tirsdag den 9. december 2014

Ny Portugisisk Film i Cinemateket

Portugisiske film finder desværre sjældent vej til de danske biografsale eller til tv-kanalerne. Samtidig har landet generelt stået i skyggen af de større filmlande som Spanien og Frankrig.
Fra og med i dag har man dog chancen for at se et lille udvalg, idet Cinemateket i København i samarbejde med Den Portugisiske Ambassade viser en lille række af nye portugisiske film.


I aften gælder det ”Tabu” af Miguel Gomes, som har været vist i en række europæiske lande, men altså ikke Danmark. Filmen foregår dels i nutidens Lissabon og dels i 1950´ernes Mozambique, hvor kolonilandet dannede rammen for en ikke glemt kærlighedshistorie.
I løbet af måneden følger så tre andre film. ”This Side of Resurrection” om et søskendepar, hvor brodere lever som munk i et kloster ved Guincho-stranden. ”Historic Center”, som et en episodefilm i fire dele, der hylder Guimarães. Blandt bidragsyderne er finske Aki Kaurismäkis og den portugisiske nestor Manoel de Oliveira. Endelig vises João Botelhos filmatisering af Fernando Pessoas ”Rastløshedens bog”, som er en række dagbogsagtige notater nedfældet af Bernardo Soares – en af Pessoas mange såkaldte heteronymer. Filmversionen er ført op til vore dages Lissabon.


Læs mere om filmene på Cinematekets hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar