Vinho Verde fremstød i Danmark

Portugisisk vin har ikke førsteprioritet, når de danske forbrugere og vinentusiaster fylder kurv og kælder op. Selvfølgelig kan Portugal ikke konkurrere med store vinlande som Italien, Spanien og Frankrig, når det gælder kvantitet, ej heller med oversøiske lande som Chile og Sydafrika, men landet fortjener langt mere opmærksom, end det får i dag.

Det kan undre, når man tænker på, hvor populær portvinen er blevet her i landet de senere år, hvor antallet af portvinsklubber og -festivaler vokser støt år efter år.

Rent talmæssigt udgjorde Portugal i 2016, hvad angår mængder lige godt 1 % af den danske import af vin – svarende til 1,9 millioner liter - en lille stigning på 0,1 i forhold til året før (kilde: Dansk Erhverv og VSOD på baggrund af data fra Danmarks Statistik). Det rækker til en 10. plads, hvilket også er placeringen, når man ser på omsætningen.

Hvad angår portvin viser tallene en kraftig vækst. Således er bruttoimporten af portvin steget med hele 44 % i forhold til 2015 og udgør nu 2,2 millioner liter i bruttotal. Der importeres altså en del mere portvin end vin. Man skulle ellers tro, at portvinens voksende popularitet ville have en afsmittende virkning alene af den grund, at de fleste portvinshuse også producerer glimrende bordvine fra Douro DOC. Men dette er i al fald ikke tydeligt.

Da det er min klare overbevisning, at såvel kvaliteten som det man kalder value for money, er til stede, må problemet være manglende kendskab til portugisisk vin – både blandt branchefolk og den almindelige forbruger.

Af samme grund arrangerede organisationen Wines of Portugal tidligere årlige smagninger, men for en del år siden valgte de desværre at trække sig ud af landet, så man nu må til Sverige for at nyde godt af deres tilbud om smagninger og seminarer. Rygter vil dog vide, at de måske er på vej tilbage, hvilket skal hilses meget velkomment.

Samtidig begynder de forskellige regioner også at røre på sig. I sidste uge var der således smagning af Vinho Verde i København arrangeret af Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes (CVRVV) i samarbejde med Vinens Hus.

Her deltog 17 huse i en smagning for branchefolk, og jeg var i den forbindelse inviteret til at holde to små seminarer, hvor jeg fortalte om regionen, dens terroir, de mange druesorter samt ikke mindst de forskellige typer af Vinho Verde. For som en af deltagerne spurgte i pausen: Hvorfor kalder du det en region? Er det ikke en type af vin?

Nej, det er det nemlig ikke, men spørgsmålet var meget sigende. Herhjemme og i mange andre lande forbinder vi mest Vinho Verde med lette, unge, friske og perlende hvidvine med lav alkoholprocent. Sådan er mange af vinene ganske rigtigt med de kendte brands fra supermarkederne i spidsen. Men Vinho Verde er også andre typer af vin, hvorfor ovennævnte CVRVV netop har flertals s i deres navn: Vinho Verdes. Det er også mousserende vin kaldet espumante, det er rosévin, og det er rødvin. Og så er det ikke mindst spændende og vidt forskellige hvidvine, hvor der eksperimenteres med fermenteringsmetoder og fadlagring – uden perler og for nogles vedkommende med flot lagringspotentiale.

Alt dette viste smagningen, hvor de medvirkende huse netop havde en god spredning i forhold til regioner, typer og størrelse. Fra underregionen Monção og Melgaço i nord med deres fantastiske alvarinho-vine over Lima til underregioner som Amarante og Baião i det indre. Fra vine påvirket af Atlanterhavet ved kysten til de mere bjergrige højder ind mod Douro. Fra veletablerede producenter, som allerede har danske importører, til små uafhængige unge producenter, som gerne vil ind på det danske marked. Fra lette og perlende, men vellavede friske vine over knastørre og mineralske vine til fadlagrede og helt burgundiske udgaver.

Efter de to seminarer smagte jeg lidt ved standene – dog uden at tage noter. Jeg vil derfor kun fremhæve enkelte producenter og vine i denne omgang.

