Fra restaurant Portugalo i Nørregade gik turen mod
Vesterbro, nærmere bestemt Kingosgade, hvor Danmarks første egentlige
portvinsbar netop er åbnet. Receptionen i den anledning bød på mange gæster –
såvel venner som portvinsentusiaster. Det lille, fint indrettede lokale var
derfor tæt og svedigt, men så var der heldigvis kølig portvin i glassene.
Der blev serveret tre forskellige vine, så vi kom lidt rundt
i hjørnerne af portvinens verden. Først Quevedo Rosé Port, dernæst Krohn 10 års
Tawny og endelig en LBV 2009 fra Dow´s. Jeg bliver aldrig fan af pink port –
hverken til mad eller aperitif – men Quevedos hører dog til de bedre af
slagsen. Tawny og Colheita fra Krohn er derimod altid fremragende. Selv om
niveauet er højt, er deres 10 års efter min mening et lidt svagere led i
kæden, som overgås af andre huses 10 års. LBV´en fra 2009 var fin drikkemoden
med god frugt og fylde, og så blev den serveret ved en god temperatur.
Alle tre vine var selvfølgelig hentet fra Portvinsbarens
vinkort, som henvender sig til såvel begyndere som mere øvede portvinskendere.
Vintage Port er nu en gang ikke det nemmeste at servere på bar, da de jo ikke
kan holde sig i dagevis, når de først er åbnet. Glasvis kan man spørge ind til
ugens Vintage, fortæller kortet, men ellers sælges klogelig kun hele flasker.
Her rækker udvalget fra årgang 1985 til 2003 og omfatter Taylors, Burmester,
Noval og S. Leonardo. Her kunne man måske på sigt ønske sig andre store mærker
repræsenteret som Fonseca, Niepoort og Graham´s eller et af de andre store huse
fra Symingtons. Og så er det i øvrigt glimrende, at man kan få Vintage på
halvflaske. Men her bør kortet lige rettes til for præcisionens skyld, da
flasken blot står opført som Taylors 1996. Der må vist være tale om en Single
Quinta Vintage fra enten Vargellas eller Terra Feita!
Udvalget af Late Bottled Vintage tæller Taylors, Krohn,
Quevedo og Dow´s. Fint nok, men det bør nok være lidt bredere, da det sikkert
er her de fleste vil bestille et glas, hvis de vil have vintagestil. Mine
personlige ønsker kunne være Churchill´s, Quinta do Crasto og Ramos Pinto, som
leverer fremragende LBV. En anden lille anke er, at menukortet ikke nævner
årstal ved LBV. Selv for de filtrerede udgaver spiller det en vis rolle, om flasken
lige er kommet på markedet eller har lidt år på bagen. Men så må man jo spørge
i baren, inden man bestiller.
Som det også gælder, når man gæster Portvinsinstituttet i
Portugal, er det udvalget af fadlagret port, der er størst og mest indbydende,
da de jo er mere taknemmelige at have stående på køl. De samme mærker går igen.
Burmester, Taylors, Krohn, Quevedo og S. Leonardo, men dog også en 10 års Tawny
fra Cálem og en 20 års fra Quinta do Portal. Blandt udvalget af Colheitas kan
nævnes Burmester 1955 og Taylor 1964 i den dyre ende og Burmester 1996 og Krohn
2000 i den billigere.
Selvfølgelig kan man ikke i et nyåbnet bar kræve et kæmpe
udvalg med alle de store huse repræsenteret. Det afhænger jo også af, hvilke
aftaler der kan indgås med importørerne. Men et lidt bredere udvalgt ville være
ønskeligt, hvilket jeg da også er sikker på, at der arbejdes ihærdigt på. Colheitas fra Kopke og Maynards, Tawny med alder fra fx Sandeman,
Graham´s og Ramos Pinto.
Endelig byder Portvinsbaren også på hvid port og rosé. De
hvide omfatter Quevedo, Taylor Chip Dry og Maynards white Colheita 2003.
Glædeligt at hvid port med alder også er repræsenteret. Flere måtte gerne komme
til som fx Golden Colheitas fra Dalva.
Bag portvinsbaren står Edward Pagh Pedersen og fire venner.
Edward fortæller, at han ved familiefester begyndte at få øjnene op for portvin.
Og da han fik smag for god portvin, fandt han, at der manglede et
sted i byen, hvor dette blev serveret. Derfor slog han sig sammen med vennerne
og fik realiseret Portvinsbaren, som også vil arrangere smagninger.
Det skal de have held og lykke med. Initiativet er
fremragende, og tendensen går imod, at flere – herunder også det unge gå-i-byen
segment – drikker portvin. Og også gerne portvin med kvalitet. Så mon ikke der
i København er plads til en bar med et godt udvalg af port, suppleret af lidt
øl til tørsten. Menukortet skal måske lige rettes igennem, og selv om jeg
personligt altså kunne ønske mig et større udvalg, er det jo bredt nok til at
tilfredsstille de fleste gæster.
Jeg sluttede aftenen med at nyde et par glas fra menukortet.
Først en 10 års Calém, som stadig er et udmærket glas til prisen. Dernæst Krohn
30 års Tawny – et rigtigt godt glas, som jeg kunne smage hele vejen ind ad Vesterbrogade mod banegården.
Tillykke til Portvinsbaren – må I få et langt og lykkeligt
liv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar