Smag vin og portvin fra Portugal

 

Den 25. oktober afholdes vinfestivalen Wines of Portugal i Langelinie Pavillonen i København. Her besøger 16 portugisiske vinproducenter Danmark og skænker smagsprøver på deres forskellige vine fra portugisiske regioner som Vinho Verde, Dão, Alentejo og Douro – ligesom der sikkert også bliver budt på lidt portvin. Læs mere her.

Arrangør af festivalen er Wines of Portugal, som er en brancheorganisation, der markedsfører portugisisk vin rundt om i verden. I 2019 vendte de tilbage til Danmark, som de ellers havde forbigået i en årrække. Og siden har de – coronapausen fraset – hvert år afholdt festival og stået bag andre arrangementer og smagninger i Danmark målrettet såvel forbrugere som professionelle i form af importører, sommeliers og pressefolk.

Som vinskribent med speciale i portugisisk vin og portvin – og som honorær konsul for Portugal – er det et glædeligt initiativ, som har haft og har min fulde opbakning. Portugisisk vin er stadig ikke helt værdsæt i forhold til kvaliteten, hvilket såvel Wines of Portugal som jeg selv i al beskedenhed prøver at gøre noget ved. Efter arrangementet vil du derfor kunne læse mere om smagningen på min vinblog, Vin med Mouridsen.

Wines of Portugals festival er dog ikke den eneste mulighed for at smage portugisisk vin og portvin i Danmark. Lejlighedsvis finder der andre festivaler sted f.eks. med fokus på Vinho Verde, ligesom jeg selv også har afholdt flere smagninger rundt om i forskelligt regi. Og så findes der landet rundt adskillige messer og festivaler med særligt fokus på portvin.

Listen er lang og med fare for at have glemt nogen, vil jeg lige kort remse mulighederne op:

Portvinsfestivalen på Børsen i København blev afholdt første gang i 1988 og er dermed landets ældste. Samtidig er den en slags rollemodel for mange af de andre portvinsfestivaler og -messer. Den finder altid sted den første mandag i november og i år altså mandag den 6. november. Der er tre smagerunder af hver to timers varighed samt en pressesmagning for særligt inviterede. Arrangør er Henrik Oldenburg, som også er forfatteren bag den danske ”portvinsbibel”. Læs mere her.

Fra tidligere Portvinsfestival på Børsen sammen med Jorge Rosas fra Ramos Pinto

To dage inden finder Odense Portvinsmesse sted, hvilket vil sige lørdag den 4. november i DOK5000 ved Odense Havn. Konceptet er nogenlunde det samme som på Børsen, men dog kun med to smagerunder. Billetten giver således adgang til at smage ved alle stande, mens mere dyre og eksklusive portvine kan tilkøbes. Læs mere her.

Lørdag den 11. november i år afholdes Nordjysk Port- og hedvinsfestival i Aalborg HK´s Idrætshal, arrangeret af Nordjysk Vinimport. Som navnet oplyser er der ikke kun fokus på portvin, men også andre hedvine som madeira og moscatel, der ligeledes er portugisiske. Billetten giver adgang til fire timers smagning. Læs mere her.

Den næstældste festival i Danmark er Portvinsmessen i Roskilde, som har fundet sted siden 2015. Den er placeret i marts måned i Roskilde Kongrescenter med to smagerunder af hver to timers varighed. Næste gang er derfor lørdag den 2. marts 2024. Læs mere her.

Portvinsfestival.dk startede i Odense, men blev i år afholdt i Helsingør, Vejle, Odense, Aarhus og Svendborg. De vender givet retur næste år i Odense og andre byer. Konceptet er lidt anderledes. For det første er det primært lokale vinhandlere og importører, der inviteres med. For det andet giver billetten adgang til et bestemt antal glas, mens yderligere kan tilkøbes. Læs mere og hold øje med datoerne her.

I Aarhus har der tidligere været forskellige tiltag. Nu gælder det Portvinens Dag, som afholdes i såvel Aarhus som København i henholdsvis foråret og efteråret. Næste gang er således i Aarhus lørdag den 3. februar i Centralværkstedet. Læs mere her.

Horsens har også fået sin egen festival under navnet A Taste of Port. Festivalen afholdes i september og finder sted næste gang lørdag den 28. september 2024 i Forum Horsens. Igen er der tale om to smagerunder a to timers varighed. Læs mere her.

God fornøjelse med smagningerne.

Sommeraftener med fado

Årets sommerferie gik til Portugal. Vi startede og sluttede i Lissabon og var i mellemtiden på en lille rundtur med overnatning i Évora og Coimbra samt vingårdsbesøg i såvel Alentejo som Dão. Herom vil der blive berettet på min vinblog, Vin med Mouridsen.

Turen bød også på hele fem aftener med fado. Først en koncert i Coimbra, hvor vi blev præsenteret for byens særlige fadostil, som er tæt knyttet til byens universitet og primært synges af mandlige sangere i – hvad man vel kan kalde – en form for serenadestil. Der findes flere fadorestauranter rundt om i den gamle bydel.

