tirsdag den 28. juni 2016

Portvinshus med danske aner

”Aaaaah, Andersen”, lød det fra taxachaufføren med et stort smil. Jeg havde bedt ham om at køre mig til portvinshuset Andresen, men den måde at udtale husets navn på sagde ham ingenting. Og det samme gælder de fleste portugisere, som altså udtaler Andresen på samme måde som den berømte forfatter.
Begge navne er danske, og det samme gælder faktisk husets rødder, idet det blev grundlagt i 1845 af Jann Hinrich Andresen, som var født på øen Föhr i Slesvig, som den gang var dansk. Men allerede som 14-årig rejste Jann Hinrich til Porto, hvor han snart ændrede navn til João Henrique. Portvinshuset blev senere købt af Albino Pereira dos Santos og ejes i dag af dennes børnebørn, familien Flores med Carlos i spidsen.


Netop en storsmilende Carlos Flores tog imod os sammen med José Paulo Meneres, og da alle var samlet blev vi vist rundt blandt de mange fade og de øvrige produktionsfaciliteter. Andresen laver såvel Tawny som Ruby og derfor også Vintage, men deres store force er så afgjort de fadlagrede portvine i form af Colheitas og Tawny med alder – og det i både røde og hvide udgaver. Sjovt at se, hvordan huset havde eksperimenteret med mindre fade end de normale pipas for at fremme lagringsprocessen for de hvide portvines vedkommende.


Rundvisningen endte i et mindre lokale med fade langs væggene og bord og stole i midten, og her havde Carlos linet op til en stor og spændende smagning, hvor vi både fik Vintage og Colheitas fra samme årgange samt fadlagret port med en del år på bagen ikke mindst i form af den store finale – en Colheita med 116 år bag sig.


Følgende vine blev smagt i samme rækkefølge:

LBV 2011
Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær som hyldebær og måske lidt lakrids i næsen. Kraftfuld med pænt tanninniveau af den mere bløde slags. Fint med syre og frugt. Drikkelig nu, men vil helt klar blive bedre efter lidt lagring.

LBV 2008
Mørk rubin og stadig lidt lilla i kanten. Markant i næsen, igen med mørke bær. Betydelig mere afrundet og fin balance mellem syre og frugt. Stadig godt med afdæmpede tanniner, men mere blød og behagelig med en flot lang hale.

Vintage 2003
Mørk rubin. Ekspressiv næse med såvel bær som lidt kålduft. Mørke bær i munden samt lidt grønne noter. Selvfølgelig mere kompleks end LBV´erne.

Colheita 2003
Brun med orange kant. Fin duft af mandel, rosin og lidt orange. Dejlig fyldig. Sjovt at smage så forskelligt de samme druer fra de samme marker, vinificeret på samme måde, kan udvikle sig, når de lagres på henholdsvis flaske og fad.


Vintage 1997
Rød Rubin. Flot frugt med en noget krydret stil – også fint med syre og tannin og i god balance.

Colheita 1997
Lys, brun med orange kant. Lidt diskret i næsen, men flot i munden. Frisk med god syre og fin balance. En delikat vin med lang eftersmag med tydelig præg af syren. Sammenstillingen viser efter min mening klart, at selv om husets Vintage er ganske hæderlig, er det på Colheitaområdet det glimrer.

20 års hvid Tawny
En mundskyller, som Carlos udtrykte det, men hvilken en. Det er lidt af en signaturvin for Andresen, og den er lige dejlig hver gang. Lys orangebrun. Mandel i næsen, men mindre fyldig end de røde colheitas i munden. God smag, fin balance og god syre. Et behageligt glas.


Colheita 1991
Brun med orange kant. God ekspressiv duft med mandel og nødder og lidt tørret frugt. Fin syre og i god balance.

Colheita 1982
Brun. Lidt skarpere i næsen med mandel, tørret frugt og måske en smule acetone i starten. Cremet og fyldig i munden med lidt mere sødme. Flot, dejlig eftersmag.

Colheita 1980
Brun med grønorange kant. Mandel og orangeskal i næsen og mere frisk end den to år yngre udgave.

+ 40 års hvid Tawny
Mørkere, næsten som en ældre rød colheita, men lettere og mere frisk i såvel næse som mund. Flot balance med friskhed, men også fyldighed.


Colheita 1968
Mørk brun med lys kant. Meget koncentreret i næsen og god fyldighed i munden med mandel, nødder og tørret frugt. Elegant og dejlig.


Colheita 1900
Mørkebrun med orange kant. Meget koncentreret i såvel næse som mund. Nødder og balsamico. Stadig levende og frisk med syre og med en eksplosion af smagsoplevelser i munden. Flot og intens flot, men også ”mættende” pga. den store koncentration.


Et dejlig besøg, som fandt sted lørdag inden aftenens ceremoni og gallamiddag i Confraria do Vinho do Porto. Beretning herom følger i næste post.

lørdag den 25. juni 2016

Taylor og Regatta

Fredagen, dagen efter São Joao, er helligdag. Renovationsarbejdere har travlt med at feje og spule gaderne efter nattens fest. Andre piller pynten og boder ned. De fleste sover længe.


Dagens første aftale var ved middagstid i det helt nyåbnede besøgscenter hos Taylor´s, som dermed har fulgt i andre portvinshuses fodspor. Og lad det være sagt med det samme – det har de gjort flot. Eneste anke kunne være en lidt bedre instruktion i brugen af de udleverede audioguides, som undervejs beretter om portvin og Taylor´s.


Der indledes med en kort introduktion til Douro og selskabets quintaer mv., hvorefter næste stop er i et af de store lagerlokaler blandt store og små fade. Derefter følget et meget flot udført afsnit, som fortæller mere udførligt om quintaerne, om landskabet og jordforhold, om druesorter og årets gang i produktionen – sidstnævnte fint anskueliggjort med plancher for hver årstid.  Andre steder beretter om bødkerarbejdet og om Taylor´s lange historie, ligesom der undervejs vises flotte film om portvinsproduktion.


Efter rundturen – et besøg som hermed anbefales – fulgte en lille smagning. Her fik vi først deres altid dejlige tørre hvide port, Chip Dry, efterfulgt af LBV 2011, 20 års Tawny, Vagellas Single Quinta Vintage 2012 og Vintage 2009. LBV´en var ikke så kraftig i næsen, i tør stil med diskrete tanniner og en god lang eftersmag. Vargellas 2012 var lovende, men meget lukket i såvel næse som smag. Vintage 2009 mere åben med god frugt, kirsebær og cassis, tør stil og bløde men markante tanniner. Faktisk fin lige nu, hvis man er til helt ung vintage, men vil klart vinde ved adskillige års fortsat lagring.


Om eftermiddagen var vi inviteret med ombord på portvinsbroderskabets, Confraria do Vinho do Portos, båd, som overværer den traditionelle regatta, hvor de deltagende barcos rabelos konkurrerer om, hvem der kan komme fra Douros udmunding og først ind til en mållinje ud for Sandemans lodge.
Starten i år var lidt kaotisk på grund af kraftig vind. En større del af bådene blev straks blæst ind i den nærliggende lystbådehavn, mens andre dog kom fint fra start. Det gjaldt især båden fra Rozès, som lagde sig suverænt i spidsen og førte det meste af vejen. Men det blev dog et tæt opgør, da Sandemans båd faktisk indhentede førerbåden og en overgang lagde sig lidt foran. I sidste ende blev det dog Rozès, der løb af med sejren og Sandeman andenpladsen. Der var selvfølgelig stor jubel ombord på følgebåden fra medarbejdere fra Rozès side og fortjent hæder ved præmieoverrækkelsen senere på kajen.
Sejlturen gav selvfølgelig mulighed for at hilse på flere bekendte fra portvinsbranchen, ligesom der blev nydt pindemadder og portvin i solen.