For det første er det altid en fornøjelse at smage vine fra Soalheiro og Anselmo Mendes, som begge var repræsenteret. Førstnævnte har i øvrigt lige skiftet importør, så de nu forhandles hos H.J. Hansen og Vinspecialisten. Hos sidstnævnte bliver jeg aldrig træt af at smage Curtimenta og Parcela Única.

Jeg smagte også et par spændende vine fra Quinta de Linhares, som jeg nyligt præsentere i et indlæg. Deres enkeltdruevine er glimrende med dejlig friskhed og flotte aromatisk, ligesom deres Avesso Reserva er en dejlig fyldig vin.

Derudover besøgte jeg bl.a. følgende producenter:

Adega de Monção, som er et kooperativ, der blev grundlagt tilbage i 1958, men altså stadig er i fuld vigør. De producerer især vine på alvarinho, men også blends, rosé og rødvin samt espumante. Jeg smagte bl.a. deres Alvarinho Deu La Deu 2017.

Guapos Wine Project, som både laver blends og enkeltdruevine på avesso, alvarinho og loureiro – og det fra vinmarker i forskellige højder, hvilket fremgår af etiketterne. De to brands, som var med, hedder Castelo Negro og Ardina, og jeg smagte flere af de udmærkede vine, som jeg gerne vender tilbage til en anden gang.

Vinho Verde Young Projects er fire unge producenter med hver deres profil, som i 2015 slog sig sammen markedsføringsmæssigt. For at fejre samarbejdet har de valgt at lave et fælles blend med det sigende navn VVYP Signature 2015, som altså er et blend af vin fra flere underregioner, Monção og Melgaço, Amarante og Baião. En spædende og anderledes Vinho Verde vin, som var lidt svær at sætte i kategori og tydeligt bar præg af, at to af vinene var lagret med battonage.

Et par de fire unge producenter, MQ Wines (Vales dos Ares) og Sem Igual, traf jeg tidligere i år til den alternative vinfestival Simplesmente Vinho i Porto. I København var alle fire repræsenteret, men foruden deres fælles signatur nåede jeg desværre kun at smage vinene fra Quinta de Santiago og må derfor have Casas Novas til gode til en anden gang.

Da Joana Santiago venligt gav mig en flaske med hjem, følger her noter på deres alvarinho.

Quinta de Santiago Alvarinho 2017, Monção e Melgaço: Lagret sur lie. Citrongul til strågul, klar uden perler. Dejlig aromatisk med tydeligt frugtpræg, moden pære, lidt floral og med afdæmpede tropiske noter som fersken. Ikke så høj på syre, men dog i balance og med friskhed, blød og cremet i munden, mineralsk. Et dejligt glas.

Alt i alt en god smagning, som viste bredden og forhåbentlig fik nogle af gæsterne til at få øjnene op for regionen og dens mangfoldighed. Og det forlød fra den danske arrangør, Vinens Hus, at der skulle være flere portugisiske fremstød på vej, hvilket jeg i al fald vil se frem til.

PS: Du vil i øvrigt kunne læse mere om Vinho Verde i min artikel i juniudgaven af Din Vinguide.

Besøg fra Minho

Hvis man spørger til mine foretrukne hvide druesorter, vil Alvarinho så afgjort være blandt de absolutte favoritter. Aromatisk og med præg af tropiske frugter og æbler, men også nødder og honning samt en god kombination af frugt og frisk syre. Den dyrkes især i området omkring Monçao og Melgaço i den nordligste del af Minho og dermed i Vinho Verde regionen, hvor den netop bruges i såvel blend med fx Loureiro og Avesso som til at fremstille fremragende enkeltdruevine.

Jeg har tidligere præsenteret en række producenter fra Vinho Verde deriblandt to af de bedste, når det gælder Alvarinho, tophuset Soalheiro og mesteren Anselmo Mendes. Sidstnævnte gæstede sin danske importør Portugisisk Vinkælder  for nyligt for at præsentere en række af sine udmærkede vine.

