Festival på Børsen

Som omtalt i mit seneste indlæg, begyndte Portvinsfestivalen med en stor smagning i selskab med Cristiano van Zeller og Quinta Vale de Maria. Cristiano var selvfølgelig efterfølgende til stede på selve festivalen, som traditionen tro bød på en lang række store og små importører og et fint udvalg af portvinshuse.

Han var heldigvis ikke den eneste portugiser på Børsen. Han havde følgeskab af sin fætter Alvaro van Zeller fra Barão de Vilar og Maynards, Ana Rato fra Ramos Pinto, Sonia Figueira fra Sogevinus, Isabel Vieira og Joana Duarte fra Bulas samt Gustave Devesas fra Symington Family Estates, som havde valgt at introducere Cockburns på det danske marked.

Dejligt at se så flot et fremmøde af såvel kendte ansigter som for mig nye. Med al respekt for dygtige og entusiastiske importører, er der noget særligt ved at få skænket portvin af producenterne selv og samtidig på en lille snak.

Med de mange mennesker til den åbne smagning var det svært at koncentrere sig i forhold til at skrive noter. Derfor skal her kun følge nogle enkelt bemærkninger til nogle af de vine, jeg smagte.

Jeg lagde ud med en glas hvid reserva fra Casa Santa Eufêmias og to udmærkede Colheitas fra Dow´s. 2002, som stadig havde en del frugt og røde bær i behold til at balancere tawnykarakteren med de mørkere nuancer af nødder og figner, samt 1992 med hasselnødder, honning og karamelpræg. Et flot glas.

Derefter var jeg forbi Bulas og fik en snak med Isabel Vieira. Det familieejede portvinshus ejer de to vingårde, Quinta da Fozceira og Quinta de Costa de Baixo. De har været repræsenteret på Portvinsfestivalen i flere år takket været importør Torben Mandrup fra DrikPortvin, som også har været flink til at arrangere smagninger i eget regi. Og efter at have smagt på varerne, kan man jo ærgre sig over ikke at have sagt ja tak noget før.

Jeg fik først deres Vintage 2011, som kun er nummer to i rækken (den første var år 2009). Ung og rig på frugt og mørke bær, men også mere grønne noter, en fin struktur og flotte tanniner til et langt liv.

Derefter smagte jeg deres 20 års og 30 års tawny. 20 års var dejlig rig på frugt, en duft af orange og tørrede frugter samt fin syre til at balancere. En elegant vin. 30 års havde samme linje, men mere udpræget fadkarakter. Stadig en duft at orange, men også tørret frugt, mandler og kaffenoter. Blød og cremet, dejlig i munden og med en fin eftersmag. Et par elegante og spændende vine og et hus, jeg da helt sikkert vil udforske nærmere i nær fremtid.

Slutteligt kan det også nævnes, at jeg smagte Ferreira 10 års hvid og Vintage 2011 hos Strandgården. Ferreira har netop fået ny importør i Danmark og mere herom vil følge i et andet indlæg snarligt. Endelig var jeg også forbi Ramos Pinto og fik smagt Quinta de Ervamoira Vintage 2005 – netop Ervamoira gjorde det flot i den store 1994 smagning i The Vintage Port Club nyligt og 2005 udgaven levede helt op til dette.

Som altid en god dag med god portvin. Lidt vel hektisk, hvorfor der var masser af vine, som ikke blev smagt. Men dem har jeg jo så til gode til næste år. Henrik Oldenburg har allerede offentliggjort datoen, så sæt kryds ved mandag den 2. november 2015.