Tilbage i Lissabon hørte vi fado fire aftener i træk. Vi startede og sluttede med amatørfado på A Tasco do Chico. Den lille bar ligger i Rua do Diário de Notícias i Bairro Alto. Her er der altid god stemning og en herlig duft af grillede chouricopølser. Men stedet er også meget besøgt, så der hurtigt opstår kø om at komme indenfor i de trænge lokaler, hvor alle vægge prydes af fotos af indehaveren i selskab med diverse fadosangere heriblandt store stjerne som Mariza og Ana Moura.

De to andre aftener var med professionel fado leveret i de vanlige pauser i spisningen. Først hos Maria da Mouraria i Mouraria-kvarteret lige bag Martim Moniz pladsen. Restauranten er indrettet i huset, hvor den første fadostjerne Maria Severa boede i 1800-tallet. Restaureringen af stedet blev udført med støtte fra bystyret og hjælp fra fadomuseet og ledes kunstnerisk af fadosangeren Helder Moutinho, som også selv synger der jævnligt. Og det gjorde han heldigvis den aften, vi kiggede forbi, så det var en fint gensyn. Se en video med ham på stedet nederst.

Aftenen efter gjaldt det en af højborgene for professionel fado, Sr. Vinho i Lapa-kvarteret ikke langt fra Estrella-kirken. Her nød vi en fin menu med gode vine og fado fra tre guitarister og tre forskellige sangere heriblandt Vanessa Alves. En dejlig aften med flot optræden.

Begge steder benytter man sig i dag af fastlagte menuer, som selvfølgelig koster mere end tilsvarende på andre restauranter, da man jo også får livemusik for pengene. Endvidere er det en god idé at reservere bord på forhånd.

PS: Du kan i øvrigt læse mere om de tre fadosteder i Lissabon i min artikel "Fadistas" i guidebogen om Lissabon i serien Vide Verden.

Portvinsbroderskabets Regatta 2023

 

Lad det være sagt med det samme. Det blev ikke til en topplacering for mit vedkommende i år. Men festen og oplevelsen var den samme som altid.

Den årlige regatta med de gamle portvinsbåde – de såkaldte Barcos Rabelos – fandt som vanligt sted Sankt Hans dag, arrangeret af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, som havde afholdt deres årlige optagelsesceremoni og gallamiddag et par dage inden. Aftenen før havde hele Porto fejret deres elskede skytshelgen São João med dans og fest i gaderne, hammerslag på hovedet, grillede sardiner og masser af fadøl. Samt ikke mindst med det afsluttende imponerende fyrværkeri på Douro-floden og fra dobbeltdækkerbroen Ponte Luís I, hvorfra der falder en vandfald af glimtende ild.

Efter frokosttid dagen derpå, som vel at mærke er helligdag, går forberedelserne til regattaen i gang. Nogle hold spiser frokost sammen først, og alle medbringer proviant på båden i form af små godbidder, vin, vand og portvin. Der klædes om i t-shirts med logoer for de forskellige portvinshuse, og når tiden er inde sejles alle ud til de ventende både.

Jeg var i år inviteret med på både fra Rozès og nåede dermed et skridt videre i min intension om at prøve at være ombord alle bådene. Det er vel at mærke ikke alle portvinshuse, det har en båd, da en sådan er dyr både i anskaffelse og ikke mindst i vedligeholdelse.

Vi var 8 på båden Infanta Isabel – samme navn som Rozéses 10 års Tawny. Luís Monteiro, Jorge Ledo, Fernando Monteiro, José Monteiro, Jorge Morgado, Mariana Monteiro og ikke mindst Fátima Saraiva, der som ”Mestre” i portvinsbroderskabet havde kaptajnrollen i stævnen af skibet, hvorfra hun råbte sine ”Porto”- og ”Gaia”-anvisninger til styrmanden, som ikke selv har udsyn, da han står bag det store sejl.

Vores start var desværre uheldig. Vejrudsigten havde lovet pænt med vind fra havsiden, hvilket sådan set er godt, når man skal sejle opstrøms til mållinjen foran Sandemans lodge. Men det varme vejr gjorde også, at vinden kunne springe, hvilket netop skete, da vi fik sejlet hejst op. Det foldede sig aldrig rigtigt ud, da vinden ramte forkert, hvorfor vi i stedet endte ved havnen i den lille fiskerlandsby Afurada, hvor det lige netop lykkes os ikke at påsejle molen. Sejlet måtte derfor stryges igen, og vi blev bugseret ud i midten af Douro for at starte forfra.

Dette betød, at vi startede et godt stykke bag alle andre både. Men nu havde vi god vind, og på vejen ind lykkes det os faktisk at indhente et par både og slutte os til de bagerste i feltet ved mållinjen. Herfra måtte vi så se båden fra Fonseca med winemaker David Guimaraens som kaptajn styre over målstregen i sikker vinderposition efterfulgt af bådene fra Porto Cruz og Dalva.

