Burmester for begyndere

De fleste har sikkert set de mange annoncer vedrørende portvinskup! Måned efter måned tilbyder Philipson Wine portvin fra Burmester – såvel vintage som colheita – til uhørt lave priser, hvis man vel at mærke ønsker at købe 12 flasker af gangen.

To spørgsmål melder sig hurtigt. Hvordan kan de sælge så meget portvin til så lave priser? Og er der kvalitet bag de lave priser?

Først lidt historie. I 1998 beslutter den nordspanske bank Caixanova sig for at engagere sig i den portugisiske vinbranche og køber en andel af Sogevinus Group, der omfatter portvinsselskabet Calém. Med tiden udvider banken sin ejerandel til 100 %, og sideløbende opkøber Sogevinus andre portvinsselskaber: Burmester og Gilberts i 2005 og året efter Barros Almeida og dermed Kopke, Feist og Hutcheson. Sogevinus er altså i dag en af helt store spillere på markedet og med store lagerlokaler i Vila Nova de Gaia, hvor tønderne ligger stablet tæt med gammel portvin.

Men den økonomiske krise gav banken bag selskabet likviditetsproblemer. Der skulle skabes omsætning her og nu, og en af mulighederne var at få tappet dele af al den gamle portvin på flasker, så den kunne komme ud på markedet. Burmesters speciale er især tawny med alder (10, 20, 30 og 40 år) og colheita, som er tawny fra en bestemt årgang, der skal fadlagres i mindst syv år, men gerne meget længere, inden den så tappes på flaske med angivelse af årstallet. Så her var der gode muligheder for hurtigt at få lagervarer omsat til salgbare flasker.

Det erfarer den danske importør Christian Philipson, og i slutningen af 2009 tager han på storindkøb og henter 240.000 flasker hjem. Siden fulgte flere ordrer, så det samlede køb i dag skal have rundet ikke mindre end 500.000 flasker! Ordren omfatter hele portvinspaletten, men det er især rækken af colheitas fra 1922 og frem, der har imponeret. Burmesters vintage vine er da ganske drikkelige, men uden den frugt og potens og de tanniner, der gør dem langtidsholdbare. Ved en nylig smagning af vintage 1991, fandt jeg, at Burmester allerede var falmet en del. Og snakker vi god vintage er 20 år ingen alder.

Det er altså den internationale økonomiske krise, der kommer forbrugerne til gode. Og selv om Philipson sikkert allerede har ekspederet masser af kasser med portvin rundt i landet, er lagrene næppe tømt endnu, selv om nogle af de mere spændende årgange naturligvis er blevet meldt udsolgt. Spørgsmålet er selvfølgelig også, om Sogevinus bliver ved med at sælge ud, så de til sidst tømmer lageret, hvilket vil være ærgerligt for fremtiden.

Men de flasker, der er kommet ud på markedet, skal selvfølgelig nydes. En lille prøvepakke blev smagt sammen med venner i søndags – og hovedkonklusionen er ganske klar. Man får god portvin for pengene, og der er en naturlig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Den lille smagning omfattede Burmesters almindelige tawny, deres 10 års tawny samt Colheita 2000 – de to sidste altså med nogenlunde samme alder på bagen, men samtidig af forskellig karakter. 10 års tawny er ikke nødvendigvis blandet af vin, der har lagret i 10 år, men er sammensat, så den får den karakter, huset ønsker forbundet med deres 10 års tawny. Colheita er derimod vin fra det pågældende år.

Den lille forsamling, hvor jeg næppe fornærmer nogen ved at sige, at flere var begyndere på portvinsområdet, var langt hen ad vejen enige i deres bedømmelser. Her er et sammenkog af noterne:

Tawny: Mørk mahogni i farven, en sprittet duft, men også med puddersukker og pebertoner. Sveske og rosin i smagen.

10 års tawny: Lysere brun og meget klar, mandler og igen let sprittet i næsen. Såvel sødme som syrlighed i smagen samt abrikos og valnød.

Colheita 2000: rødbrun/mahogni, dufter af frugt, puddersukker, valnød og abrikos og måske lidt citrus. Dejlig nuanceret, nøddeblød, rund og behagelig. 2000 var en ganske god årgang i Douro. Det gælder også denne colheita, som man dog godt kunne have undt et længere liv på fad. Ved køb af 12 stk. er prisen blot 99,95 flasken, og det er så afgjort et godt køb.

Læs mere på www.philipsonwine.com/ under portvinskup.