Regatta i Porto 2025

 

Traditionen tro tilbragte jeg Sankt Hans i Porto, som virkelig fejrer deres elskede skytshelgen São João. Det er også på denne tid, at portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, afholder deres årlige optagelsesceremoni og gallamiddag. Og dagen efter Sankts Hans aften finder det årlige regatta med de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos, sted.

For ottende gang deltog jeg i regattaen ombord på en af bådene – den ene gang dog i september ved Regua i forbindelse med portvinens dag. Denne gang var det båden fra Cockburn´s, Quinta dos Canais, som havde vikinger med på sejladsen fra Douros udmunding til mållinjen ud for Sandemans lodge i Gaia. De gamle både menes rent faktisk at være inspireret af vikingebåde, som i sin tid sejlede langt den portugisiske kyst og op ad floderne.

Som vanligt blev det en festlig dag med højt humør, venskabelige drillerier holdene imellem og mad og drikke ombord samt efterfølgende lunch.

Vores startposition i bagerste række i Gaia-siden var ikke idéel, da vinden kom fra syd. Det gik dog fint i starten, hvor vi havde god vind. Ja, faktisk lå vi forrest en kort periode. Men da vi var sejlet under Arrábida-broen, kom vi i læ, hvorfor vi nærmest lå stille en stund. Det betød selvfølgelig, at de andre både tættere på Porto-siden indhentede os, ja de fleste overhalede os desværre. Resten af turen mod mållinjen foregik i vekslende tempo, hvor sejlet desværre hang slapt ned meget af tiden. Resultatet blev en placering i den sidste ende af feltet, men dog ikke helt sidst.

Vinder af årets regatta blev både fra Offley efterfulgt af bådene fra Barros og Fonseca. Alle tre hold blev selvfølgelig hædret ved den efterfølgende sejrsceremoni. 

Afslutningsvis var der frokost med fri vinbar til alle deltagerne – og her fortsatte drillerier på vanlig vis.

Aftenen før, hvor fejringen af São João kulminerer med sardiner, Super Bock, slag med plastikhamre, opsendelse af lysballoner, musik og dans samt ikke mindst det store fyrværkeri, tilbragte vi på Porto-siden.

På turen blev der også besøgt nogle portvinshuse. Opslag herom vil komme på min vinblog, Vin med Mouridsen.

Sankt Hans i Porto juni 2024

 

Jeg har gjort det til en tradition at tilbringe tiden omkring Sankt Hans i Porto sammen med et par gode portvinsvenner. Her fejrer Porto sin skytshelgen São João, og samtidig afholder portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, et par af sine årlige store events – ceremonien, hvor nye medlemmer optages efterfulgt af en gallamiddag, samt Regattaen med de game portvinsbåde, Barcos Rabelos, på Dourofloden Sankt Hans dag.

Traditionen startede da vi alle sad i bestyrelsen for The Vintage Port Club, og som Cavaleiros i portvinsbroderskabet prioriterer vi at møde frem til begivenhederne, som både er festlige og en god anledning til at møde gamle som nye bekendtskaber og venner fra portvinens verden.

Efterhånden sætter vi danskere et tydeligt aftryk på festlighederne, da også andre finder det værd at deltage, ligesom antallet af danske portvinsbrødre er vokset betydeligt gennem årene. I år var der således tre danskere, der blev optaget i broderskabet heriblandt endnu et medlem af portvinsklubben.

Foruden at deltage i de officielle arrangementer og Sankt Hans fejringen, som altid slutter med et stort, flot fyrværkeri, benytter vi selvfølgelig lejligheden til at besøge lidt portvinshuse. I år var der således arrangeret tre små besøg, men lad os tage det hele kronologisk.

 

Rozès

Vi tog direkte fra lufthavnen til Rozès, hvis besøgslokale og lager ligger lidt oppe bagved i Gaia på den anden side af jernbanen. Dem havde jeg aldrig besøgt i Gaia før, men har dog besøgt flere af deres quintaer i Douro i selskab med direktøren António Saraiva, som nu også står i spidsen for portvinsbroderskabet i sin egenskab af Chanceler.

