om oprindelsen af typen. Gustavo Devesas fra Graham´s fortalte således nyligt om gamle tiders transport af portvinsfade fra Portugal til England. Kaptajnen skulle have lidt vin til den lange sejltur, men den rest i fadet, hvor der var bundfald, var ikke fint nok til ham, hvorfor mandskabet fik det sidste – den såkaldte crusted port. Andre har kaldt det et affaldsprodukt eller sagt lidt pænere: En sammenstukket vin af de rester, man gemte eller glemte fra de foregående års produktion af vintage og/eller LBV.
Det påstås også af og til, at Crusted Port ikke er godkendt af portvinsinstituttet, IVDP. Men selv om det ikke umiddelbart fremgår tydeligt af deres liste over portvinstyper, er der flere dokumenter og reglementer, som omtaler og definerer typen, ligesom Crusted Port som anden portvin skal godkendes af instituttet, før den sendes på markedet. Dette sker efter sigende af to omgange. Først skal basisvinene registreres og godkendes som værende af ”vintage standard” og inden den færdige vin flaskes, skal den igen godkendes som værende af mindst LBV kvalitet. I et ministerielt dekret fra 2002 omtales Crusted Port således i samme paragraf som netop LBV, og her hedder det, at Crusted skal lagres på flaske i minimum tre år, før den sendes på markedet. Og da vinene jo er et blend af foregående års høst, har noget af indholdet altså allerede flere år på bagen, inden de ender hos forbrugeren.
Som eksempel kan jeg nævne Quevedos Crusted Port, som er flasket i 2012 og indeholder vine fra årene 2007, 2008, 2009 og 2010. I de nævnte år deklarerede Quevedo vintage i år 2007 og Single Quinta Vintage i år 2008 og 2010, ligesom der blev lavet LBV i samme år. Quevedo har kun udsendt 1.500 flasker, og drikker man sådan en i dag – hvad vi gjorde til smagningen – er der altså vin med op til ni år på bagen i flasken.
Smagningen omfattede Crusted Port og LBV fra seks forskellige huse. Der var lidt variation med hensyn til alder, hvilket var tydeligt, da vinene kom i glasset. Vinene blev smagt blindt i tre flights af fire, men således af de blev skænket parvis. Til sidste fulgte en Vintage i anledningen af formandens fødselsdag.
Her er lidt noter i den rækkefølge, vinene blev smagt. Ved Crusted Port står tappeåret i parentes.

Graham´s LBV 2009
Mørk rubin med lidt lys kant, farver glasset. Hyldebær og lidt grønne noter samt lidt vingummi i næsen. Blommer og frugt, diskrete bløde tanniner, lidt vel sprittet og pebret og bid i halen. Ellers fin blød, men ikke så kompleks. Virker filtreret (84).

Graham´s Crusted Port (2011)
Mørk rubin, farver glasset lilla. Fin duft af mørke bær, virker lidt mere intens og ”mørkere”. Blød og lidt cremet og måske lidt sødere. Fyldigere og med lidt mere markante tanniner (89).

Dow´s Crusted Port (2012)
Mørk rubin og let lilla, dyb nærmest uigennemsigtig. Intens duft af hyldebær og måske lidt kærnemælk. Bløde, men markante tanniner, Kraftig og fyldig i munden med modne kirsebær, tør stil (89).

Dow´s LBV 2009
Rubin. Lidt ribenaagtig i næsen – ikke så intens og dyb. Blød med meget runde tanniner, tør og ikke så kompleks (87).

Niepoort LBV 2009
Mørk rubin, men med lys og lidt brunlig kant. Hyldebær og kirsebær i næsen samt lidt tobak. Fin smag, behagelig, men ikke så kraftig, lidt moden frugt. Fin balance (91).

Niepoort Crusted Port (2012)
Mørk rubin, Duft af hyldebær og måske lidt laktose. Fyldig og med kraftig frugtpræg samt kraftige tanniner. Ikke helt klar endnu (88).

Quevedo LBV 2011
Mørk rubin med lidt lilla skær. Meget ren og ungdommelig frugt i næsen, solbær, hyldebær og lidt ribenapræg. Lidt grønne noter og hyldebær med bløde tanniner. Savner lidt kompleksitet (87).