Som Anselmo Mendes selv forklarede, har han studeret Alvarinho i 27 år – såvel på universitetet som i praksis. Han arbejder stadig som konsulent for producenter rundt om i Portugal, fx Quinta dos Frades i Douro, men også på Azorerne og i Brasilien. Men ellers koncentrerer han sig om sine egne marker, som ligger fordelt rundt om i regionen, som gennembrydes af flere floder, der også har givet navn til underregionerne. Han dyrker Alvarinho i Minhodalen, Loureiro i Lima-dalen og Avesso i Douro-dalen, idet Vinho Verde regionen også omfatter det yderste stykke af Douro-floden.

Terroir betyder meget – både for valget af druer, men også for den enkelte drue, som kan ændre karakter alt efter dyrkningsstedet, hvor fx niveauet af syre, frugt og mineralitet kan veksle alt efter markernes placering. Ligeledes spiller selve vinifikationen selvfølgelig en stor rolle for resultatet, og her eksperimenterede Anselmo Mendes en del med forskellige temperaturer og grader af skindkontakt samt lagring på stål eller fad.

En anden ting, Anselmo Mendes påpegede, er vinenes lagringspotentiale, hvilket selvfølgelig i mindre grad gælder vine på introniveauet. En god vin på Alvarinho kan med fordel lagre og vil udvikle sig i op til 10 år eller mere – alt afhængigt af årgangen.

Senest er Anselmo Mendes også begyndt at eksperimentere med røde druesorter. Der blev tidligere produceret meget rød Vinho Verde, men oftest af den billigste slags og af en karakter, som afskrækker de fleste ganer med det høje syreniveau og den snerpende smag. Med sit seneste forsøg Pardusco viste Mendes, at området også kan levere nærmest Bourgogneagtige vine med god frugt og friskhed.  

Følgende vine blev smagt og gensmagt:

Muros Antigos Escolha 2014

Blend af 20 % Alvarinho, 40 % Loureiro og 40 % Avesso. Lys, grøngul. Diskret næse med æble og lidt citrus og florale noter. En frisk, sprød og tør vin, men også med fin frugtfylde, god syre og i flot balance. Ikke så lang eftersmag. En fin allround vin i en god prisklasse, hvor alle kan være med.

Muros Antigos Alvarinho 2015

Lys, grøngul. Fin stilren duft med æbler og citrus. Kraftig frugtsmag, men let og med stor friskhed. Såvel citrus som mineralitet. Ikke så dyb, men et fint og dejligt glas med god eftersmag.

Muros Antigos Loureiro Escolha 2014

Lys og klar. Lidt tilbageholdende i næsen i forhold til Alvarinho-vinene. Pære, blomster, citrus og mineralitet. God frugt i munden. Frisk og tør, men også med lidt sødme i eftersmagen.

Contacto 2015

Lavet på 100 % Alvarinho, men med kort skindkontakt. Lys, gulgrøn i farven. Frisk duft af grønne æbler og frugt, men også et fint og balanceret eksotisk præg. Fin mineralitet og kraftig syre. En mere kompleks og meget dejlig vin.

Curtimenta 2013

Fra udvalgte Alvarinho-parceller ved Monçao og vinificeret som rødvin og altså med en længere periode med skindkontakt. Strågul og klar. En dejlig fyldig duft af pære, honning og lidt ananas. Fyldig og dyb, behagelig i munden med kraftig frugtpræg, men stadig friskhed og en lang, flot eftersmag.  

Vinhão 2015

Første årgang og lavet på 100 % Vinhão. Fermenteret i 48 timer ved lav temperatur og med kort skindkontakt, hvorfor den er lysere og mindre tanninrig end vanligt for rød Vinho Verde. Ruby i farven og ikke så dyb. Ikke voldsom perlende og brusende, som de kan være. Syrlig, men behagelig.

Pardusco 2013

Lavet på 50 % Alvarelhão samt Cainho og Pedral. Navngivet efter de første vine, som blev eksporteret til England fra området. Lys ruby med fin duft af røde bær. Let og imødekommende med få og bløde tanniner. Bourgogne-agtig i stilen. En vin, som beviser, at der kan laves flot rødvin i området, hvilket vi givet vil se mere til fremover.

