fredag den 1. juli 2016

Dagen, hvor jeg blev Cavaleiro

Nu har jeg forpligtet mig. Både med min underskrift og ved højlydt i vidners påhør at fremsige et løfte. Jeg har lovet at støtte portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, og jeg har erklæret, at jeg fortsat vil kæmpe for portvinens sag og udbrede kendskabet til denne herlige vin.
Det skete i lørdags under en højtidelig ceremoni i den gamle børsbygning, Palácio da Bolsa, i Porto, hvor jeg blev optaget i portvinsbroderskabet med rang af Cavaleiro. Det samme gjaldt i øvrigt endnu en fynbo, idet Per Stenaa, som er mangeårig kasserer af den fynske portvinsklub, The Vintage Port Club, nu også kan kalde sig Cavaleiro.


Medlemmerne af Confraria er opdelt i to overordnede grupper – nemlig aktive medlemmer fra portvinsbranchen og æresmedlemmer. Begge er igen opdelt i flere kategorier. De aktive medlemmer kan udnævnes til Mestres (for direktører eller ejere af portvinshuse) og Expertos (for andre ”top management staff”) og vælger blandt sig broderskabets ledelse (Chancelaria) bestående af fem personer herunder den øverste rang, Chanceler, som siden år 2010 har været George Sandeman. Æresmedlemmer opdeles i tre kategorier:
  • Cancelários for statsoverhoveder og royale som vor egen Prins Henrik.
  • Infancões for repræsentanter for institutioner eller personer, der indtager særlige prestigemæssige positioner.
  • Cavaleiros for personer, der på forskellig vis har dedikeret sig til og tjener portvinens sag.
Selv om det kan lyde som et levn fra fortiden, har broderskabet faktisk ikke eksisteret så længe, idet det blev dannet så sent som i 1982. Idéen om et portvinsbroderskab blev godt nok fostret allerede i 1964, men Salazars korporative Estado Novo bød ikke den slags uafhængige foreninger og selskaber velkommen, så det var først efter Nellikerevolutionen i 1974, at der kunne arbejdes videre med planerne.
Umiddelbart kan det jo virke som blot pomp og pragt, da portvins-
broderskabet ikke har nogen egentlige beføjelser ud over sit eget virke. Men man skal på ingen måde underkende den markedsføringsværdi, der ligger i at have sådan et broderskab og dermed brødrenes indsats for at udbrede kendskabet til portvin og på anden vis fremme portvinsbranchens interesser. Dertil kommer, at alle brancher jo har behov for fra tid til anden at fejre sig selv.
Foruden den årlige optagelsesceremoni afholder broderskabet en regatta, hvor de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos, sejler om kap fra Douros udmunding og ind til en mållinje ud for Sandemans lodge. Og endelig står det bag deklareringen af en særlig Confraria Vintage, hvilket dog kun finder sted i de år, hvor der er bred deklarering blandt portvinshusene. Her må alle huse aflevere deres del til det særlige Confraria blend. Alle tre begivenheder foregår omkring Sankt Hans, hvor Porto fejrer deres elskede São João. Endelig rejser broderskabet også jævnligt ud i verden for at optage nye medlemmer og gør opmærksom på sig selv og portvinen. For kort tid siden var det således på besøg i den gamle koloni Macao i Kina.


Optagelsesceremonien finder sted i midtergården i børsbygningen, hvor tilskuerne på forhånd er på plads i salen, ligesom jeg har været det de tre foregående år, hvor jeg har deltaget i festlighederne sammen med venner fra The Vintage Port Club. Medlemmer og vi kommende medlemmer mødtes først i lokaler ovenpå, hvor vi fik tildelt vores rette plads under indmarchen og dermed også i salen. Først marcherer medlemmerne ind i procession anført af Chancelaria i fuld uniform. Derefter indleder Chanceler ceremonien og beder om, at de nye medlemmer hentes ind, så deres optagelse kan finde sted.



I år blev der dog først afholdt en særlig ceremoni, idet der blev underskrevet en venskabs- og samarbejdserklæring mellem Confraria og det tilsvarende broderskab i Champagne, Ordre des Coteaux de Champagne. Begge organisationer kæmper den samme kamp for forsvar af deres demarkation, da det især kniber for USA at anerkende, at champagne kun må hedde champagne, hvis det er produceret i Champagne, ligesom portvin kun må hedde portvin, hvis det er fremstillet i Douro.

Derefter fulgte optagelsen af alle de nye medlemmer. Det mest almindelige er, at optagelsen foretages af en repræsentant fra et portvinshus, som også står bag indstillingen af det nye medlem. Selv havde jeg den særlige ære, at det var Chancelaria – altså broderskabets ledelse – der havde indstillet mig, hvorfor det var George Sandeman i sin egenskab af Chanceler, der skulle stå for optagelsen. Det samme gjaldt bl.a. for Commandeur Antoine Roland-Billecart fra Ordre des Coteaux de Champagne, lederen af Napa Valley Vintners Emma Swain samt – som den første i rækken – ingen ringere end Portugals premierminister António Costa, som blev optaget som Cancelário.

Proceduren er ellers den samme for alle. Først oplæses motivationen, hvorefter det kommende medlem bevæger sig ad den røde løber frem foran podiet. Her fik vi først hængt et rødt og grønt bånd med en medalje – en tro kopi af en gammeldags drikkekop – om halsen, hvorefter vi skal skrive under i ”Livro do Honra” (the book of honour). Endelig får vi udleveret et diplom samt et slips og en reversnål med Confrarias symbol som bevis på vores medlemskab. Den røde kappe og hatten, som er en kopi af Henrik Søfarerens hat, udleveres ikke til Caveleiros, men kun til Cancelários, Infancões og fuldgyldige medlemmer fra selve portvinsbranchen. Efterfølgende sværgede vi alle troskab, og hele forsamlingen udbragte en skål ”for portvinen, for broderskabet og for brødrene” – og det med Confrarias egen 10 års Tawny i glasset.


Efter ceremonien gik vi alle i procession med orkester og ryttergendarmer i spidsen ned mod Transportmuseet lige ved Dourofloden, hvor der efterfølgende var reception og gallamiddag med musik og dans. 


Ved middagen havde jeg den ære at være placeret ved højbords i fornemt selskab med Chanceler George Sandeman, præsidenten for portvinsinstituttet Manuel Cabral, Portugals miljøminister João Pedro Matos Fernandes og repræsentanterne for Champagne-broderskabet og Napa Valley Vintners samt påhæng. Fornemt selskab, men der blev selvfølgelig også tid til at hilse på de mange gode bekendtskaber jeg efterhånden har i portvinsbranchen samt venner og kolleger fra Danmark.
Og ja, jeg agter at tage min forpligtelse til at kæmpe portvinens sag seriøst. Det har jeg nu allerede bestræbt mig på i adskillige år – både ved at tilbyde foredrag og arrangere smagninger og ved at skrive om portvin såvel her på denne blog som i aviser, tidsskrifter og vinblade. Det vil jeg blive ved med. Så er I advaret.  



2 kommentarer:

  1. Spændende læsning Bjarne ! Du har gjordt det godt !
    Tillykke med det amigo cavaleiro ;-)

    SvarSlet
  2. Syntes nu at der er noget snobberi over det men hvis det gør dig glad så tillykke med det !

    SvarSlet