Quevedo Crusted Port (2012)
Rubin med let brun kant. Kærnemælk og hyldebær i næsen. Ikke så markante tanniner og måske lidt rundere og blødere. Ikke så dyb (86).



Churchills LBV 2007
Rødbrun med tydeligt alderspræg. En snert oxideret i næsen til at begynde med, men ellers fin duft af kirsebær og andre rød bær, lidt læder og cigarkasse. Let i munden, men med god smag og struktur, stadig frugtpræg, men mere modnet, tør og stadig med tanniner (91).

Churchills Crusted Port (2005)
Rødbrun med rubin kerne. Modne syrnede kirsebær i næsen, måske lidt svovl. Syrnede kirsebær i munden, ikke så fyldig men fin modnet (86).

Fonseca LBV 2008
Mørk rubin med lilla kant, uigennemsigtig. Duft af frugt og hyldebær. Måske lidt ligefrem, tør og med bløde tanniner (88).

Fonseca Crusted Port (2008)
Rubin med let brun kant. Frugtrig, men med ribenapræg og lidt kærnemælk. Pæn med diskrete tanniner, måske lidt kedelig (84).

Taylor´s Terra Feita Vintage 2008
Mørk rubin, flot duft af kirsebær og mørke bær. Dejlig fyldig, tør stil med fin frugt og lidt chokolade samt markante tanniner (92).

Som det fremgår, vurderede jeg Crusted Port højest i de to første tilfælde og lavest ved de andre fire, så aftenen bragte ingen klar konklusion. Graham´s LBV er filtreret og står derfor måske i lidt større modsætning til deres Crusted, hvilket kan spille ind her. Men det samme gør sig ikke gældende for Dow´s. Andre steder kan aldersforskellen spille ind i bedømmelsen. Når jeg vurderede Quevedos Crusted til at være blødere end husets LBV, kan det jo skyldes, at den første som nævnt rækker helt tilbage til 2007, men den anden udelukkende er fra det meget kraftfulde år 2011.
Churchills LBV var efter min mening aftenens bedste vin, men bedømmelsen skyldes givet den større modenhed end de andre, samt at jeg generelt vurderes husets LBV til at være blandt de bedste på markedet. Om min lidt hårde vurdering af Fonseca evt. kan forklares med, at de kom lige efter Churchills, skal ikke udelukkes. Selv om man prøver at vurdere hver vin for sig, spiller rækkefølgen jo en rolle.     
Efter smagningen blev der afgivet point og talt sammen. Her viste det sig, at jeg ikke var helt på linje med gennemsnittet af de knap 30 deltagere, idet Fonseca LBV 2008 blev kåret som aftenens vinder, forfulgt af Fonseca Crusted Port og Graham´s Crusted Port med Quevedo LBV 2011 og Dow´s Crusted lige i hælene. Min egen begejstring for Churchills var således ikke vidt udbredt. Den samlede pointgivning var i øvrigt nogenlunde ligeligt fordelt mellem Crusted Port og LBV, så heller ingen klar konklusion fra forsamlingen.   


Jeg prøvede lidt på skrømt at identificere nogle af vinen undervejs, hvilket lykkes for halvdelens vedkommende, idet jeg gættede rigtigt, hvad angår Graham´s, Dow´s og Churchills – den sidste dog nok især fordi jeg vidste, at vinene herfra havde lidt mere alder end de øvrige.

En forsigtig konklusion fra min side af kunne være, at der ikke er speciel grund til at betale det mere for en Crusted Port end en LBV, hvis det udelukkende er vinens kvalitet her og nu, der tæller. Men det er nok tvivlsomt, om den konklusion holder på den lange bane, da der også var forskelle på alder ved denne smagning. Og da jeg generelt er stor tilhænger af mangfoldighed, hvad angår typer og nuancer, byder jeg da Crusted Port velkommen som endnu et produkt på hylden. Det vil nok ikke være noget, jeg selv investerer i, da jeg foretrækker Vintage til kælderen og LBV til ganen her og nu.  