Læs mere om Anselmo Mendes her 

Alvarinho fra Soalheiro

Som sommeren er ved at være forbi, er min prøvesmagning af Vinho Verde det også. Men jeg slutter med manér – nemlig med vine fra Quinta de Soalheiro, der sammen med tidligere omtalte Anselmo Mendes repræsenterer det bedste Vinho Verde, jeg har smagt.

Om nogen er familieejede Quinta de Soalheiro kendt for at lave fremragende enkeltdruevine på Alvarinho. João Antonio Cerdeiro plantede de første marker med Alvarinho helt tilbage i 1974 og i 1984 lancerede de den første rene Alvarinho vin fra hjembyen Melgaço tæt ved grænsen til Spanien. Navnet Soalheiro er en henvisning til den skinnende sol, som modner druerne i området, der er det mest solrige i en region, der ellers er kendt for megen nedbør.

I modsætning til de mere almindelige, friske Vinho Verde vine har vine lavet på enkeltdruer som Alvarinho faktisk også lagringspotentiale. Samtidig er de mere rige på frugt og har højere alkoholprocent, hvorfor der ikke er tale om lette perlende terrassevine, men hvidvine af høj, international standart.

De smagte vine var alle fra 2013, som Soalheiro selv kalder ”a  special harvest – the purity of Alvarinho fruit with a perfect balance between the minerality and the passionate elegant flavour”.

Vinteren bød på meget regn, hvilket blev efterfulgt af lave temperaturer, hvorfor modningen var sen. Juli og august var varme og tørre, men med kolde nætter, og høsten nåede at komme i hus, inden regnen satte ind.

Alvarinho Soalheiro 2013

Lavet på druer fra Alvarinhomarker omkring Melgaço. Gulgrøn, klar. Frisk og intens duft med citrus og ananas. Sprød med flot frugt, fin syre, mineralsk og elegant med pæn eftersmag. Kan nydes alene som aperitif eller som en frisk, men også fyldig ledsager til fisk eller lyst kød som fx kylling med piri piri.

Alvarinho Soalheiro Primeiras Vinhas 2013

Lavet på druer fra quintaens ældste marker – deraf navnet. Gulgrøn, klar. I første omgang lidt tilbageholdende i næsen, men efter nogen tid meget fyldig med citrus og igen lidt eksotisk karakter med honningmelon og ananas. Meget intens i munden, frisk og mineralsk, men samtidig også lidt nøddeagtig og cremet og med masser af frugt, der balancerer syren. Mere kompleks og med lang, flot eftersmag. Et fremragende glas, som virkelig viser Alvarinhos kvaliteter.

Alvarinho Soalheiro Reserva 2013

Lagret i knap et år på såvel nye som gamle franske egetræsfade og med battonage, hvilket vil sige, at bærmen omrøres under lagringen. Mere gylden i farven, klar. Kraftig og intens i næsen med lidt røget bacon, men stadig også med friskhed, citrus, ananas og andre eksotiske frugtnoter. Fyldig og kompleks med moden frugt. Tydeligt, men ikke overdrevet præg af fadlagringen. Endnu et flot glas, som klart viser lagringskvaliteten.  

Foruden enkeltdruevine på Alvarinho, producerer Quinta de Soalheiro også et blend på Alvarinho og Loureiro samt Espumante og Aguardente. Læs mere på quintaens hjemmeside. 

Vinene fra Quinta de Soalheiro kan herhjemme købes hos OttoSuenson 

Tapada dos Monges – Vinho Verde

I Danmark kender vi mest til de billigste udgaver af Vinho Verde, som de fleste supermarkeder har et enkelt eksemplar af. Men opsøger man mindre vinimportører med speciale i portugisisk vin er udbudet heldigvis langt større. Nyligt skrev jeg om topproducenten Anselmo Mendes. Denne gang skal det gælde Tapada dos Monges – et af flere brands fra det familieejede Vinhos Norte – alias Manuel Costa Carvalho Lima & Filhos. Selskabet blev stiftet i 1971 og har hjemme i Várzea Cova, øst for Braga tæt ved Minhos grænse til Transmontano, men de indhenter druer fra andre steder i regionen som fx subregionen Monção og Melgaço. Navnet Tapada dos Monges er en hyldest til munkene, som i det 12. århundrede introducerede vinproduktion i området.

