Portvinsfestival i Odense

Portvin er de senere år vokset i popularitet herhjemme. Det kan ikke alene aflæses i statistikker over import og salg, men også i antallet af portvinsklubber og -festivaler. Nye kommer hele tiden til landet over. Hvad angår festivaler har Henrik Oldenburgs traditionsrige Portvinsfestival på Børsen, som altid finder sted første mandag i november, fået følgeskab af en festival i Aabenraa og af Portvinsmessen i Roskilde, som startede i 2015. Og den 3. februar næste år følger debutanten Aarhus Portvinsdag.

Odense fik sin egen portvinsfestival sidste år i den hyggelige gågade Vintapperstræde lige i byens centrum, og i denne weekend fulgte man succesen op med udskænkning af portvin såvel fredag som lørdag. Konceptet er noget anderledes end de andre festivaler – og det på flere måder.

For det første foregår arrangementet udendørs, hvilket giver en anden stemning. Første år i bagende sol. I år silede regnen ned, så der var udsigt til paraplyer. Det holdt dog ikke folk tilbage. Stemningen var god, og det virker fint at inddrage en hel lille gade til formålet.

For det andet er der ikke tale om, at man køber sig adgang til fri udskænkning af små smagsprøver, men et anderledes system, hvor man sammen med et armbånd får udleveret et smagekort samt mulighed for at tilkøbe poletter. Smagekortet giver fri udskænkning af såkaldte signaturvine – og her må man sige, at der er stor forskel på gavmildheden hos de i alt 10 vinhandlere og importører, som deltog i år. Med ekstra poletter har deltagerne så mulighed for at købe vine med mere alder, så man altså også kan smage portvin fra den øverste hylde.

Det kan umiddelbart virke lidt forvirrende, hvis man er vant til at kunne smage frit, når man først er indenfor. Men det virker. Dog vil jeg opfordre arrangørerne til at overveje at gøre det valgfrit, om man vil købe signaturvinene eller ej, sådan at også er muligt at købe en armbånd til lavere pris sammen med retten til at købe poletter. Det er jo ikke alle, der har lyst til at drikke sig igennem 10 signaturvine og så først derefter smage selvvalgte glas.

Det anderledes koncept tiltrækker nok et bredere publikum end de andre festivaler. Portvinsnørder er der også nogle af, men langt flere af deltagerne er uden de store forudsætninger, men med nysgerrigheden og ikke mindst lysten til at nyde nogle gode glas, lære mere om portvin og samtidig få en festlig dag. Stor respekt for det.

Selv fik jeg hilst på venner og bekendte på begge sider at udskænkningsbordene. Jeg fik også en snak med Portugals ambassadør Rui Macieira og Silvia Schiermacher fra ambassaden, som igen i år havde taget turen over og bl.a. blev modtaget af rådmand Steen Møller. Og endelig blev det også til et gensyn med Mariana Tavares fra Ramos Pinto, som var kommet op fra Portugal for at hjælpe med at skænke ud.

Og jo. Jeg fik også smagt lidt portvin: Ramos Pinto 10 års Tawny, Colheita 2005 fra Porto Reccua, Niepoort Crusted Port, São Leonardo 20 år hvid, Graham´s Six Grapes Limited Edition og Blackett 20 års Tawny. Og ja, jeg sprang signaturvinene over.

Tak for initiativet. Håber helt sikkert, at festivalen er kommet for at blive. Det har byen fortjent, og det har portvinen fortjent.