Derefter fulgte igen lidt ventetid, som blev fyldt ud med lidt at drikke og en god snak, inden vi blev sejlet i land. Den efterfølgende præmieoverrækkelse fandt sted på en plads længere henne ad Avenida de Ramos Pinto lige inden Ferreiras lodge. Her var der vanlig jubel og klapsalver til de tre vinderbåde samt ikke mindst et lille glas portvin og en skål for portvinen, broderskabet og portvinsbrødrene.

Dagen sluttede med en fælles og festlig middag hos AEVP (Associação das Empresas de Vinho do Porto), hvor broderskabet har til huse.

Alt i alt en festlig dag – trods resultatet. Stor tak til António Saraiva fra Rozès for invitationen og mandskabet for godt selskab. Om muligt er jeg klar igen næste år på en af bådene.

Jesus drak øl – roman af Afonso Cruz

 

Den omtalt bog er tilsendt fra forlaget

 

Når nu ens gamle bedstemor har som sit sidste ønske at se Det Hellige Land, er det vel meget naturligt at prøve af efterleve det? Det er, hvad unge Rosa forsøger. Men da midlerne som nyligt afskediget tjenestepige i en lille landsby i Alentejo ikke ligefrem er til den store udenlandsrejse, må der kreative idéer til, så det støvede landskab i Portugal med beboerne og den rige, engelske Miss Whittemores hjælp kan omdannes til Mellemøsten.

Sådan lyder historien i den portugisiske forfatter Afonso Cruzes roman ”Jesus drak øl”. Men ved siden af denne hovedhandling, er der utallige sidehistorier om livet, kærligheden, religionen, videnskaben og meget mere. Rosa er fx attrået af flere mænd og ikke mindst af den jævnaldrende fårehyrde Ari og den aldrende professor Borja, som begge vil have hendes unge krop. For som selveste præsten beskriver hende:

”Hun har en figur der er alt for forførerisk for hendes alder, den kan ingen mand ignorere. To ben, et modermærke mellem de to spæde bryster, det venstre og det højre, og sågar et lille overskæg. Hun er behåret, med former der fylder godt i mange øjne. Hendes røv, Gud velsigne og bevare den, er den eneste grund til at kødets opstandelse vil finde sted…”.

Romanen tegner et vittigt, men også alvorligt lille portræt af det rurale Alentejo, hvor folkeovertro, religion, erotik, dobbeltmoral og videnskab trives side om side, og hvor der stadig er standsforskel. Vi får Rosas livshistorie, men også tråde bagud til forældrene og fine små portrætter af en række andre indbyggere i landsbyen som førnævnte professor Borja og fader Teves. Det hele serveres i en humoristisk tone, som samtidig er såvel burlesk som satirisk i forhold til religion, samfundsnormer og videnskab – eller måske rettere pseudovidenskab.

Alfonso Cruz har tidligere været oversat til dansk med fortællingen Kokoschkas dukke (læs min omtaler her), som var en fin leg med fiktionen med flere fortællinger gemt i hinanden og som denne en god blanding af morskab og alvor. Han har mere end 30 bøger bag sig, og det gælder såvel romaner som billedbøger, lyrik og børnebøger, ligesom den bredt favnende forfatter også er illustrator, ølnørd og medlem af musikgruppen The Soaked Lamb.

Også i denne bog udviser Afonso Cruz en fin sproglig opfindsomhed som fx i denne lille passage om præsten Teves:

”Han så ud over landskabet og ventede på ordene der bevæger sig gennem luften som bakterier. De fleste gange blev han ikke ramt af nogen sygdom, langt mindre af et bogstavrim. Derfor vendte han hjem med en frustration, der smertede ham mere end farens livrem, som havde gravet dybe furer i hans sjæls bagdel.”

Som vinskribent med speciale i portugisisk vin og portvin vil jeg tillade mig at slutte med et længere citat i form af en lille parentetisk fortælling om Miss Whittemore:

”Når nogen dør, åbner den engelske kvinde en flaske portvin fra det år den afdøde blev født og drikker den med de pårørende. Miss Whittemore har en kælder der er helt igennem fascinerende, hvad angår vin. Alle beboere der, tilfældigt eller ej, ser flaskerne ligge og hvile i den hundredårige vinkælder, frygter dem, som de frygter døden og smerten ved at miste. Når de ser reolerne med vine fra det år, de blev født, ser de deres egen kortlivethed opbevaret dér, et liv forseglet af en korkprop. Og de er bange for at de, hvis nu den engelske kvinde af en eller anden grund åbner en gin med deres årstal, kan flade knuste til jorden, ramt af skæbnen.”

Herlig læsning. Og med det antal gange, jeg selv har drukket mit fødeår, som i øvrigt er en glimrende portvinsårgang, skal jeg nok være glad for at skæbnen endnu ikke har indhentet mig.

 

Afonso Cruz: Jesus drak øl. Oversat fra portugisisk af Ole Eistrup. Jensen & Dalgaard 2022, 277 sider