lørdag den 21. januar 2012

International Port Day

Fredag den 27. januar er blevet erklæret for International Port Day. Vi er selvfølgelig en del, som med god grund kunne kalde samtlige af årets dage sådan. I dette tilfælde er det dog ikke blot portvinsentusiaster, der står bag, men organisationen Center for Wine Origins – et initiativ, der så til gengæld bakkes op af en lang række gode kræfter, der kæmper portvinens sag.

Center for Wine Origins blev grundlagt i 2005 af vinorganisationer i Champagne og Porto/Douro. Ud over at levere guddommelige dråber, er de to steder fælles om at være demarkerede vinområder, kendt for hver deres specialitet. Og det vil de gerne værne om. For sagen er, at der produceres masser af mousserende vin rundt om i verden efter samme metode som i Champagne, ligesom der produceret en del forstærket vin, som siden lagres på fad eller flaske, andre steder på kloden end i det nordlige Portugal. Men andre ord er resten af verden af gode grunde blevet inspireret af vinmagerne i Champagne og Porto/Douro, så de nu med mere eller mindre held og dygtighed laver vin på – næsten – samme måde.

Derfor kan man også få australsk eller amerikansk portvin. Eller det kan man netop ikke!

For som det gælder for champagne (og fetaost for den sags skyld) er navnet beskyttet, så det kun er portvin fra Dourodalen, der må kalde sig sådan. Det overholder de fleste producenter, men desværre ikke alle, da der jo er god salgsværdi i navnene. Og samtidig er opfindsomheden stor, når det gælder om at finde på navne, der signalerer, at det næsten er som den ægte vare…

Det er netop Center for Wine Origins´ mission at få producenter i primært USA, men også globalt til at overholde lovgivningen, så det tydeligt fremgår af flaskens label, hvad den indeholder, og hvorfra vinen kommer. Den internationale portvinsdag handler altså ikke blot om at få folk til at drikke mere portvin (hvilket ellers er en sympatisk mission), men også om at markedsføre, hvad rigtig portvin er. 

Problemet med misvisende etiketter er nok ikke så stort i Danmark, men også her kan der være brug for at udbrede information og viden om rigtig og ikke mindst god portvin. Det kan man jævnligt læse mere om på denne blog, hvor jeg refererer fra smagninger o.l. – eller på en række andre gode internetsider, hvoraf der er link til flere i højre spalte.

Og hvad så med den 27.januar? Jo, ud over at skrive om dagen, vil jeg da gerne være med til at fejre den – paradoksalt nok – ved at udrydde et par flasker portvin med venners hjælp.

En lille uge efter gælder det så en meget lovende smagning af vintage fra det glimrende hus Fonseca. Her skal Den Fynske Portvinsklub smage ikke mindre end 11 klassiske årgange fra 1934 og frem, herunder så gode år som 1963, 1970, 1977 og 1985. Dertil kommer besøg af husets winemaker, David Guimaraens, som vil fortælle om husets vine, samt en efterfølgende seks retters menu med udsøgte vine, valgt af David.

Jo, jeg glæder mig. Mere herom vil kunne læses snarest. 



Du kan læse mere om den internationale portvinsdag hos Roy Hersh på http://www.fortheloveofport.com/roys-blog/jan-27th-2012-international-portday eller på http://www.wineorigins.com/

tirsdag den 10. januar 2012

Hjemlandet og medierne

Det er nu 2½ måned siden, at min bog med portugisiske rejse- og kulturessays, Mit andet hjemland, udkom. Hvordan er det så gået siden med salg og omtale?

Nærmest som forventet kunne det hurtige svar lyde. Ses bort fra en flot stor omtale i den lokale avis, Fyens Stiftstidende, har medieinteressen ikke ligefrem været overvældende. En notits i Kristeligt Dagblad og en god lektørudtalelse, hvilket jo er vigtigt i forhold til salget til bibliotekerne. Lad mig tillade mig, at bringe nogle udvalgte citater:

”Bogens fortællende stil gør den både tilgængelig og interessant”. ”Fortrinlig rejse- og reportagebog”. ”Han formidler oplevelser og indtryk i essayform, der både har afsæt i det sansede og det faktuelle”. ”God personlig essaybog om Portugal”.

