Portvinsmiddag med Quinta de la Rosa

Familien Bergqvist har produceret portvin siden 1815. Med andre ord kunne de i år fejre deres 200 års jubilæum i portvinsbranchen. Derfor blev der i sidste uge afholdt portvinsmiddag på restaurant Under Lindetræet i Odense, hvor chefkok Brian Madsen havde kreeret en 4-retters menu til forskellige portvine fra Quinta de la Rosa og med indehaveren selv, Sophia Bergqvist, som deltager.

Lad mig med det samme slå fast, at portvin sagtens kan drikkes til andet end ost og dessert, hvad middagen også viste. Men som portvinsentusiast må jeg også med hånden på hjertet sige, at det ikke nødvendigvis er en god idé, ligesom det heller ikke altid er et godt match. Det sidste viste aftenen desværre også et eksempel på.

Men først lidt om Sophia Bergqvist og Quinta de la Rosa. Quintaen tilhørte oprindeligt portvinsfirmaet Feuerheerd, og den blev i 1906 givet som dåbsgave til Claire Feuerheerd, der senere via giftermål blev til Claire Bergqvist. Da Feuerheerd i 1933 blev solgt til Barros-Almeida var det uden quintaen, som altså forblev Bergqvist-familien eje. I de første mange år solgt de deres høst til store producenter som Croft, Delaforce og Sandeman, men da lovgivningen i 1986 åbnede op for eksport af portvin direkte fra Douro, var Quinta de la Rosa blandt de første, der slog til og begyndte at lave portvin i eget navn. Og det med en voksende ry.

I dag ejes stedet af Sophia Bergqvist, som staks fortalte, at hun trods det svenske navn og en smule svenske aner, ikke kan et ord svensk. Hun deler da også sin tid mellem England og Douro. Quintaen produceres såvel bordvin som portvin – en opgave som er lagt i hænderne på winemaker Jorge Moreira.

Sophia Bergqvist fortalte lidt om vinene under middagen, som blev indledt med en rød porttonic lavet på husets Ruby Reserve Port. Det kunne faktisk godt drikkes, men jeg vil nu stadig foretrække at bruge en tør, hvid port til formålet.

Første ret var gratineret torsk på butterdejsbund med svampeduxelle og fiskesauce. Dertil blev – lidt overraskende – serveret Quinta de la Rosas 10 års Tawny. Men det gik faktisk fint i spænd, da husets tørre stil og friskheden i deres 10 års fint matchede den lidt røgede torsk. Vinen var fin rødbrun med duft af nødder og orangeskal. En god friskhed med ligeledes orange og nødder i smagen. Tør og med en lang, let pebret eftersmag. Faktisk en udmærket 10 års Tawny, som jeg glæder mig til at gensmage.

Derefter fulgte en anretning med kold vildt rilette og rådyrryg anrettet med salat og brombær. Her blev der serveret 20 års Tawny, men det var sagt ligeud ikke et heldigt match. Vinen var mørkere og tungere i stilen, med tørrede frugter og brændte mandler samt en smule orange. En lidt mere ordinær og lidt vel sprittet 20 års uden den friskhed og charme, som den yngre udgave havde. Og til det kraftige kød samt de mørke brombær ville jeg så afgjort have foretrukket en LBV eller Vintage port.

Hovedretten var kalvefilet med kartofler, gule og røde beder samt løg, hvortil vi fik en Vintage 2012. En ung, men stadig åben og overraskende imødekommende vin, som fint gik til det røde kød. Godt med frugt i næsen, kirsebær og andre mørke bær, violer, peber og krydderier samt forholdsvis bløde tanniner. Vellavet og et fint glas at drikke selv uden mad.  

Endelig fulgte som dessert en ostekage, hvortil vi fik LBV 2010. Også et ok match, da kagen var ret kraftig i smagen. LBV´en havde brombær og andre mørke bær i næsen. Den var mindre krydret, tør og med en let anstrøg at noget grønt. Fint i balance og fint modnet.

Alt i alt en fin aften, hvor vi blev mætte både efter de fire solide retter, som alle var store og veltilberedte. Men også af de mange glas portvin, som jo har en anden tyngde og alkoholstyrke end almindelig vin. Samtidig fik jeg også stiftet nærmere bekendtskal med såvel Sophia Bergqvist som portvinene fra Quinta de la Rosa, som jeg glæder mig at smage flere af i fremtiden.

Såvel bordvine som portvine importeres af Vinslottet.