Dead Combo

Sergio Leone og Ennio Morricone tilsat lidt ekstra kitsch og en omgang postmoderne Quentin Tarantino, omdannet til en god gang rytmisk instrumental guitarmusik med referencer til latin og jazz, den traditionelle portugisiske guitar og ikke mindst mesteren Carlos Paredes.

Sådan kunne en opskrift på den portugisiske folkrock duo Dead Combo (ikke at forveksle med det finske band af samme navn) lyde. Ja, se bare coveret på deres seneste album, A bunch of Meninos, hvor en lettere afklædt femme fatale står i højre side, mens duen selv sidder på en hotelseng – den ene i jakkesæt og med en pistol i hånden, den anden med bøjet hoved og høj bedemandshat. Det er som et stillbillede fra en film – en kulørt udgave af et film noir drama om gangstere og skønne, fatale kvinder eller lydsporet til en portugisisk spaghettiwestern. Den lille tekst i coveret følger i samme spor. Hør bare indledningen, som kunne være taget ud af et filmmanus eller en Dashiell Hammett roman: They went out through the back door, into the thick fog that hat glued itself to the city´s skin. The already dim street light had transformed itself into ghosts that vanished. I stayed sitting in the blood coloured sofa, aiming the revolver at that bunch of meninos”. 

Dead Combo blev dannet i 2003 i forbindelse med udgivelsen af et hyldestalbum til komponisten og guitaristen Carlos Paredes. Duoen består af de to guitarister Tó Trips og Pedro Gonçalves, som dog får hjælp af diverse andre musikere såvel på indspilninger som ved koncerter. De udsendte deres debutalbum Vol. I i 2004, og siden er bl.a. fulgt album som Lusitãnia Playboys (2008) og Lisboa Mulata (2011), som blev vel modtaget uden for Portugal. Endvidere medvirkede de på Misías seneste album Delikatessen, ligesom de har optrådt sammen med fadosangeren Camané.

Gruppen leverer instrumental guitarmusik i skiftende tempo, fra hurtige, svedige og mere bluesinspirerede udgaver til stille og melodiøse, hvor fadoen og førnævnte Carlos Paredes ligger gemt som underlæggende inspiration. Det sidste gælder fx det nye albums åbningsnummer ”Waiting for Nick at Rick´s Café”, hvis titel jo også sender en hilsen til filmverdenen – nemlig til Humphrey Bogart som Rick i Casablanca. Tilsvarende med anden skæring ”Povo que cais descalco”, en meget flot, afdæmpet og melodiøst stykke guitarmusik. Mere tempofyldt er numre som den country og western prægede ”Miúdas e Motas”, ”Dona Emília” og ikke mindst det herligt swingende titelnummer ”A bunch of Meninos”, hvor den elektriske guitar nærmest skriger hen over den skiftende solide rytme.

Af andre numre der bør nævnes er den dystre, melankolske ”Mr. Snowden´s dream” og den nærmest valsende ”Waits”, som givet er en hyldest til Tom Waits, hvis nummer ”Temptation” duoen før har optrådt med.

Ved første gennemlytning kan det synes lidt for enkelt og ens, men ved flere lytninger kommer variationerne frem – fra det smukke og stemningsfulde til det swingende og humørskabende.

Dead Combo optræder i morgen ved Oslo World Music Festival. Spændende, hvis de kunne blive inviteret til Danmark også.