torsdag den 13. december 2018

The Cork Book


Kork er et vidunderligt materiale. Det ved vinelskere, som har flasker liggende i kælderen, hvor de langsomt modnes. Der er intet som lyden af en prop, der trækkes op og spreder forventning om gode oplevelser i glasset.
Men kork er meget mere end korkpropper i vinindustrien. Det er også natur og miljø, da der er tale om et 100 % genanvendeligt naturprodukt. Og så er det ikke mindst design inden for mode, indretning, møbler, arkitektur og meget mere.
Portugal er verdens største producent af kork. 34 % af verdens korkskove ligger i Portugal, og landets produktion af kork udgør næsten 50 % af produktionen på verdensplan. Har man kørt rundt i Alentejo, har man helt sikkert bemærket de afbarkede korktræer i landskabet, hvor der er malet et tal på den nøgne stamme med angivelse af sidste høstår. Høsten foregår gerne hvert niende år, så det er en langsommelig proces. Ca. 80 % af Portugals korkskove ligger i Alentejo, mens resten er fordelt i andre regioner som Algarve og Lisboa.


Verdens største korkproducent hedder Amorim, og ovennævnte tal er hentet fra bogen ”The Cork Book”, som Amorim udsendte tidligere på året – et flot, digert værk, som det er en nydelse at have i hånden. Med sine 380 sider er den tyk og tung, men den er også flot illustreret og smukt komponeret rent grafisk. Forsiden er i blødt kork, som er dejligt at røre ved – en æstetisk og taktil nydelse. Bogen vandt da også bronze ved European Design Awards i juni måned.
Det er altså en bog, man bliver klog af, og som samtidig er dejlig at bladre i. Ok. Der er selvfølgelig også tale om et partsindlæg og en markedsføringsartikel fra Amorim. På den ene side skal bogen i sidste ende fremme salget af kork. På den anden side virker den meget seriøs og videnskabeligt funderet – uden at jeg dog har forsøgt af få verificeret de mange udsagn.
Bogen er delt i tre store hovedafsnit. I det første ”Balance” fortælles om korktræerne rent biologisk og om korkskovene som økosystemer. Korskovene er blandt verdens 36 ”biodiversity hotspots” – altså vigtige, men også sårbare økosystemer. Korkegen har en enorm evne til at optage CO2, hvorfor korkskove er vigtige rent miljømæssigt. Det skyldes, at træet og korken så at sige ånder – en evner, der fortsætter efter høsten. Ja, selv en færdig korkprop kan optage 112 gram CO2.


I bogens andel del, ”Uniquenes”, redegøres nærmere for produktionen af korkpropper, de forskellige typer af propper – fra de bedste, skåret af et stykke, til de billigste lavet af presset korksmulder – og fordelene ved kork fremhæves. Selv om plastik, metalskruelåg og senest glas har vundet frem, er det stadig kork, der dominerer i de europæiske vinlande, og på verdensplan sidder der stadig en korkprop i 7 ud af 10 vinflasker.
Men er der blot tale om tradition og snobberi, når vi som vinelskere foretrækker kork frem for alternativerne? Og når vi som i min indledning lader os forføre af det at trække en prop op? Nej, der er også videnskabelige studier, der fortæller, at vinen udvikler sig bedre ved brugen af kork. Der foregår en lille oxidation – ikke gennem proppen, som mange fejlagtigt tror, men via selve proppen. En korkprop er opbygget 800 millioner små celler, som er fyldt med en luftlignende gas. Det er de mange celler, der gør det muligt at presse korken sammen, hvorefter den efterfølgende prøver at finde tilbage til sin originale form og derfor lukker helt tæt i flaskehalsen. Yderligere betyder de mange celler, at der presses lidt ilt ned i flasken, hvilket er gavnligt for vinen:
”It is the air cells that allow a tiny amount of oxygen to permeate into the bottle, with a uniquely beneficial impact on the evolution of the wine.”
Problemet med TCA (propsyge) omtales selvfølgelig også. TCA er en kemisk forbindelse, som udvikles af naturlige forekommende svampesporer, og resultatet er en fæl lugt af gammel karklud og råd. Risikoen herfor kan aldrig helt elimineres, men er med forbedrede teknikker og øget kvalitetskontrol reduceret væsentligt. Ifølge en artikel i vinbladet Decanter fra april i år opgør kvalitetskontrollen på området, at TCA er blevet reduceret med 95 % siden 2001. Dette er bl.a. sket ved at skære den nederste del af korken væk samt gennem forbedret tørring, kogning, analysering ved kromatografi og efterfølgende selektion, hvorved risikoen for TCA minimeres. TCA forekommer også i træ, hvorfor vin med skruelåg faktisk også kan have prop.


Tredje og sidste del, ”Innovation”, omhandler alt det andet, kork i dag bruges til – både som en erstatning for den faldende produktion af korkpropper – en udvikling, der dog igen er vendt – og som resultatet af almindelig innovation. Gulve, vægbeklædning og isolering kender vi, men det er som om kun fantasien sætter grænser. Huse beklædt med kork udvendigt, ved anlæggelse af jernbaneskinner, i toge, biler og sågar raketter, kunstgræsbaner, skateboards og surfboards, sko, slips og meget andet indenfor mode og design. Herhjemme importerer firmaet Portugal Trends bl.a. tasker og andet design fremstillet i kork.
Et eksempel fra arkitekturen er terminalen for krydstogtskibe i Lissabon. Indenfor kunst og design har den danske kunstnergruppe Superflex brugt kork i en stor installation i Tate Modern i London, hvor der bl.a. blev opstillet gynger lavet af kork. Superflex har selv udtalt om brugen:
”Cork creates a unified, organic surface, as if you were walking into the forest. It has this scent, which adds another level. It´s an organic material, instead of a plastic material, and it serves a function as it absorbs impact.”


Jo, lyden af en korkprop, der forlader flasken, er dejlig. Og ifølge adskillige vinfolk, som udtaler sig i ”The Cork Book”, vil man fortsætte med at anvende kork i vinproduktionen. Men kork er meget mere end vin.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar