fredag den 13. september 2013

Ny sæson – nye huse



Sæsonens første smagning i The Vintage Port Club fandt sted i onsdags. Der var tale om en introduktionssmagning i mere end én forstand. For det første kunne klubben byde velkommen til flere nye medlemmer samt en del gæster. For det andet blev der givet et bred introduktion til portvin og derfor smagt såvel tawny med alder som LBV, Single Quinta Vintage og Vintage. Og endelig blev flere nye og knap så kendte huse prøvesmagt. Det var altså boblernes aften.

Rækken af portvinshuse talte:

Churchill´s: Et ungt hus med gamle rødder. Det blev grundlagt i 1991 af Johnny Graham, som kom fra Cockburn, og som samtidig var medejer af Graham´s, da det blev solgt til Symington-familien i 1970. Derfor bliver vinene heller ikke lanceret under eget navn, men hustruens. Vi smagte Churchill´s Quinta da Gricha Vintage 2003, Churchill´s Vintage 2000 og 10 års tawny.

Quinta de Ventozelo: Quinta i Cima Corgo, som tidligere blot leverede bulkvin til de store huse. Med da der kom ny ejer i 1999 satte de gang i egenproduktion af såvel bordvin som portvin. Vi smagte LBV 2007 og Vintage 2003.

Quinta do Portal: Grundlagt i 1989 af familien Branco. Laver både bordvin, portvin og moscatel – og det med en voksende popularitet og kvalitet, både hvad angår deres tawny og deres vintage. Vi smagte Vintage 2003, Vintage 2000, 10 års tawny og 20 års tawny.

Quinta de Gaivosa: Et af mange huse, som efter lovændringen i 1986, hvor det blev tilladt at udskibe portvin direkte fra Douro, satte eget navn på etiketten. Tidligere leverede de til Ferreira og Borges. Grundlagt og stadig ledet af Alves de Sousa familien og ledes i dag af far og søn, Domingos og Tiago Alves de Sousa. Vi smagte Alves de Sousa Vintage 2009, Gaivosa Vintage 2003 og 10 års tawny.

Hutcheson: Eneste ældre hus på programmet og det med en ældre flaske. Hutcheson er grundlagt i 1881, men ejes i dag af Sogevinus. Herhjemme kender vi mest deres udmærkede colheitas, mens deres vintage ikke ses så tit. Vi smagte Vintage 1970. 
 
Altså en meget blandet smagning, hvor deltagerne da heller ikke var enige om alt. Noget var der dog stor enighed om. Ikke så overraskende blev Hutcheson Vintage 1970 nemlig bedømt til aftenens bedste vin. Den havde modenhed og nærmest tawny-karakter, men var heldigvis ikke gået over tiden. Stadig med liv og god syre. Ikke så fyldig, men med god smag af kirsebær og andre røde bær. Fin balance. Faktisk en fin og delikat vin, når man medtænker, at Hutcheson jo ikke er i første division, hvad angår vintage.
Aftenens anden store positive oplevelse var vinene fra Portal. Deres 20 og 10 års tawny endte på henholdsvis 2. og 3. pladsen ved afstemningen. 10 års var lidt vag i næsen, men med god smag af mandler og dadler. 20 års lidt fyldigere og mere krydret, men også med friskhed. To udmærkede glas i den typiske portugisiske tawny-stil.
Quinta de Gaivosa klarede sig hæderligt. Vintage 2009 var selvfølgelig alt for ung og derfor præget af lilla druesaft og kærnemælk i næsen. Der var megen frugt og en lang pebret eftersmag. 2003 havde allerede udviklet sig til det drikkelige. Mere rød i farven, lidt mynte og appelsinskal i duften, god frugt og fylde. I afstemningen endte de lige efter vinene fra Portal. Husets 10 års tawny var meget anderledes i sin stil, hvorfor der også var delte meninger om den. Selv synes jeg faktisk den var udmærket med sin kraftige orangestil. Meget uklar og med appelsinskal, citrus og lidt yoghurt præg i næsen. Let og frisk. 
Aftenens store skuffelse var Churchill´s, hvilket dog delvist er undskyldt af et par halvskæve flasker. Da jeg har smagt deres vine andre gange med langt bedre resultat, vil jeg undlade at kommentere yderligere denne gang.
Ventozelo Vintage 2003 var mørk og dyb i farven. Let blomme i næsen og en smag af mørke bær med godt med peber. LBV´en fra samme hus var ligeledes mørk og kraftig i stilen og med masser af frugt. Fint drikkelige uden dog at udmærke sig særligt.