Det var da også António, som tog imod os og viste os rundt i den lille kælder. Det store lager og alle produktionsfaciliteter er placeret på Quinta de Monsul ved Regua. Rozès blev grundlagt i 1855 af franskmanden Ostende Rozès og har siden 1999 været ejet af den store koncern Vranken Pommery Monopole Group. Kælderen i Gaia blev renoveret i 2020 og er nu indrettet som et flot og rustikt besøgslokale med rindende vand fra en gammel vandledning samt et udvalg af fade i lagerlokalet ved siden af.

Rozès laver også bordvin, men António fortalte, at vin kun udgør en lille del af den samlede produktion – portvin langt det meste. Det største marked er ikke overraskende Frankrig, hvorefter følger Danmark og Portugal.

Det var en fint og gæstfri besøg, hvor vi fik en god snak med António og samtidig en lille smagning. Følgende blev smagt:

Rozès White: Ravfarvet til orange. Duft af mandel, mandarin, ret udviklet næse. Sød med god fylde. Faktisk udmærket af en entry level hvid portvin at være.

Rozès Ruby Reserve: Mørk rubin. Mørke bær, lidt tobak og urter. Frisk i munden med solbær og bløde tanniner. Et ok glas.

Rozès 10 års Tawny: Mørk rødbrun. Stadig med primær frugt i næsen, men også med nødder og figner. Frisk med fin syre, nødder og tørrede frugter.

 

Graham´s

Næste dag bød på hele to besøg, inden ceremonien i broderskabet skulle starte sidst på eftermiddagen. Om formiddagen tog vi en god vandretur rundt i Gaia og op ad bakken til Graham´s, som det var nogle år siden, jeg sidst havde besøgt.

Her fik vi en fin lille rundvisning, hvor vi bl.a. genså de sidste to fade, som Andrew James Symington lagde til side i 1882. Det tredje blev tappet for snart 10 år siden og frigivet i eksklusiv indpakning under navet Ne Oublie (læs min artikel herom i Vinbladet). Den gang hed det sig, at de sidste to fade skulle overlades til kommende generationer af Symingtonfamilien. Det bliver spændende at se, hvad der sker, nu hvor endnu et generationsskifte har fundet sted.

Vi så også det såkaldte Presidential Room med særlige fade, der blive brugt ved besøg af præsidenter og andre statsoverhoveder mv. Navneplader angav hvem, der havde været der, som f.eks. de to portugisiske præsidenter Mário Soares og Jorge Sampaio. Endvidere var der et fad med påskriften ”The Consul”. Det skulle jeg selvfølgelig som portugisisk konsul i Odense og region Syddanmark fotograferes foran, men jeg fik desværre ingen smagsprøve.

Efterfølgende fik vi en lille smagning med gode hapser til. Følgende blev smagt:

Graham´s LBV 2018: Mørk rubin. Solbær og mørke kirsebær. God fylde i munden med høj syre, mørke bær, og mørk chokolade.

Quinta dos Malvedos Vintage 2015: Mørk rubin. God friskhed I næsen med mørke bær, urter og eukalyptus. Indbydende i munden med mørke bær, flot balanceret og med bløde tanniner. En skøn vin netop nu, da den er fint åben, men også med potentiale til fremtiden.

Graham´s 20 års Tawny: Fin tawnyfarve med flot skær. Nødder, figner og lidt orangeskal. Dejlig lød og cremet i munden med god syre, tørrede frugter og nøder. Som altid et dejligt glas.

Endelig fik vi også set det nye, farverige design, som den nye 50 års samt 40 års Tawny fremover vil blive præsenteret i.

 

Ferreira

Næste stop gjaldt Ferreira neden for bakken, hvis lodge mange springer over, da mærket ikke er så kendt og synligt i Danmark. Men Ferreira er faktisk et besøg værd med sin imponerende størrelse, hvor man kommer ind helt nede i bunden ved kajen og ud et par gader længere oppe. Undervejs vandrer man af små brostenbelagte gader, som faktisk en gang har været små stræder mellem huse, inden der blev lagt et stort tag over det hele.

Rundturen var en del af en guidet turisttur med efterfølgende smagning, men faktisk er det interessant ind i mellem også at smage de mindre eksklusive portvine for at lære en producents stil bedre at kende. Vi smagte følgende:

Ferreira White: Citrus, lidt honning og abrikos, lidt vel meget sødme til min smag.

Ferreira 10 års Tawny: Stadig med en del primær frugt, men også mandel og tørrede frugter. Rimelig kraftig og fyldig med lang hale. Et ok glas.

Ferreira LBV 2019: Mørk rubin. Lidt røget og fesen næse med mørke bær og tobak. Mørke bær og sort kirsebær samt lidt kaffenoter, høj syre i anden omgang samt bløde tanniner.

 

Confraria

Derefter var det retur til lejligheden og klæde om til den obligatoriske smoking. Ceremonien for optagelse af nye medlemmer af portvinsbroderskabet fandt som vanligt sted i salen på Palácio da Bolsa med indmarch, optagelse af medlemmer, fremsigelse af broderskabets hyldestskål for portvinen, for portvinsbroderskabet og for portvinsbrødrene.

Tillykke til de tre danskere, som blev optaget herunder Michael Sørensen og Jakob Søfelde-Hansen – sidstnævnte pga. sit engagement med at arrangere portvinsfestivaler i nu fem byer rundt om i Danmark.

Efter ceremonien fulgte den traditionelle march med kavaleri og musik i spidsen ned til Alfândega do Porto ved Dourofloden, hvor der først var reception ved kajen og derefter festmiddag. De forskellige selskaber serverer egne vine rundt om ved bordene, og ved vores bord viste det sig at være Niepoort, der var vært for vinene. Vi smagte først Redoma 2022, derefter Charme 2022 og til desserterne Niepoort Colheita 2003 og Vintage 2000. Vanen tro blev der byttet karafler senere på aften, så frit efter hukommelsen smagte jeg også Vintage 2000 fra Quinta do Noval, Taylor´s, Ramos Pinto med flere.

 

Regatta

Efter den store festivitas Sankt Hans aften, hvor vi nød fyrværkeriet fra vores lejlighed i Ribeira, fulgte dagen efter regattaen med de gamle portvinsbåde, hvor vi havde fået hyre på båden fra Offley. Det er nu 7. gang, at jeg er ombord en af bådene, og det begyndte som en reprise af min debut, hvor jeg var på båden fra Ferreira. Bommen knækkede nemlig, da vi hejste sejlet ude ved udmundingen af Douro. Men en øvet sejler ombord fik hurtigt igangsat et nødløsning, hvor bådshagen blev brugt som afstiver og tov bundet om, så sejlet endelig kunne komme til tops, og vi kunne fuldføre sejladsen.

Desværre var vi nu langt efter feltet, og selv om vi kæmpede bravt, nåede vi kun at indhente et par både. Men sådan er livet – og så uforudsigeligt er det at sejle med de gamle portvinsbåde. Jeg blev igen i år sat i arbejdet, idet jeg styrede et af de underste hjørner af sejlet. Det handler om at stramme eller løsne – alt efter, hvilken vej, der er brug for at sejlet skal drejes for at fange vinden.

Vinderplacering måtte vi desværre kigge langt efter. Førstepladsen gik i år til båden fra Cockburn´s skarpt forfulgt af Graham´s og med Dalva på tredjepladsen. Tillykke til de tre teams.

Som vanligt sluttede regattaen med fællesspisning for deltagerne, men desværre har der de seneste år været en tendens til at flere hold vælger ikke at møde frem. Lidt ærgerligt, da det er festlig afslutning på dagen med gode muligheder for at få talt med mange bekendtskaber.

São João i Porto

Efter et par års nedlukning kunne Porto forleden igen fejre sin elskede skytshelgen São João – herhjemme bedre kendt som Sankt Hans. Men i modsætning til vores midsommerfejring med bål og hekseafbrænding er São João festen i Porto mere omfattende og byder på såvel religiøse aspekter som verdslig fest og glæde.

Rundt om i byen er gaderne pyntet op, og der er aktiviteter, dans og musik på små festpladser med kulørte lamper og tivoli-attraktioner. Folk bevæbner sig med kæmpe hvidløgsblomster, små basilikumpotter eller de mere moderne kulørte plastiskhamre, som bruges til at ønske hinanden god Sankt Hans, hvorfor der konstant høres de karakteristiske lyde af plastikhamre, der slås i hovedet på folk. Selve Sankt Hans dag er der højmesser og national helligdag.

Størst er dog selve aftenen, hvor der grilles sardiner og drikkes vin og øl, hvorefter byens indbyggere strømmer ned i nærheden af Douro floden enten i Ribeira på Porto-siden eller i Vila Nova de Gaia foran portvinshusene. 

