Efter et par års nedlukning kunne Porto forleden igen fejre sin elskede skytshelgen São João – herhjemme bedre kendt som Sankt Hans. Men i modsætning til vores midsommerfejring med bål og hekseafbrænding er São João festen i Porto mere omfattende og byder på såvel religiøse aspekter som verdslig fest og glæde.
Rundt om i
byen er gaderne pyntet op, og der er aktiviteter, dans og musik på små festpladser
med kulørte lamper og tivoli-attraktioner. Folk bevæbner sig med kæmpe
hvidløgsblomster, små basilikumpotter eller de mere moderne kulørte
plastiskhamre, som bruges til at ønske hinanden god Sankt Hans, hvorfor der
konstant høres de karakteristiske lyde af plastikhamre, der slås i hovedet på
folk. Selve Sankt Hans dag er der højmesser og national helligdag.
Størst er dog selve aftenen, hvor der grilles sardiner og drikkes vin og øl, hvorefter byens indbyggere strømmer ned i nærheden af Douro floden enten i Ribeira på Porto-siden eller i Vila Nova de Gaia foran portvinshusene.
Ved midnatstid
følger højdepunktet i form af et kæmpe fyrværkeri, som synes at vare ved og
ved. Det foregår fra små pontoner ude midt i floden, og jeg overværede det fra
første parket, idet jeg var inviteret med til fest i topbaren på Espaco Cruz
med fin udsigt.
Jeg har efterhånden
deltager nogle gange, så det var dejligt igen at opleve den god stemning. Jeg
var dog også i Porto af en anden grund. Det er nemlig samme tid, at
portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, har deres årlige
optagelsesceremoni og festmiddag, ligesom de på selve Sankt Hans dag afholder regatta
på Douro-floden med de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos, som sejler om kap
fra flodens udmunding til lige før den flotte dobbeltdækkerbro.
Da jeg selv
er medlem af broderskabet, er det altid en fornøjelse at deltage i såvel den mere
højtidelige ceremoni som den efterfølgende fest, ligesom jeg har gjort det til en
vane at være med ombord på en af de gamle både og deltage i regattaen. I år var
ingen undtagelse, da jeg var inviteret ombord på båden fra Dalva i dejligt
selskab med såvel folk fra portvinsfirmaet som andre gæster.
Trods det travle program blev der på turen også tid til et par enkelte besøg hos portvinshuse. På førstedagen fik vi en lille rundvisning hos Sandeman, hvor vi bl.a. så det forholdsvis nyindrettede hostel, hvor der er såvel sovesale som enkeltværelser at få. Herligt at vågne op om morgenen i et portvinslager og med udsigt over floden. Vi fik også besøgt husene Churchill´s og Andresen, hvor der blev smagt på den dejlig drik.
Snarest vil
jeg må min vinblog, Vin med Mouridsen, skrive mere om besøgene hos portvinshusene.
