tirsdag den 11. februar 2020

Lula Pena gæster København og Odense


Med kun tre albumudgivelser bag sig siden 1998 kan man ikke ligefrem kalde den portugisiske sanger, digter, komponist og guitarist Lula Pena for produktiv. Men hun er kendt og meget respekteret i mere snævre kredse, hvorfor det er spændende, at hun her i marts kommer til Danmark for at give to koncerter i henholdsvis København og Odense.


Der har da også været lange pauser i hendes karriere – senest 10 år væk fra rampelyset. Hun er født og opvokset i Lissabon og som byen selv og dens kendte musikform fadoen er kosmopolitisk, er også Lula Penas sange inspireret fra mange steder i verden. Nogle har betegnet hende som fadosanger, men det er hun nu ikke – dog er der nok ingen tvivl om, at hun har hentet en del inspiration i fadoen, ligesom hun trækker på franske chansons, morna fra Cape Verde øerne og brasiliansk bossa-nova.
Efter det første album Phados blev udsendt i 1998, skulle der gå 12 år inden det næste kom i form af Troubador fra 2010 og så igen syv år inden Archivo Pittoresco fulgte i 2017. Selv om hun også har optrådt med andre, er det især alene med sin guitar, hun gør sig, hvilket også gælder de to koncerter i Danmark. Stemmen spænder over et stort register og bruges også som instrument, ligesom hendes guitarspil også er meget rytmisk.
Selv om der de senere år heldigvis er blevet mere interesse for portugisisk musik i Danmark, hvilket især gælder fadoen, er det ikke hver dag, man har muligheden. Og slet ikke i Odense, hvor den ene koncert finder sted.
De to koncerter finder sted den 26. marts på Alice i København og den 29. marts på Musikhuset Dexter i Odense – sidstnævnte arrangeret af Second to the Left, som de senere år har stået bag adskillige koncerter med spændende og anderledes navne inden for det, man måske lidt vel generelt kalder for verdensmusik.
Koncerten i Odense er en dobbeltkoncert, hvor også den danske folkduo Vingefang spiller. Vingefang består af Lene Høst og Miriam Ariana, som foruden nordisk folkemusik er inspireret af musik fra lande de har rejst og boet i så som Frankrig, Brasilien og Tanzania.



mandag den 10. februar 2020

Den anarkistiske bankier


Han har tjent masser af penge og skelede efter eget udsagn ikke til midlerne: Børsspekulationer, finansielle kneb, ja selv illoyal konkurrence. Alligevel påstår han, at han er anarkist – ikke bare i teoretisk forstand, men også i praksis – for han bekæmper så at sige pengenes tyranni ved at tilegne sig så mange af dem, at han bliver uafhængig af dem.
Det lyder paradoksalt og er det nok også. Men ikke, hvis man umiddelbart følger argumentationen, som ”den anarkistiske bankier” leverer i bogen af samme navn. Den er skrevet af den portugisiske digter og forfatter Fernando Pessoa, som dels skrev digte under forskellige såkaldte heteronymer så som Alberto Caeiro, Álvaro de Campos og Ricardo Reis, men også mange forskellige former for prosa og filosofiske tekster. Mest kendte blandt sidstnævnte er den enestående samling af fragmenter ”Rastløshedens Bog” af kontoristen Bernardo Soares (endnu et heteronym).
”Rastløshedens Borg” blev genudgivet på dansk sidste år i en flot, lille og illustreret udgave på forlaget A Mock Book. Forlaget fulgte sidst i 2019 op med endnu en ny udgave af Fernando Pessoa – denne gang altså ”Den anarkistiske bankier”, som udkom første gang på dansk i 1991, oversat af Mone Hvass, men nu altså er til at få igen i samme oversættelsen, men med nyt forord af Karl Erik Schøllhammer og med fine illustrationer af Ferdinand Ahm Krag.
Bogen udgøres af en lang samtale efter en middag mellem jeg-fortælleren og hans ven, ”bankieren, den fremragende forretningsmand og berygtede børsspekulant”. Fortælleren siger, at han for nyligt hørte, at vennen en gang har været anarkist”, hvorefter denne straks korrigerer og svarer, at han da stadig er anarkist. Bogen ud følger så en længere argumentationskæde, som til tider virker ganske logisk og andre gange præget af lidt ”Erasmus Montanus logik”. Vennen bliver i al fald overbevist og udbryder slutteligt, at han jo virkelig er anarkist.
Som læser er man nu knap så overbevist, men til gengæld er man godt underholdt, idet bogen faktisk er en fin lille politisk satire om idealer og praksis, mål og midler samt forsøget på at frigøre sig fra det borgerlige samfunds konventioner og uretfærdighed, som det hedder.
Det er faktisk såvel morsomt som tankevækkende og med mange politiske og filosofiske referencer, der viser, at Pessoa har sit teoretiske fundament i orden.
I sin levetid var det kun en lille del af Pessoas mangfoldige produktion, der blev offentliggjort. Den anarkistiske bankier er en af dem, idet den blev udgivet første gang i 1922 – 13 år før Fernando Pessoa døde. Men den er stadig værd at læse, som det gælder for det meste af Pessoas lyrik. Læs f.eks. min omtale af en udgivelse af ”Udvalgte digte” her.


Fernando Pessoa: Den anarkistiske bankier. A Mock Book 2019, 90 sider.