Udefra synes stedet ikke af noget, men indenfor åbner det
sig op med en flot udsmykket og maurisk inspireret forhal. Videre op ad
trapperne følger restaurant, balsal og bibliotek.
Casa do Alentejo ligger i en af Lissabon travle turistgader,
hvor tjenere lokker med menukort på mange forskellige sprog. Men finder man
først vej ind af den lille port og op ad trapperne får man en anderledes
oplevelse. For det første rent visuelt, hvor de flotte dekorerede lokaler og
sale minder om fordums storhed. Ornamentik, træarbejder, malerier og azulejosbilleder,
som romantisk gengiver arbejde og fest på landet.
Casa do Alentejo er indrettet i et fornemt palæ fra
slutningen af det 17. århundrede, men er siden blev ombygget af flere omgange.
I starten af 1900-tallet fungerede stedet som kasino, og i 1932 blev det så
leaset af Grémio Alentejo – en slags lav eller forening for regionen Alentejo.
Formålet var at skabe kulturelle aktiviteter mv. for indbyggere, som kom fra
Alentejo, og generelt promovere regionen overfor hovedstaden. Da foreninger
ikke var velsete under Salazars Estado Novo, blev det omdøbt til Casa do
Alentejo.
Restauranten er hverken dyr eller eksklusiv trods de fine
omgivelser, men serverer solid mad med afsæt i Alentejo til yderst rimelige
priser – og det selvfølgelig med afsæt i regionens kulinariske traditioner. Under
et besøg i forleden aften nød jeg således først en Acorda Alentejano, som er en
suppe med masser af hvidløg, brød og pocheret æg, og derefter en af mine
favoritretter, Carne de Porco Alentejano, bestående af marineret svinekød med
små muslinger og koriander. Dertil en vin fra Alentejo fra Magnum Carlos Lucas, Maria
Mora.
Mange turister har selvfølgelig allerede fundet vej til Casa
do Alentejo, da stedet omtales i de fleste guidebøger. Men det er absolut også
værd at besøge – både for synets skyld, men også for maden, hvis man kan lide
mere traditionel, men veltilberedt portugisisk mad. Læs mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar