Forelsket i Lissabon

Overskriften kunne i og for sig være min egen. Men det er det ikke. Det er titlen på en lille bog af rejsejournalist Jørn Ørnstrup, som netop er udkommet. Og da det jo ikke ligefrem er mange bøger, der udgives herhjemme om Lissabon eller Portugal, måtte jeg selvfølgelig rekvirere den hjem.

Undertitlen lyder ”En kulturhistorisk lystvandring”, og som sådan er bogen skrevet. Der er ikke tale om en egentlig turistguide - dertil mangles faktaoplysninger - men en kærlighedserklæring, som skal give læseren lyst til selv at opleve Lissabon, som forfatteren skriver i sit forord.

Vandringen starter og slutter på Castelo de São Jorge og bevæger sig ellers rundt i Alfama, Baixa, Bairro Alto, Chiado og Belém og runder en lang række af de mest kendte turistattraktioner. Vi taler altså ikke om det ukendte Lissabon, men en indføring i historien og kulturen fortalt gennem bygninger, gader, pladser, kirker, museer og kulturelle udtryk som fado, mad & drikke og litteratur. Et udvalg af meget sigende overskrifter er: Katedral og helgen, Jordskælvet, Lissabons kakler, Avenida da Liberdade, Byens sporvogne og Revolution og demokrati.

Jeg bliver dog nødt til at hælde lidt malurt i bægeret. Vandreturen går selvfølgelig også forbi portvinsinstituttet i Bairro Alto, og i den forbindelse skriver forfatteren lidt om de forskellige typer af portvin. Han skelner mellem rød, hvid, ruby og tawny og skriver, at ”Den røde portvin – tinto – som er ung og frugtagtig, er den bedst kendte”. Endvidere hedder det, at ”Ruby – tinto-aloirado – er lidt ældre end den røde portvin og har en anden farve.”

Det er ganske simpelt noget vrøvl. Almindelig billig og rød standartportvin hedder netop kort og godt ruby, og kategorien tinto findes ganske enkelt ikke. Og når det efterfølgende om tawny hedder, at den som regel har modnet i mindst syv år, er det også forkert. En årgangstawny – altså colheita – skal lagre i mindst syv år. Almindelig tawny er lagret mindre, mens tawny med alder (10, 20, 30 eller 40) år er blendet af forskellige vine, der har lagret længere tid. 

Bogen er hurtigt læst – både i kraft af et nemt sprog og det beskedne antal sider. Bagerst følger et udførlig sted- og personregister, og endelig er bogen udstyret med en række internet-adresser, men listen er desværre uforståelig og ubrugelig. Når der eksempelvis står ”www.pasteis de belem”, er der jo ikke tale om en internetadresse, men snarere en opfordring til at google ordet, hvilket fx kan bringe en frem til www.pasteisdebelem.pt. På samme vis findes siden www.alfama.dk ikke. Her er det gået for stærkt for forfatter og forlag.

Når det er sagt, bør nævnes, at der alt i alt er tale om en fin lille og velment indføring i centrale områder og vigtige temaer i byen. Jørn Ørnstrup har et godt øje for folkelivet på gaden og de små detaljer som to sultne katte foran restaurant Casa do Leão på Castelo. Ses bort fra enkelt afsnit fortælles byen og landets historie netop med afsæt i konkrete steder og gode iagttagelser. Intentionen er god. Ønsket om at flere kaster deres kærlighed på byen ligeså.

Jørn Ørnstrup: Forelsket i Lissabon. Forlaget mellemgaard 2015, 86 sider.