Dagen sluttede med den helt store menu på Rui Paulas nye restaurant Boa Nova helt ude ved kysten.  Her fik vi alt godt fra havet, ost og dessert med tilhørende vinmenu – og det med udsigt ud over klipper og bølger.
I dag lørdag følger først et besøg og en smagning hos Andresen og så i aften optagelsesceremoni og gallemiddag med portvinsbrødrene.

fredag den 24. juni 2016

Gensyn med São João

Lyden er straks genkendelig. Nedenfor på gaden er et diskotek ved at varme op til nattens fest. Henne på hjørnet står en af de utallige sælgere med et stort arsenal af kulørte plastikhamre, som udsender deres pibende lyd, når den rammer forbipasserende oven på hovedet. Andre steder tilbydes der kager, urtepotter med basilikum, hvidløgsblomster og små vers. På grillen syder de første sardiner, og de første ølsælgere står klar med deres baljer med is og flasker. Varmluftballoner stiger til vejrs og vedbliver at svæve over byen hele natten.


Porto er i feststemning. Det er aftenen for Säo João, byens elskede helgen, som fejres helt anderledes end vores tilsvarende Sankt Hans. Hele centrum er en stor fest, hvor vi bevæger os rundt tæt i vrimlen og kæmper os vej ned mod Douro for at overvære det store fyrværkeri ved midnatstid. Her står vi tæt, men det er umagen værd. Et flot fyrværkeri til rocktoner fra bl.a. AC/DC, Pink Floyd og Queen.
Aftenen blev indledt med god solid og traditionel portugisisk middag på Brasão Cervejaria tæt ved byens rådhus i selskab med bl.a. Carlos Flores fra Andresen og Alvaro van Zeller fra Maynards. Her fik vi efter en omgang herlig petiscos husets specialitet francesinha – en varm sandwich med skinke, pølse, steak, brød og smeltet ost i krydret tomatsauce – og dertil en god fadøl.


Derefter stod det så på slag oven i hovedet af de mange plastichamre og ønsket om en god São João, et par enkelte kolde fadøl og musik fra de mange dansesteder rundt om på gaderne. Og, ja festen fortsatte til den lyse morgen – dog ikke for mit vedkommende.

Jeg er på en kort tur til Porto i selskab med venner fra The Vintage Port Club, hvorfor hovedformålet da også har med portvin at gøre. I dag skal vi besøge Taylors nyrenoverede besøgscenter og i eftermiddag ud at sejle i forbindelse med den store regatta for de gamle portvinsbåde. I morgen følger så endnu et besøg og en smagning og ceremonien og festmiddagen i Confraria do Vinho do Porto.

tirsdag den 21. juni 2016

Bogen om Quinta do Vale Meão

Nogle quintaer i Douro er mere kendte end andre, og mange af de mest kendte har det til fælles, at de har været ejet af legendariske Antónia Adelaide Ferreira, som nåede at besidde ikke mindre end 24 af slagsen. Det gælder f.eks. Vargellas og Vesuvío, og det gælder Quinta do Vale Meão, som i modsætning til førstnævnte stadig ejes af efterkommere af Dona Antónia.
En ny bog fortæller historien om quintaen og ikke mindst dens indehavere gennem tiden. Den er skrevet af Francisco Javier de Olazabal, som i dag ejer og driver quintaen sammen med sine børn, Francisco, Jaime og Luisa, hvor førstnævnte fungerer som winemaker. Første del af bogen er selvfølgelig baseret på historiske kilder og arkivmateriale, hvorimod sidste del er fortalt i jeg-form og udgøres af Franciscos egne erindringer fra han første gang besøgte quintaen som syvårig sammen med sine forældre og frem til i dag. Og det foregår med meget sanselige og maleriske beskrivelser, så man næsten som læser oplever at være der selv:
”Almost the first and strongest impression I remember is the intense smell of the mountain herbs, french lavender and orange flower, and the silence of the night which, combined with the warm temperature and the absence of wind, enveloped us in an atmosphere like velvet.”
Stedet gør altså stort indtryk på drengen, hvorfor han da også fra en helt ung alder drømmer om selv at komme til at eje stedet en gang:
”Since my childhood I dreamed of the marvellous possibility of one day being the owner of Vale Meão.”   
Her er vi tilbage i 1940´erne, hvor meget var anderledes end i dag. Transportmulighederne var ringere, og der var ingen elektricitet i Dourodalen. Og går vi endnu længere tilbage i tiden, var der faktisk ingenting på det landområde, som udgør quintaen – ligesom det mest af Douro Superior blev regnet for ødeland.
Men Dona Antónia var fremsynet og ville det anderledes. I 1860´erne begyndte hun at investere i ejendom og landområder i Douro Superior. Vargellas, Vesuvío og andre quintaer var allerede under Ferreira-familiens ejerskab, og da disse gav gode vine, havde hun mod på mere. I 1877 køber hun så ca. 300 hektar endnu uopdyrket land ved Monte Meão, hvor Douro slår en stor vinding, så området nærmest virker som en halvø. Phylloxeraen havde allerede hærget, så det gav god mening at opsøge nye landområder. De første vinstokke blev plantet i 1888, og den første høst fandt sted i 1892, hvor også de nødvendige bygninger var blevet opført. Få år senere stod såvel kapel som selve quintaen færdige – et år før Dona Antónias død.