Jeg har smagt seks meget forskellige flasker fra Tapada dos Monges, heriblandt noget så sjældent på det danske marked som en rød Vinho Verde. Tidligere var produktionen af rød Vinho Verde – især på druen Vinhão – betydelig, men den er faldet og udgjorde i 2013 kun 10 % af det samlede salg, mens rosé udgjorde små 4 % og de resterende 86 % var hvide. Det meste røde Vinho Verde drikkes på hjemmemarkedet, hvor det er bedre tilpasset maden.

Branco 2014

Lavet på et blend af Loureiro, Arinto, Trajadura. Lys, gulgrøn. Brusende ved opskænkning. Frisk med en duft af citrus, umoden pære og lidt ananas. Prikkende, hvilket forsvandt efter lidt tid i glasset. Fin ligefrem frugt og god balance samt en god, lang eftersmag. En dejlig frisk, let og ukompliceret Vinho Verde, som holdt sig fint ved gensmagning et par dage efter. Fint køb til prisen.

Espadeiro Rosé 2014

Enkeltdruevin på Espadeiro, som sammen med Padeiro benyttes til rosévin i regionen. Meget brusende ved opskænkning. Lys hindbærrød i farven, meget diskret i næsen, men dog også med hindbær. Tør og noget fattig på frugt, en lidt saftevandsagtig smag af røde bær. Kort eftersmag. En meget let, frisk rosé, som er anvendelig til terrassen, men efter min smag mangler frugt og karakter.

Loureiro 2014

100 % Loureiro. Gulgrøn, perlende. En frisk duft med citrus og blomster, hvilket er typisk for Loureiro-druen. Syrerig, men med god balance. Frugt, lime og blomster i smagen. Lidt kort eftersmag, men en meget frisk og indbydende Vinho Verde, som gør sig bedst afkølet.

Alvarinho 2009

100 % Alvarinho. Gul, lidt mørkere end Loureiro. Ikke så kraftig i næsen, men dog med frugt, honning og eksotiske frugter. God smag, godt med frugt, orange og mineralitet, men desværre med meget lidt syre til at balancere. Alvarinho kan tåle at lagre, men måske denne var friskere og mere indbydende for et par år siden. Nu virker den desværre lidt træt i både næse og mund.

Fernão Pires 2011

En specialvin lavet i 1500 eksemplarer på Fernão Pires druen, som ellers er mest udbredt midt i landet. Fremstillet i samarbejde med kokken Chefe Álvaro Costa som markering af 40 året for Vinhos Nortes grundlæggelse. Gylden, let perlende. Kompliceret duft med kontrast mellem frisk citrus og tropiske frugter og så en røget karakter, som kan stamme fra lagringen. God frugt med fedme og røgkarakter. En kompleks og dyb vin, som dog mangler lidt syre til at balancere, men Fernão Pires er ikke så syrerig. En anderledes og spændende vin fra området, som kan være velegnet til federe fisketyper på grill.

Tinto 2014

Lavet på en blanding af Vinhão, Amaral og Padeiro. Mørk, lilla, ja nærmest uigennemsigtig som hyldebærsaft eller en prøve direkte fra gæringskarret. Brusende ved opskænkning. Duft af kirsebær og andre mørke bær, masser af druesaft og syre samt også tanniner, men dog nok ikke til langtidslagring. Syrlig som en belgisk Geuze-øl. Meget spændende og anderledes og faktisk et godt ungt glas, men rød Vinho Verde vinder nok aldrig den store udbredelse herhjemme. Vil du prøve noget helt andet, så prøv den ved en 10-12 grader til en omgang grillkød en lun sommeraften.

