mandag den 4. februar 2019

Rastløshedens bog genudgivet


De fleste bøger læser jeg kun en gang. Andre har jeg haft stor fornøjelse af at genlæse efter års hvilen. Og så er der enkelte, som jeg aldrig bliver færdig med og derfor læser igen og igen. En sådan bog er Rastløshedens bog (Livro do Desassossego) af den portugisiske digter Fernando Pessoa (1888-1935).
Bogen udkom første gang på dansk i 1997 på Brøndums Forlag, oversat af Mone Hvass. Siden har mit gamle eksemplar været læst her i Danmark og under rejser til Lissabon – såvel fra ende til anden som i brudstykker, hvor jeg har flaneret rundt og læst efter lyst. Derfor er bogen efterhånden godt slidt, men desværre har den ikke været til at opdrive hverken hos forlaget eller antikvarisk.
Det er den heldigvis nu, idet den netop er blevet genudgivet på forlaget A Mock Book. Og tak for det.
Selv om det er Fernando Pessoas navn, der står på titelbladet, er selve bogen tilskrevet kontoristen Bernardo Soares – et af Pessoas mange såkaldte heteronymer, men nok det, der efter hans eget udsagn, ligger tættest på ham selv. I modsætning til pseudonymer, som blot er en form for dæknavn, har Pessoas heteronymer – de mest kendte er trekløveret Alberto Caeiro, Álvaro de Campos og Ricardo Reis – deres egen identitet, biografi og skrivestil, ligesom Pessoa lod dem referere til hinanden, anmelde hinandens digte og polemisere indbyrdes.


Pessoa selv optræder i en lille introduktion, hvor han fortæller om sit møde med Bernardo Soares på en af byens restauranter. Derefter følger et pænt udvalg af dagbogsagtige notater og fragmenter fra Soares´ hånd. Ses bort fra enkelte digtudgivelser, som udkom mens han levede, er det meste af Pessoa værk konstrueret ud fra de over 27.000 optegnelser, han efterlod sig i en kiste. Forskere har siden haft store udfordringer i at systematisere de mange noter og ikke mindst navngive deres forfatterstemmer. Der findes derfor flere forskellige udgaver af Rastløshedens bog i Portugal, og udvalget i den danske oversættelse er hentet blandt de mest ligefremme af dem.
Det er tale om en underfundig blanding af sanselige iagttagelser fra dagligdagen i Lissabon og mere drømmende eller filosofiske betragtninger og fragmenter skrevet med den for Pessoa så karakteristiske melankoli – eller saudade for nu at bruge det fine portugisiske udtryk – et stænk mysticisme, men også både vid og humor.
Lad nogle enkelte korte passager tale for sig selv:
”Jeg er født på en tid hvor de fleste unge havde mistet troen på Gud af samme grund som deres forældre havde bevaret den – nemlig uden at vide hvorfor.”
”At leve er at strikke strømper af det andre har i sinde. Medens man gør det kan man lade tankerne vandre, og alle de fortryllede prinser kan spadsere omkring i deres parker mellem maskerne strikket med elfenbensstrikkepinde”.
”Jeg elsker de lange sommeraftener, roen i Baixa, og frem for alt den ro som understreges af kontrasten til den del af dagen som drukner i lutter larm.”
”Jeg får fysisk kvalme af en ordinære menneskehed, der i øvrigt er den eneste der findes. Undertiden excellerer jeg i at gøre kvalmen værre, ligesom man kan kaste op med vilje for at blive trangen til at brække sig kvit.”
”Jeg gik hen til barberen og glædede mig over hvor nemt jeg har ved at komme steder jeg kender uden at blive forlegen. Min overfølsomhed over for alt nyt er fortvivlende: jeg er kun rolig steder hvor jeg har været før.”


Som noget nyt indeholder genudgivelsen foruden Ingemai Larsens oprindelige efterskrift også den mexicanske forfatter Octavio Paz´es essay ”Fernando Pessoa – fremmed for sig selv” skrevet i 1961. Det er herfra det ofte brugte citat om Pessoas navn er hentet: ”Hans hemmelighed er for øvrigt indeholdt i hans navn: Pessoa betyder på portugisisk person og kommer fra persona, de romerske skuespilleres maske. Maske, skinperson, ingen: Pessoa.”
Citatet er langt fra det eneste rammende. Et andet lyder: ”Pessoa er mangearmet som et delta, og hver af hans arme tilbyder os billedet, billederne, af et øjeblik.”
Hvor førsteudgave havde sort-hvide illustrationer af Jens Birkemose, har A Mock Book overladt den side af sagen til Ferdinand Ahm Krag. Alt i alt har det resulteret i en både smuk og yderst læseværdig bog. Og ja, Pessoa bør være tilgængelig på dansk. Han er ikke alene Portugals væsentligste digter, men en af verdens fremmeste repræsentanter for modernismen.
Rastløshedens bog blev i øvrigt forleden præsenteret ved et lille arrangement på Posthusteatret i København arrangeret af forlaget i samarbejde med den portugisiske ambassade. Her var der oplæsning af brudstykker ved skuespiller Tine Blichmann samt små oplæg ved bl.a. redaktør Karsten Wind Meyhoff fra forlaget, Portugals ambassadør Rita Laranjinha og ikke mindst leder af Casa Fernando Pessoa i Lissabon, Clara Riso. Casa Fernando Pessoa er indrettet i det hus, hvor Pessoa boede de sidste 15 år af sit liv, og er dels museum over forfatteren og et slags poesiens hus. Helt sikkert et besøg værd for litteraturelskere og Pessoa-fans.


Læs i øvrigt mere om ”Rastløsheden Bog” her, hvor jeg omtaler Thomas J. Cousineaus bog om samme ”An Unwritten Novel”. Eller læs min anmeldelse af hans ”Udvalgte digte” her. Desuden kan du læse mere om Pessoa i min egen bog ”Mit andet hjemland”.

Fernando Pessoa: Rastløshedens bog. A Mock Book 2019, 272 sider.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar