Den omtalt bog er tilsendt fra forlaget
Når nu ens gamle bedstemor har som sit sidste ønske at se Det Hellige Land, er det vel meget naturligt at prøve af efterleve det? Det er, hvad unge Rosa forsøger. Men da midlerne som nyligt afskediget tjenestepige i en lille landsby i Alentejo ikke ligefrem er til den store udenlandsrejse, må der kreative idéer til, så det støvede landskab i Portugal med beboerne og den rige, engelske Miss Whittemores hjælp kan omdannes til Mellemøsten.
Sådan lyder historien
i den portugisiske forfatter Afonso Cruzes roman ”Jesus drak øl”. Men ved siden
af denne hovedhandling, er der utallige sidehistorier om livet, kærligheden,
religionen, videnskaben og meget mere. Rosa er fx attrået af flere mænd og ikke
mindst af den jævnaldrende fårehyrde Ari og den aldrende professor Borja, som
begge vil have hendes unge krop. For som selveste præsten beskriver hende:
”Hun har
en figur der er alt for forførerisk for hendes alder, den kan ingen mand
ignorere. To ben, et modermærke mellem de to spæde bryster, det venstre og det
højre, og sågar et lille overskæg. Hun er behåret, med former der fylder godt i
mange øjne. Hendes røv, Gud velsigne og bevare den, er den eneste grund til at
kødets opstandelse vil finde sted…”.
Romanen tegner
et vittigt, men også alvorligt lille portræt af det rurale Alentejo, hvor
folkeovertro, religion, erotik, dobbeltmoral og videnskab trives side om side,
og hvor der stadig er standsforskel. Vi får Rosas livshistorie, men også tråde bagud
til forældrene og fine små portrætter af en række andre indbyggere i landsbyen
som førnævnte professor Borja og fader Teves. Det hele serveres i en humoristisk
tone, som samtidig er såvel burlesk som satirisk i forhold til religion, samfundsnormer
og videnskab – eller måske rettere pseudovidenskab.
Alfonso Cruz
har tidligere været oversat til dansk med fortællingen Kokoschkas dukke (læs
min omtaler her), som var en fin leg med fiktionen med flere fortællinger gemt
i hinanden og som denne en god blanding af morskab og alvor. Han har mere end
30 bøger bag sig, og det gælder såvel romaner som billedbøger, lyrik og børnebøger,
ligesom den bredt favnende forfatter også er illustrator, ølnørd og medlem af
musikgruppen The Soaked Lamb.
Også i denne
bog udviser Afonso Cruz en fin sproglig opfindsomhed som fx i denne lille
passage om præsten Teves:
”Han så
ud over landskabet og ventede på ordene der bevæger sig gennem luften som
bakterier. De fleste gange blev han ikke ramt af nogen sygdom, langt mindre af
et bogstavrim. Derfor vendte han hjem med en frustration, der smertede ham mere
end farens livrem, som havde gravet dybe furer i hans sjæls bagdel.”
Som
vinskribent med speciale i portugisisk vin og portvin vil jeg tillade mig at
slutte med et længere citat i form af en lille parentetisk fortælling om Miss
Whittemore:
”Når
nogen dør, åbner den engelske kvinde en flaske portvin fra det år den afdøde
blev født og drikker den med de pårørende. Miss Whittemore har en kælder der er
helt igennem fascinerende, hvad angår vin. Alle beboere der, tilfældigt eller
ej, ser flaskerne ligge og hvile i den hundredårige vinkælder, frygter dem, som
de frygter døden og smerten ved at miste. Når de ser reolerne med vine fra det år,
de blev født, ser de deres egen kortlivethed opbevaret dér, et liv forseglet af
en korkprop. Og de er bange for at de, hvis nu den engelske kvinde af en eller
anden grund åbner en gin med deres årstal, kan flade knuste til jorden, ramt af
skæbnen.”
Herlig
læsning. Og med det antal gange, jeg selv har drukket mit fødeår, som i øvrigt
er en glimrende portvinsårgang, skal jeg nok være glad for at skæbnen endnu ikke
har indhentet mig.
Afonso Cruz:
Jesus drak øl. Oversat fra portugisisk af Ole Eistrup. Jensen & Dalgaard
2022, 277 sider