De første mange sider af bogen fortæller om Ferreira-familien og ikke mindst Dona Antónia og deres forhold til Douro og Vale Meão. Efter Franciscos egne erindringer følger så grundige og lærerige gennemgange af forhold som jordbund, klima, vinmarkernes placering og valget af druesorter samt områdets flora og fauna. Forelskelsen i området, som allerede ramte den syvårige dreng, synes intakt. Tilhørsforholdet tager ikke kun afsæt i den vin, der produceres, men omfatter i høj grad også geografien og naturen. Et sidste kapitel bringer selvfølgelig en oversigt over de vine og den olivenolie, som produceres på Quinta do Vale Meão.
For drengens drøm gik jo i opfyldelse. Han blev ejer af stedet. Efter Dona Antónias død fulgte en langsom opsplitning af ejerskabet – ikke kun til Vale Meão, men også til mange andre ejendomme. Godt nok blev Casa Ferreirinha dannet i 1898 af arvingerne, men arvereglerne gjorde, at ejerskabet til ejendomme og selskab blev splittet op på flere og flere personer for hver generation, der gik. Eller som Francisco skriver:
”…when the property would pass into the hands of my generation, the number of owners would total several dozens which would very probably lead to the indifference of many and to the probable sale of the whole quinta.”
Ikke alle var interesserede i medejerskab, så ejerkredsen svandt dog ind, og i 1994 tilbyder Franciscos seks medejere, at han kan købe deres andele. På det tidspunkt står hans i spidsen for Casa Ferreirinha ligesom han sidder i bestyrelsen for selskabets nye ejer, den store Sogrape koncern, som overtog Ferreira i 1987. Derfor måtte han træde tilbage, hvis han ville forvandle drømmen til virkelighed.
Bogen er flot illustreret og spændende læsning, hvis man – som jeg – elsker at fordybe sig i den historiske udvikling, geografien og alle de andre forudsætninger for den produktion af portvin og bordvin, der finder sted i Douro i dag. Undervejs fortælles mange gode historier som f.eks. om skabelsen af ikonvinen Barca Velha, hvilket skete under Franciscos svigerfar, Fernando Nicolau de Almeidas kyndinge ledelse. Og senere igen etableringen af Douro Boys, hvor Vale Meão jo er en af de fem quintaer i samarbejdet.


Og til sidst lige et par ord om vinene, som omfatter flere serier:
  • Meandro, som er opkaldt efter den vinding, Douro-floden slår ved Vale Meão. Produceres både som rød og hvid.
  • Quinta do Vale Meão, som laves på druer på de ældste vinmarker. Blend af mere end 50 % Touriga Nacional samt Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca, Tinta Cão og Sousão.
  • Monte Meão, udelukkende baseret på Touriga Nacional fra vinmark plantet på granit.
  • Quinta do Vale Meão Vintage Port, baseret på alle de røde druesorter og med Touriga Franca som fremtrædende.
  • Olazabal Finest (Reserva Ruby Port)

