Cristiano van Zeller på Børsen

En stor mand bag store vine. Sådan kan det kort og godt siges. Cristiano van Zeller fylder godt fysisk, så det kan virke lidt morsomt, at han faktisk udgør en af drengene i ”Douro Boys” – de fem producenter (Quinta do Crasto, Niepoort, Quinta do Vallado, Quinta Vale Meão og Zellers egen Quinta Vale de Maria), som først i det nye årtusinde gik sammen både for at hjælpe og inspirere hinanden, men ikke mindst også for i fællesskab at markedsføre deres vine. Og jeg skriver netop vine. For selv om alle fem også laver portvin, er det med deres Douro vine, at de har opnået størst berømmelse sammen.

Derfor var 15 af de i alt 24 glas, som blev serveret ved smagningen på Børsen i forbindelse med Henrik Oldenburgs store Portvinfestival faktisk bordvine, mens de sidste ni var portvine. Rækken var altså lang, og inden da fortalte Cristiano om sig selv og Quinta Vale de Maria samt hans syn på den aktuelle udvikling i Douro.

Van Zeller familien kom til Portugal i 1700-tallet og etablerede sig som portvinsfirma i 1780. I nyere tid har familien været forbundet med den berømte Quinta do Noval, da familien giftede sig ind i Vasconcellos-familien, som ejede quintaen. Men såvel firmaet Van Zeller & Co. som Quinta do Noval blev solgt i 1993, hvorefter de enkelte familiemedlemmer måtte afstå fra at producere portvin i fem år. I stedet begyndte Cristiano at samarbejde med familien Roquette, som ejer Quinta do Crasto, og de andre venner i det, der siden blev til Douro Boys. I 1996 erhvervede han Quinta Vale de Maria, som har tilhørt hustruens familie. Vale de Maria, som ligger ved Torto-floden, er efter grundig renovering i dag hjemsted for produktionen af såvel portvin som bordvin. I 2006 blev også firmaet generhvervet, så det nu igen tilhører van Zeller familien.

Selv om quintaen er nyrenoveret, er de gamle dyder i højsædet. Druer til såvel de bedste bordvine som de bedste portvine fodtrædes i lagares, og Cristiano afslørede, at han snart vil skifte de sidste ståltanke ud med endnu flere nyopførte og derfor temperaturkontrollerede granitlagares. Nyplantninger på markerne sker med blandede druesorter i stil de gamle vinmarker, da det giver de bedste resultater. Vinene påvirker så at sige hinanden, som fx forskellene i modningsgrad og dermed høsttidspunkt mindskes i forhold til, hvis de var plantet hver for sig. Han er også en flittig bruger af de mindre udbredte sorter og altså ikke kun ”the big five” (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Cão og Tinta Barroca). Endvidere fortalte han, at han prioriterer enkeltmarker (med altså netop ikke enkeltdruemarker) højt, for at udnytte quintaens forskelligartede terroir.

Smagningen omfattede såvel hvidvin og rødvin som portvin samt nogle fadprøver fra forskellige brands.

Vi indledte med to hvide. Først en meget frisk, syrerig og ligefrem Rufo Branco 2013, som blev efterfulgt at en lidt tungere VZ Branco 2003 med tydeligt fadpræg i såvel næse som mund. Den sidste er lavet på en blanding af Viosinho, Rabigato, Codega og Gouveio, havde mindre syre, men var stadig fint balanceret og en langt mere kompleks vin med en næste burgundisisk stil.

Derefter fulgte en lang række røde i forskellige årgange. Først Rufo 2011, som er enkel og ligefrem, men god ekspressiv duft af røde bær. Derefter de mere komplekse, fadlagrede og tanninrige vine fra Quinta Vale D. Maria og ikke mindst Van Zellers CV, som vi smagte i både 2012 og 2011. CV er en fremragende, intens og dyb vin med mørke bær, kirsebær, lettere florale noter og krydret med hårde kraftige tanniner til en langt liv.

Vi smagte også to enkeltmarksvine. Vinha do Rio 2012, der, som navnet siger, er fra en mark tæt ved Torto, er lettere i næsen, men med god duft at mørke kirsebær, en kraftig smag med hindbær, frugt og bløde tanniner. Vinha Francisca 2011 fra en mark opkaldt efter datteren var lidt tilbageholdende i næsen, men med frisk frugt og kraftige tanniner. En mere elegant vin.

Et par ældre årgange, 2009 og 2007, af Quinta Vale D. Maria fulgte. Den første var endnu meget lukket, hvorimod 2007 havde åbnet sig til et dejligt glas.

Derefter fulgte en lille lektion i produktion af vin og portvin – nemlig tre forskellige udgaver af vin fra samme mark med samme druer (Touriga Franca) høstet på samme tidspunkt (2013). Den første var fra ståltank, den anden fra lagares og den tredje var en port. Der var klare ligheder, men også forskelle. Den første havde mere grønne tanniner og var lidt skarp i næsen, men den fodtrådte udgave var mere åben og drikkelig, mere koncentreret og med blødere tanniner. Portvinen var så at sige en forstærket udgave heraf.

Endelig sluttede vi med portvinene. Først flere udgaver af Reserva Ruby og LBV – begge ufiltreret, men god frugt og fylde. Derefter Vintage 2003, 2009 og 2011. 2003 var faktisk allerede blød og elegant med mørke modne frugter og afrundede tanniner. De to andre var unge og kraftfuld med masser af frugt og mørke bær, men samtidig i deres umodenhed også med en vis elegance.

Afslutningsvis prøvede vi et par colheitas fra Van Zeller & Co. lavet i samarbejde med fætrene fra Barão de Vilar og dermed blender Alvaro van Zeller. 1970 var intens og i flot balance, en duft af tørret frugter og figner, mens 1997 var lidt mere anonym, men dog med noter af appelsin.

Efter denne store smagning, fortsatte jeg ved selve Portvinsfestivalen. Mere herom senere.

Læs mere om Quinta Vale D. Maria her. Vinene distribueres gennem Atomwine og ViniPortugal