Taylor og Regatta

Fredagen, dagen efter São Joao, er helligdag. Renovationsarbejdere har travlt med at feje og spule gaderne efter nattens fest. Andre piller pynten og boder ned. De fleste sover længe.

Dagens første aftale var ved middagstid i det helt nyåbnede besøgscenter hos Taylor´s, som dermed har fulgt i andre portvinshuses fodspor. Og lad det være sagt med det samme – det har de gjort flot. Eneste anke kunne være en lidt bedre instruktion i brugen af de udleverede audioguides, som undervejs beretter om portvin og Taylor´s.

Der indledes med en kort introduktion til Douro og selskabets quintaer mv., hvorefter næste stop er i et af de store lagerlokaler blandt store og små fade. Derefter følget et meget flot udført afsnit, som fortæller mere udførligt om quintaerne, om landskabet og jordforhold, om druesorter og årets gang i produktionen – sidstnævnte fint anskueliggjort med plancher for hver årstid.  Andre steder beretter om bødkerarbejdet og om Taylor´s lange historie, ligesom der undervejs vises flotte film om portvinsproduktion.

Efter rundturen – et besøg som hermed anbefales – fulgte en lille smagning. Her fik vi først deres altid dejlige tørre hvide port, Chip Dry, efterfulgt af LBV 2011, 20 års Tawny, Vagellas Single Quinta Vintage 2012 og Vintage 2009. LBV´en var ikke så kraftig i næsen, i tør stil med diskrete tanniner og en god lang eftersmag. Vargellas 2012 var lovende, men meget lukket i såvel næse som smag. Vintage 2009 mere åben med god frugt, kirsebær og cassis, tør stil og bløde men markante tanniner. Faktisk fin lige nu, hvis man er til helt ung vintage, men vil klart vinde ved adskillige års fortsat lagring.

Om eftermiddagen var vi inviteret med ombord på portvinsbroderskabets, Confraria do Vinho do Portos, båd, som overværer den traditionelle regatta, hvor de deltagende barcos rabelos konkurrerer om, hvem der kan komme fra Douros udmunding og først ind til en mållinje ud for Sandemans lodge.

Starten i år var lidt kaotisk på grund af kraftig vind. En større del af bådene blev straks blæst ind i den nærliggende lystbådehavn, mens andre dog kom fint fra start. Det gjaldt især båden fra Rozès, som lagde sig suverænt i spidsen og førte det meste af vejen. Men det blev dog et tæt opgør, da Sandemans båd faktisk indhentede førerbåden og en overgang lagde sig lidt foran. I sidste ende blev det dog Rozès, der løb af med sejren og Sandeman andenpladsen. Der var selvfølgelig stor jubel ombord på følgebåden fra medarbejdere fra Rozès side og fortjent hæder ved præmieoverrækkelsen senere på kajen.

Sejlturen gav selvfølgelig mulighed for at hilse på flere bekendte fra portvinsbranchen, ligesom der blev nydt pindemadder og portvin i solen.

Dagen sluttede med den helt store menu på Rui Paulas nye restaurant Boa Nova helt ude ved kysten.  Her fik vi alt godt fra havet, ost og dessert med tilhørende vinmenu – og det med udsigt ud over klipper og bølger.

I dag lørdag følger først et besøg og en smagning hos Andresen og så i aften optagelsesceremoni og gallemiddag med portvinsbrødrene.

Et klassisk portvinshus

The Story of a Classic Port House. Sådan lyder undertitlen til en lille flot bog om Taylor´s. Bogen, som udkom i 2011, fortæller historien om menneskene bag, om vingårdene og om selve portvinen, som Adrian Bridge skriver i sit forord.

Bogen er på mange måder en appetitvækker, som giver indsigt i Taylor´s historie siden grundlæggelsen i 1692 og ikke mindst de kvalitetsportvine, huset står bag. For det handler ikke om almindelig ruby og tawny og ej heller om kvantitet. Det handler om tawny med alder og især vintage portvin. Nogle vil måske kalde huset konservativt og ærketypisk engelsk med alle de associationer, man kan få til stive overlæber, chesterfield sofaer og brændende kaminer. Den slags kan få et smil frem, men fakta er, at huset også leverer fremragende portvin – og er blandt de højest estimerede portvinshuse.

Der har været mange kendte efternavne fra portvinsbranchen involveret i såvel husets udvikling som ejerkredsen bag Taylor´s. Fra Job Bearsleys ankomst til Portugal i 1692 over Joseph Taylor, Morgan Yetman og John Fladgate til de langt senere personligheder som Alistair Robertson, Bruce og David Guimaraens samt Adrian og Natasha Bridge. Huset ejes i dag af Fladgate Patnership, som i de senere år har udvidet aktiviteterne med det store og luksuriøse hotel og restaurant The Yeatman og senest opkøbet af det traditionsrige tawnyhus Krohn´s, som supplement til de mere udprægede vintagehuse Fonseca, Croft og Taylor´s selv.

Blandt vingårdene er det selvfølgelig især prestigequintaen Quinta de Vargellas, der fremhæves. De tre mindre vingårde på området blev købt af Taylor´s i årene 1893 til 1896 og derefter samlet. Såvel marker som hus var den gang milevidt fra, hvad de er i dag. Vinlusen phylloxera havde hærget egnen og ødelagt de fleste vinmarker. Først blev der plantet nyt og reorganiseret i markerne, siden blev der også renoveret og opført nye bygninger. I dag er stedet lidt af en perle, selv om jeg med skam må meddele, at jeg endnu ikke selv har besøgt quintaen, men kun passeret forbi i toget, som gør holdt på stedets egen station.

Vargellas laver sin egen glimrende single quinta vintage, men spiller selvfølgelig også en stor rolle i Taylor´s vintage, hvor den dog blandes med druer fra de to andre af husets quintaer, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. Dertil kommer en mindre kvantum af Vargellas Vinha Velha Vintage lavet på quintaen ældste vinstokke, som har 80 til 120 år på bagen og samtidig er en blanding af flere druesorter, da sædvanen tidligere var at blande så mange forskellige sorter som muligt i samme vinmark.

Et par afsnit har særligt fokus på vinene - først vintage port, dernæst tawny med alder. Da bogen jo er udsendt af ejerne, er der i sagens natur ikke sparet på de positive ord, men for retfærdighedens skyld skal nævnes, at et sidste afsnit faktisk byder på smagenoter fra flere eksterne portkendere som Richard Mayson, James Suckling og Roy Hersh. Noterne stammer fra en stor vertikal smagning, som blev afholdt i forbindelse med udgivelsen af bogen, hvor der blev smagt vintage fra 1900 og frem til 2009 samt Vargellas Vinha Velha fra 1995 til 2009. Lækker og inspirerende læsning. Men ville nu hellere have været med. 

Læs mere om Taylor´s her: http://www.taylor.pt/en/