Vinene kan købes hos den lille importør Adelino. Foruden Vinho Verde byder Christina da Silva, som står bag, på vine fra andre regioner og portvin samt portugisiske delikatesser som sardiner, oliven og tapenade.

Anselmo Mendes – en mester i Vinho Verde

Da vinskribenten Sarah Ahmed nyligt fokuserede på portugisisk hvidvin i tidsskriftet Decanter, var Anselmo Mendes blandt de vinmagere, der blev anbefalet. Sammen med Quinta de Soalheiro blev han nævnt som ”high flyer”, ligesom underregionen Monção og Melgaço i Vinho Verde blev nævnt som et af de mest interessante områder – især grundet brugen af druen Alvarinho.

Anselmo Mendes topvin, enkeltmarksvinen Parcela Unica, fik da også topkarakter (96 point), men mindre kan så afgjort gøre det. Portugisisk Vinkælder har skaffet tre af hans andre vine til Danmark, og alle tre er så afgjort god kvalitet til prisen. Men først lidt om huset.

Anselmo Mendes er opvokset i Monção og fattede fra starten af karrieren interesse for Alvarinho, som er hoveddruen i underregionen. Alt efter terroir kan den variere, men generelt er den kendt som frugtrig med honningpræg og aromaer fra moden citrus over pære til mere eksotiske frugter som banan, passionsfrugt og fersken. Vine lavet på Alvarinho giver gerne en højere alkoholprocent end vanligt i Vinho Verde, ligesom de har større lagringspotentiale, men det friske præg er intakt.

I 1998 blev Anselmo Mendes kåret som winemaker of the year af det portugisiske tidsskrift Revista de Vinhos. Han har arbejdet som winemaker i det meste af landet, og selv om han siden 1998 har koncentreret sig om Alvarinho fra hjemegnen, benyttes han stadig som konsulent i Portugal og andre lande.

Hans introserie hedder Muros Antigos og findes i tre varianter – en blended og to enkeltdruevine på henholdsvis Loureiro (den anden hoveddrue i regionen) og Alvarinho. Dertil kommer forskellige topvine som førnævnte Parcela Unica og Contacto. Fælles er, at de alle vidner om, at Vinho Verde leverer fantastisk hvidvin, hvis man lige ofrer lidt mere.

Muros Antigos Escolha 2014

Lavet på et blend af 20 % Alvarinho, 40 % Loureiro og 40 % Avesso. Lys grøngul, ikke perlende. Ikke så kraftig i næsen, men med fin frugt, æbler, pærer og lidt citrus. Enkel og frisk med florale noter, tør og i fin balance. Pæn eftersmag. Et udmærket eksempel på, at et almindeligt blend ikke behøver at være med kuldioxid for at have friskheden og sprødheden.  

Muros Antigos 2014 Loureiro Escolha

Lavet på 100 % Loureiro druer. Lys, gylden, klar, ikke perlende. Citrus, pærer og friske blomster i næsen. Meget frisk og pænt med syre. Blomster, citrus og lidt mineralitet i smagen. Frugtrig med lang og lidt sødmefuld eftersmag, men ellers tør.

Contacto 2013, Alvarinho

Ikke perlende, men stadig ungdommelig og frisk. Gulgrøn og rimelig intensitet i såvel udseende som duft. Eksotisk duft med modne pærer, ananas og passionsfrugt. Frisk og syrerig, men også meget fyldig med god frugt og noter af honning. Fylden skyldes bl.a., at bærmen har ligget med i fire måneder. Et rigtigt godt glas hvidvin, som viser, hvad regionen kan byde på, når vi taler om høj kvalitet og kompleksitet. Også velegnet til lagring.

Vinene fås hos Portugisisk Vinkælder

Vinho Verde i Danmark - del 1

Sommeren er gerne tiden for de mere lette vine, hvad enten man foretrækker mousserende udgaver, hvidvin eller rosé. En mulighed kunne også være portugisisk Vinho Verde.

