Udflugt til Quinta do Seixo

Min sidste dag i Porto var lagt i hænderne på Joana Pais fra Sogrape. Joana er journalist og kendte faktisk ikke så meget til portvinsbrancen, før hun valgte et job som presseansvarlig hos den store koncern, som tæller portvinshusene Sandeman, Offley og Ferreira samt ikke mindst det kendte vinhus Mateus.

Joana mente, at det ville være rart med en lille udflugt op til Douro, hvor vi kunne besøge Sandemans besøgscenter på Quinta do Seixo, og samtidig havde hun inviteret gruppens chefwinemaker Luis de Sottomayor med på turen, så kan kunne forklare om vinene.

Dagen startede i Gaia med et lille besøg hos Offleys. Her fik jeg en lille rundvisning, hvorefter vi smagte et bredt udvalg af husets produkter. Først deres basisprodukter i form af hvid port, ruby og tawny for lige at skyde sig ind på stilen. Her var den hvide faktisk blandt de bedre af slagsen, jeg har smagt, med en god balance og uden for megen sødme.

Derefter fulgte Offleys 10 års Tawny, som straks havde mere fadpræg end den almindelige tawny. Gulbrun i farven og en duft af mandler og vanilla. Igen fin balance mellem sødme og syre. En frisk vin, men dog ikke så karakterfuld.

Samhørigheden var tydelig i de næste to vine, LBV 2009 og Vintage 2011. LBV´en er ufiltreret, mørk med rød kant og har godt med frugt. En duft af solbær, iblandet lidt hyld. Bløde tanniner. Den unge vintage var selvfølgelig meget skarpere og med en duft af solbær, cassis og lidt kaffe. Lilla kant og afsættende farve i glasset på grund af sin unge alder. Ikke så kompliceret, men ligefrem og indbydende.

Luis de Sottomayer forklarede, at stilen de tre huse imellem er lidt omvendt, hvad angår henholdsvis Tawny og Ruby. Taler vi Tawny er Sandeman mere elegant i stilen, Offley er mere rustik og Ferreira et sted imellem. Modsat med ruby og Vintage, hvor Sandeman er langt mere robust og kraftigere end Offley, som tilstræbes at være mere ligefrem og tilgængelig. Lette at drikke, som han selv udtrykte det. Og igen med Ferreira et sted imellem.

Med denne lille introduktion til et hus, hvor de lette kategorier har et pænt marked i Danmark, gik turen så mod Douro. Som så ofte var der regn på toppen af Serra do Marão, som netop deler det nordlige Portugal mellem kystklimaet og vinho verde området og så Douro i de indre land.

Quinta do Seixo blev istandsat som besøgscenter i 2007. Den ligger med udsigt til Pinhão og strækker sig over 70 hektar med såvel nyplantede som gamle vinmarker. Navnet betyder klippe, og netop derfor valgte man under restaureringen at bevare en stor klippe og bygge uden om den, så den i dag indgår i udstillingen. En rundtur starter i mørket med lidt Don-mystik, fortsætter gennem vinifikationscentret og ender i lyset i et flot lokale med store vinduespartier, hvorfra udsigten ned over Douro kan nydes samme med et glas eller to.

Foruden at være besøgscenter er quintaen vinifikationscenter for alle tre mærkers portvine af kvalitet. Et stort anlæg med robotlagares vidner om en stor produktion – ligesom stedet i sig selv klart signalerer, at vi ikke taler om en lille producent.

Efter en dejlig middag med grønsagssuppe, blæksprutter og ost – serveret med en fin frisk hvidvin Planalto, den røde Callabrica Douro 2010 fra Quinta da Leda, lavet på de traditionelle portvinsdruer, samt en Offley Colheita 1997, var det tid for en vandretur i markerne.

Første rækker nedenfor den skifferbeklædte bygning er Touriga Nacional, men derefter følger en større mark med ca. 80 år gamle vine med blandede sorter. Disse gamle marker giver altid høj kvalitet, så druerne herfra indgår altid i de bedste produkter. Beskæringen er overstået, så der kun sidder to grene med enkelte friske skud, der viser, at der nok skal komme blade og druer igen i år.

Inden turen går tilbage mod Porto nyder vi lige Sandemans Tawnyserie, bestående af hele rækken. Som Luis de Sottomayer selv havde forklaret det, er stilen lidt mere feminin og elegant end Offleys. Selv startede Luis på netop Quinta do Seixo tilbage i 1989. I 2007 blev han så chefwinemaker for alle koncernens quintaer, men med et team under sig, som han nu skal mødes med for at inspicere vinmarkerne på samtlige quintaer.

Af de fire gange Tawny foretrak jeg deres 20 års, som er lys mahogni, diskret i næsen, men med god smag af mandler og fin balanceret. 30 års var mere brun med lys gulgrøn kant, mere fadpræg og lidt orangeskal i duften. Betydelig mere cremet end de yngre udgaver, men balanceret. 40 års fortsatte stilen, men mere intens og koncentreret og yderligere fed og cremet. Så afgjort også et flot glas, men også betydeligt tungere.