Enkelte af vinene er omtalt i min nylige post om Douro Boys. Læs mere om Quinta do Vale Meão her

   


søndag den 19. juni 2016

Terras de Tavares fra Dão

Terras de Tavares. Tavareses jord. Ejeren af Quinta da Boavista ved Penalvo do Castelo i Dão er faktisk Tavares de Pina familien med João Tavares de Pina som winemaker. Så den er god nok. Og det er vinen også. Men det spiller måske ind, at jeg er blevet mere og mere glad for regionen, som laver lidt lettere med stadig meget fyldige, komplekse og flotte vine, hvis man sammenligner med den mere kendte og lidt nordligere region Douro.
Otte hektar jord med skiffer og granit er tilplantet med vin, nærmere bestemt især Touriga Nacional og Jaen – en druesort, som indgår i mange blends fra Dão, men sjældent med så stor andel som hos Terras de Tavares. Foruden vin opdrattes i øvrigt de berømte Lusitano heste på ejendommen, ligesom der produceres de herlige Serra da Estrela oste, opkaldt efter de nærtliggende bjerge.
Druerne blev tidligere solgt til en lokalt kooperativ, men siden 1997 har quintaen haft sin egen produktion under navnene Terras de Tavares og Torre de Tavares.
Vinene lagres længere end vanligt og frigives først, når João Tavares de Pina mener, at de er klar til det. Der laves også hvidvin på druesorter som Encruzado, Cerceal og Síri samt enkeltdruevine på Jaen, Rufete og Touriga Nacional.


Jeg har smagt følgende to vine fra Terras de Tavares.

Terras de Tavares Dão DOC Tinto 2006
Blend af lige dele Jaen og Touriga Nacional, lagret 36 måneder på barrique og derefter 5 år på flaske inden frigivelse. Rubin med lys kant. Flot og intens duft af modne kirsebær, lidt blomster og lidt mørkere nuancer som balsamico. Frisk med rent frugtpræg, god syre og mineralitet samt god intensitet og dybde. En blød tekstur med bløde, modne tanniner og god eftersmag. Kompleks af et introlevel at være. Drikkeklar og modnet, men også holdbar en del år frem i tiden.

Terras de Tavares Dão DOC Reserva Tinto 1997
Ligeledes et blend af Jaen og Touriga Nacional og ligeledes lagret. Rubin med brun kant. Klar men med bundfald. Duft af syrnede kirsebær og animalske noter samt kakao. Meget fyldig og intens i munden. En kompleks, kraftig og krydret vin med godt syreniveau og stadig med modne tanniner. En god, velsmagende madvin med lang eftersmag.


Terras de Tavares forhandles i Danmark af NordentoftWine



onsdag den 15. juni 2016

Masterclass med Douro Boys

Jeg har efterhånden mødt Douro Boys en del gange – både samlet og hver for sig. Det er altid en behagelig oplevelse med god vin og ikke mindst muntert selskab. Nogle gange har det været helt på slap line som i Dourodalen med The Vintage Port Club, hvor de alle er mødt frem med en større samling flasker under armen. Andre gange har det været så formelt, som det nu kan blive med Douro Boys. Og som regel har der været udskiftning på holdet og gerne med kvinder imellem drengene.
Det sidste var også tilfældet i mandags, hvor jeg var inviteret til masterclass med Douro Boys på restaurant Le Sommelier i København. Jo, der var PowerPoint præsentation af såvel Douro som vinregion som de enkelte huse, og alle fem repræsentanter fortalte lidt. Men der var mere uformel snak og smådrillerier (”Jeg vil altid mene det modsatte af Dirk”). Og som altid gode vine i glassene.
Nedenfor vil følge smagenoter på de 20 vine, som var fordelt på 10 rødvine, 5 hvidvine og 5 portvine. Men først en præsentation af de fremmødte. Da jeg har skrevet om Douro Boys tidligere, skal her kun fortælles, at der er tale om fem producenter, som i 1990´erne begyndte at samarbejde på kryds og tværs og derfor besluttede sig for mere formelt at slå sig sammen, så de i fællesskab kunne præsentere og markedsføre deres vine, hvilket vel at mærke gælder både bordvine og portvine. Douro Boys har således været en meget vigtigt drivkraft for den succes Douro DOC har fået de sidste årtier i kraft af deres evne til at gøre opmærksom på sig selv og regionen, men selvfølgelig også i kraft af høj kvalitet i produktionen.