Efter at have besøgt instituttet for Vinho Verde, CVRVV, i marts måned, besluttede jeg mig for at smage mig igennem et udvalg af de Vinho Verde mærker, som er at finde på det danske marked. Udvalget er ikke stort og består dels af billige vine fra de store supermarkeder og dels af flasker i forskellig prisleje fra mindre importører og specialister i portugisisk vin.

Generelt kan siges, at vinene varierer fra de lette og enkle, let mousserende vine, som er velegnet til terrassen en varm sommerdag, til lette fiskeretter eller måske kylling, og så til de mere frugtfyldte og komplekse udgaver, hvoraf mange er enkeltdruevine. Her er det især druerne Loureiro og Alvarinho, som imponerer - sidstnævnte med sin frugtige og eksotiske karakter. For nærmere om druerne se tidligere opslag.

Her i første omgang følger smagenoter på tre af de kendte mærker fundet på hylderne i supermarkederne. I de næste blogtekster vil jeg efterfølgende præsentere nogle udvalgte huse og producenter nærmere – nemlig Anselmo Mendes, Tapada dos Monges fra Vinhos Norte og Quinta de Soalheiro.

Solouro 2014

Lavet på et blend af 70 % Loureiro, 20 % Trajadura og 10 % Pedernã, lagret på ståltanke. Lys gulgrøn og perlende. Duft af æbler, citrus og grønt græs. Godt med syre, fin frisk smag med god frugt, når de værste bobler er væk. Enkel og ukompliceret. Skal serveres køligt som letdrikkelig sommervin, men også brugbar til ikke fed fisk eller fx kylling.

Solouro producerer også andre vine herunder en enkeltdrue vin på Alvarinho. Navnet er en sammentrækning af Sociedade Agrícola do Louro og altså opkaldt efter hjemkommunen, som ligger i underregionen Ave, opkaldte efter floden Ave. SuperBrugsen.

Aveleda 2013

Lavet på et blend af Loureiro, Trajadura og Arinto. Gulgrøn, perlende med en duft af æbler, lidt citrus samt en smule eksotisk frugt. Meget let og enkel stil. Frisk og behagelig, men ganske ukompliceret og skal drikkes som så.
Quinta da Aveleda ejes af Guedes-familien. Foruden Vinho Verde produceres der også vine fra Bairrada og Douro. Netto.

Casal Garcia

Brandet produceres af Aveleda og er førende på verdensmarkedet rent kvantitativt. Blend af Trajadura, Loureiro, Arinto og Azal. Gulgrøn, meget perlende og prikkende. Æbler og citrus i næsen. Let og frisk, men noget frugtfattig. Enstrenget og uden dybder og nuancer. Fin syre og pæn eftersmag. Fås også som rosé og rød. Føtex.

Vinho Verde – en introduktion

De fleste kender portugisisk Vinho Verde som en let, frisk og perlende vin uden de store dybder og karakter. En vin lige til bælle løs af en varm sommerdag, forfriskende til fisk eller måske en omgang kylling med piri-piri.

Sådan er Vinho Verde også – især når det gælder de flasker, der finder vej til de danske supermarkeder. Det kan være udmærket til lejligheden, men er også hurtigt glemt. Vinho Verde er da heldigvis også meget andet og kan byde på store oplevelser, som enhver vinelsker ikke bør snyde sig selv for.

For at blive klogere besøgte jeg for nyligt Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes, CVRVV – et institut, som nogenlunde svarer til det mere kendte portvinsinstitut, hvilket vil sige, at de både står for kvalitetskontrol og for markedsføring. Her fik jeg først en lille rundvisning af ønolog António Luís Cerdeira, som ud over at være ansat på CVRVV også er en del af familien, der ejer den kendte Quinta de Soalheiro. Vi så laboratorierne og smagerummet, hvor vi efterfølgende fik en snak om Vinho Verde og en fin lille prøvesmagning.

Vinho Verde er med sine 21.000 hektar vinmarker et af de største demarkerede vinområder i Europa. Det ligger i den nordlige provins Minho og er nogenlunde afgrænset af de to floder Minho i nord og Douro i syd, selv om et hjørne befinder sig på sydsiden af sidstnævnte. Mod vest ligger Atlanterhavet og mod øst bjergene, som udgør grænsen til et andet stort vinområde, Douro. Området er igen opdelt i ni underområdet, hvor de mest kendte er Lima og den helt nordlige Monçao & Melgaço.