onsdag den 12. oktober 2016

Besøg fra Ramos Pinto

Portvin i går, portvin i dag og portvin i morgen. Jeg har nogle ret intensive dage, hvad angår portvin. I går var jeg indbudt til at være med i et smagepanel, som skulle teste 50 fadlagrede portvine fordelt på en del Colheitas og så 10, 20, 30 og 40 års Tawny. Resultatet vil kunne læses i den kommende udgave af bladet DinVinGuide, men jeg afslører nok ikke for meget ved at sige, at der var flere fremragende portvine imellem som fx Krohn Colheita 1982, Burmester Colheita 1955, Dow´s Colheita 1992 og Dalva 30 års Tawny for nu blot at nævne enkelte højdepunkter.
I dag gjaldt det så Ramos Pinto, som desværre glimrede med sit fravær i gårsdagens testsmagning. John Hoppe fra Vinoble Odense havde fået besøg af eksport manager for det danske marked, Mariana Tarares, som jeg også mødte i Gaia i juli måned (læs mere her). Et dejligt gensyn, som nok skal blive til flere.


Mariana fortalte selvfølgelig om huset og dets historie, om portvin og om Dourodalen samt lidt om de vine, vi smagte os igennem. Der var ikke tale om en stor omfattende smagning, men et fin lille introduktionssmagning for butikkens kunder. Da jeg finder det vigtigt, at der ikke kun bliver skrevet om portvin fra øverste hylde, tog jeg lidt noter. Her er, hvad vi smagte:


Porto White
Hvid introportvin. Lys gulgrøn. Citrus og lidt mere eksotiske frugtnoter som ananas i næsen. Medium sødme (Ramos Pinto laver jo også en meget sød hvid port kaldet Lagrima), pænt med frugt og et strejf af vanille. Fin eftersmag. Skal nydes kold, så friskheden bevares.

Collector Ruby Reserve
Blend af vine med 6 år på bagen i snit. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig. Hyldebær og andre mørke bær, lidt sprittet. Diskrete og bløde tanniner som er fint integrerede. God frugt, men lidt vel meget bid i enden. Blød, tør og absolut drikkelig, men ikke dyb.

LBV 2011
Ufiltreret Late Bottled Vintage fra kanonårgang. Mørk rubin med lilla skær i kanten, næsten uigennemsigtig og meget koncentreret. Ekspressiv næse med flot frugtpræg, hyldebær og andre mørke bær samt lidt ristet kaffenoter. Fyldig i munden, kraftfuld og pænt med tanniner. Godt lagringspotentiale.

Ervamoira Vintage 2005
Fra en meget tør årgang, hvilket ikke siger så lidt, når vi taler om en Single Quinta Vintage fra Ervamoira helt inde i bunden af Douroområdet. Mørk rubin med lidt bundfald, burde nok have været dekanteret. Lidt lukket i næsen, men med modne mørke bær. Markante, men dog bløde tanniner, lang tør eftersmag. Vil have godt af at udvikle sig lidt videre, men spændende.


Porto Tawny
En mundskyller, på vejen mod de fadlagrede portvine. Har haft tre år på fad. Rubin med let brun kant. Stadig frugtpræg, men dog også lidt tørret frugt. Blød og fin, men også enstrenget og uden dybde.

Adriano Reserve
Lagret på fad otte år i snit. Brunrød med lys kant. Lidt sprittet i næsen til at begynde med, men det aftog sig. Duft af figner, nødder og lidt nutella. Mere fadpræg, men stadig også med tydelig frugt. Blød og indbydende og med fin eftersmag. Et fint glas tawny til en overkommelig pris.

10 års Tawny
Igen fra Ervamoira, idet Ramos som et af de eneste huse faktisk laver single quinta tawnies. Blend af vine med ca. 14 år på fad i snit. Rødbrun med orange kant. Frisk næse med tydelig mandel, lidt farin og moden mandarin. Fin, blød og stadig med frugt, men ellers tydelige fadnoter. Fin eftersmag. Et af mine favoritter, når det gælder 10 års Tawny.

Alt i alt en fin introduktion til husets stil – og ikke mindst fint præsenteret af Mariana Tavares, som foruden af have med salg at gøre også er uddannet winemaker, hvilket jo er en dejlig bonus, når det gælder viden.

I morgen står den så på smagning i The Vintage Port Club, som denne gang vil fokusere på Crusted Port smagt op imod de samme huses LBV, da begge jo bliver kaldt for lillebrødre til vintage port. Men mere herom senere.