I samme rækkefølge som på billedet er de fem producenter:

Quinta do Vallado nær ved Regua kan dateres helt tilbage til 1716 og var ejet af legendariske Dona Antónia. I dag ejes og drives den stadig af Ferreira-familien i form af de to fætre Francisco Ferreira og João Ferreira Alvares Ribeiro (som deltog i København) og med Francisco Olazabal som ønolog. Vallado har lanceret vine under eget navn side 1995. Quintaen har 70 ha vinmarker, men dertil kommer 35 ha i Douro Superior samt et tilsvarende areal, der lejes. De to forskellige klimaer giver flere strenge at spille på.

Quinta de Vale Meão er en Dona Antónias mest prestigefyldte quintaer beliggende, hvor Douro slår en stor bue tæt ved Pocinho i Douro Superior. I mange år leverede quintaen naturligvis druer til Ferreira herunder til den berømte Barca Velha, som blev skabt på stedet. Men da den tidligere chef for Ferreira og efterkommer til Dona Antónia, Francisco ”Vito” Olazabal, trak sig tilbage i 1998 overtog han quintaen og lancerede den under eget navn sammen med sine børn herunder winemaker Francisco Javier de Olazabal, som deltog i masterclassen. 

Quinta Vale D. Maria ligger ved Rio Torto og blev købt af Cristiano van Zeller i 1996. Cristiano, som tidligere havde stået i spidsen for Quinta do Noval, ville nu stå på egne ben efter i en periode at have samarbejdet med Quinta do Crasto. Quintaen gennemgik en større renovering, som også omfattede nyplantninger og installering af nye lagares. Winemakere har været og er Sandra Tavares, Joana Pinhão og Cristiano selv. Til stede ved smagningen var datteren Francisca van Zeller, som i øvrigt også er med i D´Uva, som jeg skrev om nyligt. 

Quinta de Crasto, som ligger smukt på højre bred af Douro et stykke inden Pinhão, tilhørte i 1800-tallet Ferreira og fra 1910 Constantino. I dag ejes og drives dem af Roquette-familien herunder især de to sønner Tomás og Miguel. De første vine under eget navn blev lanceret i 1994. Winemakere er Manuel Lobo og Tomás Roquette, som var med til masterclassen. Foruden vinmarkerne ved quintaen, hvoraf flere er med vinhas velhas, har de vinmarker i Douro Superior

Niepoort er nok det mest kendte mærke af femkløveret. Firmaet blev grundlagt i 1842 af den hollandske Niepoortfamilie og har ind til nyligt været ledet af femte generation, Dirk van der Niepoort. Dirk overtog formelt set efter sin far Rolf i 2005, men havde dog sat sit præg på vinene siden 1987. Han er kendt for at stræbe efter en anderledes friskere stil, hvilket også har bragt ham i konflikt med søsteren og moderen, hvorfor Dirk netop har besluttet sig for at forlade firmaet for at koncentrere sig om mange andre projekter, som han er involveret i.

Følgende vine blev smagt, fordelt over fire flights:



Vallado Douro Tinto 2014
Fra quintaens introlevel, som bare hedder Vallado. Mix af druer fra såvel nye som gamle marker og sorter som Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca og Sousão. Lys rubin og ikke så intens. Kirsebær og røde bær i næsen. Pænt med tanniner og højt syreniveau. Et let og ligefrem vin efter Douro målestok, men den virkede ikke helt harmonisk lige nu (88).

Niepoort Fantasi 2013
Lavet på et blend af bl.a. Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Roriz og Tinta Amarela. Hyldest til fantasien og med label med papirklip af vor egen H.C. Andersen. Rubin og ikke så mørk, medium intens. Røde bær som vilde jordbær i næsen. Let og frisk stil med god syre og mineralitet, nærmest lidt Bourgogneagtig i stilen, men ikke så kompleks. I fin balance (89).