Anmeldelser i dagspressen har der derimod – så vidt jeg er orienteret – ikke været. Det kunne selvfølgelig skyldes, at bogen ikke er værd at anmelde, men jævnfør ovennævnte håber jeg ikke det er tilfældet. Det skyldes nok snarere to andre faktorer.

For det første er interessen for Portugal generel ikke stor herhjemme. Dette er – som påpeget i bogens forord – netop en af grundene til, at jeg har skrevet bogen. Jeg ønsker, at flere får øjnene op for landets kvaliteter og dets spændende historie og kultur. Men det er op ad bakke med den mission, som jeg dog ikke opgiver, men fortsat – bl.a. her på bloggen – vil kæmpe for.

For det andet og mere væsentligt er det en generel tendens, at en øget andel af årets bogudgivelser ikke får omtale i de traditionelle medier. På den ene side handler det om redaktionelle prioriteringer, men under alle omstændigheder vil der aldrig være spalteplads til omtaler af alle de mange nye bøger, som hvert år udkommer på store og små forlag eller på eget initiativ. Selv roste og anerkendte forfattere klager over, at kendiseffekten gør sig gældende – jo mere kendt du eller emnet er i forvejen, des mere omtale. Og i den forbindelse har en lille debutbog om et lille hjørne af Europa svære vilkår. Det var jeg sådan set klar over. Og det er da også derfor, at jeg gør opmærksom på bogen på anden vis - her på bloggen og via Facebook, da egen og virtuel markedsføring spiller en voksende rolle.

Og hvad så med salget? Jo, det er da gået hæderligt, når vi tænker på, at bogens målgruppe er smal. Sidste nyt fra forlaget er, at der efter julesalget nu er ca. 50 eksemplarer tilbage på lageret. Det er altså ved at være sidste chance, hvis du også vil sikre dig et eksemplar! Bliver de sidste solgt, vil forlaget tage stilling til bogens videre skæbne og altså om der evt. skal trykkes et nyt oplag.

Og husk, du er meget velkommen til at hjælpe mig videre ved at sprede budskabet… Bogen kan bestilles i boglader og på internettet.

fredag den 6. januar 2012

Rundtur med Maria João

Maria João bruger sin stemme som et instrument. Indrømmet, det lyder som en kliche, men sandt er det. Når hun fraserer løs, laver lyde, angiver rytme ellers ”spiller solo”, er hendes stemme et fremragende instrument, som spænder fra en lys lillepige-kvidren til det mørke, hæse jazzleje. Dertil kommer, at hun på sin seneste udgivelse, ”Amoras e Framboesas” (som faktisk betyder morbær og hindbær), har et helt big band, Orquestra Jazz de Matosinhos, bag sig. Orkestret har afsæt i den velrenommerede jazzfestival i Matosinhos ved Porto og har gennem årene udsendt flere album med gæstesolister.

Selv har Maria João en længere karriere bag sig. Hun udsendte sit første album i 1983, og siden er der kommet flere end 15 af slagsen. Hun blev født i Lisboa i 1956, og som det gælder for så mange andre portugisere (fadostjernen Mariza fx) var rødderne halvt afrikanske, idet moderen var fra Mozambique. En af de positive konsekvenser af kolonitiden!

Første store musikalske inspiration var efter sigende Joni Mitchel, men det blev snart jazzmusikken, der trak. Hun lagde ud i bedste Billie Holiday stil, men begyndte senere at eksperimentere med free-jazz samt afrikanske og brasilianske rytmer. Igennem adskillige år har hendes faste samarbejdspartner været pianisten Mário Laginha, hvilket der er kommet udmærkede udgivelser ud af som fx ”Chorinho Feliz” (2000) og ”Undercovers” (2002). På det nye album genbruger hun da også et par af sangene fra samarbejdet.

”Amoras e Framboesas” kommer bredt omkring stil- og tempomæssigt. Der synges på portugisisk og engelsk – det sidste på det gode gamle Parish-Carmichael nummer Skylark, The Surrey With The Fringe On The Top fra musicalen Oklahoma samt Fitzgerald-klassikeren med den ligeledes lange titel Spring Can Really Hang You Up The Most. Brasilien er repræsenteret af Antonio Carlos Jobims rolige Lígia og Chico Buarques Beatriz.

Meget afvekslende og en rundtur i Maria Joãos syd- og nordamerikanske inspirationskilder og samtidig med hendes genkendelige fingeraftryk.



http://www.youtube.com/watch?v=JRQWnMhtHjY