Tabu – en filmanmeldelse

I går indledte Cinemateket i København deres filmserie ”Ny portugisisk film – på kanten af virkeligheden”. Resten af december vil der være visning af de fire forskellige film, der indgår i serien, herunder åbningsfilmen ”Tabu”, som vises igen søndag den 28. december.

Det er meget sjældent, at der er mulighed for at se portugisiske film i Danmark, og derfor endnu mere sjældent, at de opnår medieomtale. Derfor kan jeg – som gammel filmanmelder – ikke lade være med at bringe denne lille omtale af ”Tabu”, som er instrueret af Miguel Comes. Men ikke kun af den grund. Den er også en omtale værd!

Filmen er opdelt i en prolog og to afsnit: Paradise Lost og Paradise. Prologen fortæller en lille fabel om en opdagelsesrejsende, som vælger at kaste sig ud til krokodillerne på grund af ulykkelig kærlighed. Siden da har man jævnligt set en bedrøvet krokodille og en smuk kvinde sammen ved floden, lyder det.

Første del foregår i nutidens Lissabon og har den hjælpsomme Pilar og hendes naboer, den ældre kvinde Aurora og hendes afrikanske tjenestepige Santa, i centrum. Aurora lever mest i sine drømme, og da hun kommer på hospitalet, beder hun Pilar om at opsøge en mand, Gian-Luca Ventura. Det er denne mand, der fortæller filmens anden del, som er et tilbageblik på 60´ernes kolonitid i Afrika, nærmere bestemt Mozambique. Her havde Aurora en farm, arvet efter faderen, og her mødte hun sin mand og siden den unge levemand Ventura, som hun får en fatal affære med.

”Tabu” er anderledes fortalt i sort-hvid, hvilket passer fint til en historie, som mest af talt udspiller sig i erindringen. Og så emmer den af ulykkelig kærlighed, melankoli og længsel efter det tabte paradis – det portugiserne ynder at kalde for saudade.

Titlen kan forstås på flere måder. Det kunne selvfølgelig være en påstand om, at Portugals forhold til kolonitiden er tabuiseret, men filmens ærinde er hverken politisk eller et historisk opgør, selv om kolonikrigen sniger sig nærmere i filmen. Men titlen er derimod klart en henvisning til F. W. Murnaus gamle film ”Tabu”, der lige som denne er opdelt i to afsnit med samme titler – og som tematisk også har ligheder.

Endelig er titlen også en konkret henvisning til bjerger Tabu. ”Aurora havde en farm i Afrika for foden af Mount Tabu”, som fortællerstemmen forkynder på helt Karen Blixens vis. Men heldigvis er kolonihistorien ikke ren ”Out of Africa”, men nærmere Blixens egen måde at konstruere mytiske fortællinger. Eller Hemingway for den sags skyld, når han lader sine romaner og noveller udspille sig blandt europæere og amerikanere i Afrika. The Short Happy Life of Francis Macomber for blot at nævne en enkelt titel.  

I sin form er ”Tabu” ikke en film for det bredde publikum. Men det er en gribende og godt fortalt kærlighedshistorie, hvor der også er plads til humoren. Det er en – måske lidt vel romantisk – hyldest til gamle fortællemåder. Og så er det ikke mindst en stemningsfyldt film, hvor musik, de flotte billeder og selve historien harmonerer fint.