Rufo do Vale D. Maria Tinto 2013
Husets introlevel. Blend af Touriga Franca og Touriga Nacional, lagret 12 måneder på fad. Mørk rubin og med lilla kant. Duft af friske bær. Mere fyldig i munden med fin frugt, god struktur og balance. Ikke så dyb, men fin drikkelig (89).

Quinta do Crasto Superior Tinto 2013
Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Sousão m.fl. fra marker i Douro Superior, 12 måneders fadlagring. Mørk rubin. Duft af mørke kirsebær, røde bær og lidt mokka. Frugtfyldt og med fine, bløde tanniner. Personligt foretrækker jeg dog stilen fra selve quintaen (89).

Quinta do Vale Meão Meandro Tinto 2013
Blend af typiske sorter fra Douro, især Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Mørk rubin med lidt lilla kant. Kraftig duft af brombær og kirsebær. Fyldig og frisk med lang, lækker eftersmag. Den bedste vin i første flight (90).



Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Tinto 2014
Lagret 16 måneder på fad. Mørk rubin. Mørke bær, kirsebær og violer i næsen. Lidt sødmefuld med godt med fylde og struktur, men samtidig blød og cremet (90).

Quinta Vale D. Maria Douro Tinto 2013
Fra vinhas velhas med typiske druesorter fra Douro, lagret på fad i 21 måneder. Mørk rubin. Lidt tilbageholdende i næsen, men med fint duft af røde bær og mørke kirsebær. Fyldig og i god balance med fint syreniveau til frugten. Krydret og høj på tanniner, men samtidig også blødgjort af fadlagringen, som dog på ingen måde dominerer smagsmæssigt (91).

Quinta do Vale Meão Douro Tinto 2013
60% Touriga Nacional, 30% Touriga Franca, 5% Tinta Barroca og 5% Tinta Roriz, fadlagret. Mørk rubin med let lilla kant. God duft af kirsebær og andre bær. Godt bid med kraftige, men dog bløde tanniner. Et dejlig kompleks vin med lang eftersmag (92).

Niepoort Batuta Tinto 2013
Lavet på druer fra vinhas velhas på bl.a. Quinta do Carril med bl.a. Touriga Franca, Tinta Roriz, Rufete og Malvazia Preta. Omkring 60 dages maceration og derefter lagret i 22 måneder på egetræsfade. Rubin medium intens. Let i næsen, men med fin duft af syltede kirsebær. Lav på alkohol og med afdæmpet frugt, men en meget elegant og velsmagende vin med krydrede noter (93).

Quinta do Crasto Touriga Nacional Tinto 2012
16 måneder på fad. Mørk rubin og meget intens i næsen med noter af viol, blomster og mørke bær. Flot struktur, fyldig med brombær og andre mørke bær, overraskende bløde tanniner, lettere cremet og en fantastisk smag, der varer ved. Bedste vin i andet flight (94).



Quinta do Vale Meão Meandro Branco 2015
50 % Arinto og 50 % Rabigato. Grøn med blomster duft. Frisk med flot syreniveau, men også fin frugt, ikke så kompleks (88).

Quinta do Vallado Prima Douro Branco 2015
Lavet på især Moscatel, der ellers mest benyttes til søde vine og portvin. Grøn med lidt gule nuancer. Intens duft af citrus, ananas, mynte og vingummibamser. Virker umiddelbart sødmefyldt, men er tør. Tropiske noter og honningpræg. Anderledes og faktisk hel fin (89).

Quinta Vale D. Maria VVV Three Valleys Douro Branco 2015 (fadprøve)
Grøn og uklar, da det var en fadprøve. Meget ekspressiv i næsen med tropisk frugt og fadpræg. Cremet og fyldig i munden (89).

Quinta do Crasto Superior Branco 2014
Blend af Visionho og Verdelho, lagret på fad i 6 måneder. Gulgrøn med let tropiske noter og citrus. Lidt mere afdæmpet i smagen, men fin frugt og fylde samt tydelige noter fra fadet (89).