Navnet betyder grøn vin, hvilket er en henvisning til det meget grønne og frodige landskab med megen nedbør især i vinterperioden – og altså ikke fordi vinen er ung. Området er mere eller mindre under indflydelse af havet, men også floderne og bjergene i baglandet har betydning for mikroklimaet, som ikke når de samme ekstremer som Douro-dalen inde i landet.

I gamle dage voksende vinen i højden – enten ved at gro op af træer eller imellem dem eller ved at gro i pergolaer, de såkaldte ”ramadas”. De sidste findes stadig rundt omkring, men er ellers aflyst af mere almindeligt udseende vinmarker, som dog stadig gror i op til 2,5 meters højde.

86 % af vinproduktionen er hvid, 10 % rød samt 4 % rosé. De vigtigste røde druesorter, som engang var langt mere udbredte, hedder Amaral, Alvarelhão, Borraçal og ikke mindst Vinhão. De mest udbredte hvide sorter er: Alvarinho, Avesso, Azal, Arinto, Loureiro og Trajadura. Alle navne vidner om Portugals særegne drueskat, som altså også gør sig gældende i Vinho Verde.

De fleste vine er et blende af flere druesorter – typisk fx 60 % Loureiro, 20 % Arinto og 20 % Trajadura, men i de senere år er der kommet flere og flere enkeltdruevine på markedet især på de to fremragende druesorter Loureiro og Alvarinho, hvor førstnævnte er mere elegant og med citruspræg og sidstnævnte med intens aroma og mere tropisk frugtkarakter.

Ifølge António Luís Cerdeira er Vinho Verdes særlige kendetegn og kvaliteter den friske karakter og den ofte lave alkoholprocent – og så er vinene gode til let mad. Men han påpegede også, at han helst taler om Vinho Verdes – altså med flertalsendelse. Der er stor forskel på de lette, perlende, traditionelle blends og så enkeltdruevine med god frugt, større dybde og langt flere nuancer.

Efterfølgende smagte jeg følgende vine – alle fra 2013 og alle i, hvad man kan kalde basisniveauet:

Ouro do Lima: Blend af Loureiro og Trajadura. Traditionel frisk og perlende med en del CO2.

Quinta de Santa Cristina: Blend af Arinto og Trajadura. Mindre CO2.

Casal de Ventozelo: Blend, let tropisk præg og mere dybbe.

Torre de Menagem: Blend, let tropisk frugtpræg.

Quinta da Lixa: Spændende blend med god frisk duft af frugter.

Quinta da Liza Trajadura: Enkeltdruevin med citruspræg og lav syre.

S. Caetano: Enkeltdruevin på Azal. Let tropisk præg.

Boavista da Mata: Enkeltdruevin på Azal. Mere tør og med god balance.

Vale do Homem: Enkeltdruevin på Loureiro. Anderledes næse, mere floral, men også citrus. Frisk og elegant med honningnoter.

Vale dos Ares: Enkeltdruevin på Alvarinho. Frisk, men også med mere kompleksitet, fine tropiske frugter.

Arca Nova: Rosé, fin frugt og friskhed.

Beklager de meget korte noter, men som det nok fremgår, er det først ved de sidste enkeltdruevine, at det begynder at være rigtigt spændende. De første blends er fine og friske, men uden kompleksitet. Vale do Homem er i øvrigt lige kommet på hylden hos The Wine Company. 

Portugisisk Vinkælder i Odense har ligeledes hentet enkeltdrue Vinho Verde hjem i form af såvel Loureiro som Alvarinho fra Anselmo Mendes. Og endelig bør det nævnes, at Quinta de Soalheiro fås hos Otto Suenson .
På CVRVVs hjemmeside findes en lang række informationer om Vinho Verde.

Håber at vende tilbage med mere udførlige smagenoter på flere vine fra Vinho Verde senere.