torsdag den 5. september 2013

Et klassisk portvinshus



The Story of a Classic Port House. Sådan lyder undertitlen til en lille flot bog om Taylor´s. Bogen, som udkom i 2011, fortæller historien om menneskene bag, om vingårdene og om selve portvinen, som Adrian Bridge skriver i sit forord.
Bogen er på mange måder en appetitvækker, som giver indsigt i Taylor´s historie siden grundlæggelsen i 1692 og ikke mindst de kvalitetsportvine, huset står bag. For det handler ikke om almindelig ruby og tawny og ej heller om kvantitet. Det handler om tawny med alder og især vintage portvin. Nogle vil måske kalde huset konservativt og ærketypisk engelsk med alle de associationer, man kan få til stive overlæber, chesterfield sofaer og brændende kaminer. Den slags kan få et smil frem, men fakta er, at huset også leverer fremragende portvin – og er blandt de højest estimerede portvinshuse.
Der har været mange kendte efternavne fra portvinsbranchen involveret i såvel husets udvikling som ejerkredsen bag Taylor´s. Fra Job Bearsleys ankomst til Portugal i 1692 over Joseph Taylor, Morgan Yetman og John Fladgate til de langt senere personligheder som Alistair Robertson, Bruce og David Guimaraens samt Adrian og Natasha Bridge. Huset ejes i dag af Fladgate Patnership, som i de senere år har udvidet aktiviteterne med det store og luksuriøse hotel og restaurant The Yeatman og senest opkøbet af det traditionsrige tawnyhus Krohn´s, som supplement til de mere udprægede vintagehuse Fonseca, Croft og Taylor´s selv.
Blandt vingårdene er det selvfølgelig især prestigequintaen Quinta de Vargellas, der fremhæves. De tre mindre vingårde på området blev købt af Taylor´s i årene 1893 til 1896 og derefter samlet. Såvel marker som hus var den gang milevidt fra, hvad de er i dag. Vinlusen phylloxera havde hærget egnen og ødelagt de fleste vinmarker. Først blev der plantet nyt og reorganiseret i markerne, siden blev der også renoveret og opført nye bygninger. I dag er stedet lidt af en perle, selv om jeg med skam må meddele, at jeg endnu ikke selv har besøgt quintaen, men kun passeret forbi i toget, som gør holdt på stedets egen station.
Vargellas laver sin egen glimrende single quinta vintage, men spiller selvfølgelig også en stor rolle i Taylor´s vintage, hvor den dog blandes med druer fra de to andre af husets quintaer, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. Dertil kommer en mindre kvantum af Vargellas Vinha Velha Vintage lavet på quintaen ældste vinstokke, som har 80 til 120 år på bagen og samtidig er en blanding af flere druesorter, da sædvanen tidligere var at blande så mange forskellige sorter som muligt i samme vinmark.
Et par afsnit har særligt fokus på vinene - først vintage port, dernæst tawny med alder. Da bogen jo er udsendt af ejerne, er der i sagens natur ikke sparet på de positive ord, men for retfærdighedens skyld skal nævnes, at et sidste afsnit faktisk byder på smagenoter fra flere eksterne portkendere som Richard Mayson, James Suckling og Roy Hersh. Noterne stammer fra en stor vertikal smagning, som blev afholdt i forbindelse med udgivelsen af bogen, hvor der blev smagt vintage fra 1900 og frem til 2009 samt Vargellas Vinha Velha fra 1995 til 2009. Lækker og inspirerende læsning. Men ville nu hellere have været med. 

Læs mere om Taylor´s her: http://www.taylor.pt/en/