Niepoort Redoma Reserva Branco 2014
Lavet fra vinhas velhas med et mix af sorter som Rabigato, Códega, Donzelinho, Viosinho og Arinto. Frisk og fyldig næse. Fin, men ikke så intens. Let stil, tør og med florale noter og mineralitet, pænt syreniveau og god balance (90).



Quinta do Crasto LBV 2011
Mørk rubin med lilla kant. Kraftig duft af frisk frugt og hyldebær. Ligefrem og rig på frugt. Pænt med tanniner. Ikke så dyb, men velsmagende. Endnu vel præget af ung frugt, men vil givet udvikle sig til at blive en solid LBV fra superårgangen (90).

Quinta Vale D. Maria Vintage 2014
Mørk rubin. God og markant duft af hyldebær, blomster og moden frugt. Fin frugt og godt krydret, men samtidig også elegant i stilen. Bløde tanniner af en så ung portvin at være og med en lang dejlig eftersmag (91).

Quinta de Vale Meão Vintage 2013
Typisk Douro blend med 60 % Touriga Franca og 20 % Touriga Nacional. Mørk rubin. Flot duft af mørke bær. Fyldig og kraftig med højt tanninindhold. Har brug for tid, men vil nok ældes hurtigere end fx 2011 (91).

Niepoort Bioma Vintage 2013
Lavet på vinhas velhas og egentlig en enkelmarks vintage fra den organiske mark Vinha da Pisca. Først flasket efter tre år på lille fad for at efterligne gammel vintagestil, hvor vinen først blev udskibet på fade. Mørk rubin. Solbær, men også en floral duft med viol og grønne noter. Flot struktur med kraftige, men ikke skarpe tanniner. Et spændende glas (91).

Quinta do Vallado 20 års Tawny
Brun til den lyse side. Fin duft af mandel, orangeskal og lidt cigarkasse. Cremet og fyldig i munden. Fint balanceret med syre. Eneste Tawny ved smagningen og derfor en fin og velsmagende afslutning (91).



fredag den 10. juni 2016

Dia de Portugal

De våbenklædte, ædle helteskare,
som kjæk drog bort fra Lusitaners Rige,
på have, som end ej besejlte vare

I dag den 10. juni fejrer portugisere i hele verden Portugals nationaldag. Eller rettere de fejrer Dia de Portugal, de Camões e das Comunidades Portuguesas, som dagen officielt hedder. Den 10. juni er nemlig dødsdagen for landets nationaldigter, Luís Vaz de Camões, hvis episke digt Os Lusíados (Lusiaden) fortæller om landets historie og ikke mindst de mange opdagelsesrejser.


Camões døde i 1580, men er stadig det store referencepunkt såvel i litteraturen som i nationens selvforståelse. Hans dødsdag har derfor længe været markeret, men det var under Salazars Estado Novo, at fejringen udviklede sig en national begivenhed i form af Dia de Camões, de Portugal e da Raça – altså dagen for Camões, Portugal og det portugisiske folk. Raça kan dog også betyde race, så det var naturligt at dagen blev nedtonet med revolutionen i 1974 og siden omdøbt til sit nuværende navn, hvor det altså i højere grad handler om fællesskaber. 
Siden 1977 har det været tradition i Portugal at fejringen foregår rundt om i landet, ligesom portugisere i andre lande har taget idéen til sig og fejret dagen. I Danmark har nationaldagen i mange år været fejret i København både officielt med den portugisiske ambassade som vært og blandt herboende portugisere. Den nuværende ambassadør Rui Macieira har valgt at indføre traditionen fra Portugal, så også andre byer bliver del af fejringen. I dag foregår den officielle fejring derfor med en reception i Aarhus, og næste år er det planen, at Odense skal være værtsby. 
Dagen fejres dog også i København, nærmere bestemt i Verdenskulturcentret, hvor Portugisisk Forening i Danmark har inviteret til sammenkomst med kulinariske smagsprøver.
Og, ja. Jeg møder selvfølgelig op i Aarhus for at tage del i fejringen, da ambassadøren har indbudt mig.