Ved midnatstid følger højdepunktet i form af et kæmpe fyrværkeri, som synes at vare ved og ved. Det foregår fra små pontoner ude midt i floden, og jeg overværede det fra første parket, idet jeg var inviteret med til fest i topbaren på Espaco Cruz med fin udsigt.

Jeg har efterhånden deltager nogle gange, så det var dejligt igen at opleve den god stemning. Jeg var dog også i Porto af en anden grund. Det er nemlig samme tid, at portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, har deres årlige optagelsesceremoni og festmiddag, ligesom de på selve Sankt Hans dag afholder regatta på Douro-floden med de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos, som sejler om kap fra flodens udmunding til lige før den flotte dobbeltdækkerbro.

Da jeg selv er medlem af broderskabet, er det altid en fornøjelse at deltage i såvel den mere højtidelige ceremoni som den efterfølgende fest, ligesom jeg har gjort det til en vane at være med ombord på en af de gamle både og deltage i regattaen. I år var ingen undtagelse, da jeg var inviteret ombord på båden fra Dalva i dejligt selskab med såvel folk fra portvinsfirmaet som andre gæster.

Trods det travle program blev der på turen også tid til et par enkelte besøg hos portvinshuse. På førstedagen fik vi en lille rundvisning hos Sandeman, hvor vi bl.a. så det forholdsvis nyindrettede hostel, hvor der er såvel sovesale som enkeltværelser at få. Herligt at vågne op om morgenen i et portvinslager og med udsigt over floden. Vi fik også besøgt husene Churchill´s og Andresen, hvor der blev smagt på den dejlig drik.

Snarest vil jeg må min vinblog, Vin med Mouridsen, skrive mere om besøgene hos portvinshusene.

Ramos, cricket og São João

Kort før afrejse skrev jeg til Ana Rosas fra Ramos Pinto for at høre, om der måske kunne være mulighed for at smage deres nye Vintage 2015, hvis jeg kikkede indenfor. Svaret var en invitation til en større smagning samt frokost, men det sidste måtte vi desværre sige nej tak til, da vi havde en anden aftale.

Dagen startede med den obligatoriske, men altid interessante tur rundt i museet. Synes altid jeg opdager nye detaljer, når jeg er der, fx gamle sjove flasker. Derefter gik vi i kælderen længere oppe bagved, hvor også den gamle, støvede Vintage kælder ligger med et hav af flasker fra før og nu.

Smagningen blev afholdt sammen med Ana Rosas i hendes blending-rum med det berømte piano fyldt med en lang række fadprøver, som hun han eksperimentere med. Vi blev præsenteret for fire forskellige serier, hvoraf de to handlede om komponenter. Alt blev stillet frem, så der var så at sige ”fri bar”.

Jeg lagde ud med Vintage 1983 – året, hvor João Nicolau de Almeida valgte at lave portvin på enkeltdruer for at studere de forskellige sorter og deres udvikling hver for sig. João havde jeg heldigvis fået en lille snak med aftenen før ved Confraria-festen, hvor hans to sønner og hans datter alle blev optaget i broderskabet.

Det er fjerde gang jeg er så heldig at smage og sammenligne enkeltdruer med helhed – nærmere bestemt Tinta Barroca, Touriga Franca, Tinta Roriz og Touriga Nacional samt altså Vintage 1983, der jo altid imponerer. Læs mere her.

Derefter kastede jeg mig over tre nye flasker. Quinta do Bom Retiro Vintage 2014, Ramos Pinto Vintage 2015 og en netop flasket LBV 2013. Bom Retiro var utrolig fyldig med masser af frugt og struktur, men den nye Vintage var lidt mere elegant i stilen, med også kraftig og godt med tanniner. Ana Rosas fortalte, at hun ikke et øjeblik var i tvivl om, at de havde materialet til en Vintage af den gode slags, selv om den nok ikke har samme udsigter som 2011. Til gengæld var hun tvivlende overfor, om de ville deklarere 2016, som andre huse jo valgte at satse på. Så hvem ved, måske ender det med en ægte split-deklaration mellem de to år og ikke et klassisk, bredt deklareret år.

Næste serie var deres altid dejlige 10, 20 og 30 års Tawny, hvor især 20 års er en af mine absolutte favoritter med en perfekt balance mellem friskhed og de mere tunge fadnoter. Her blev de smagt op mod nogle af de gamle colheitas, som bruges til at give dem karakter, henholdsvis fra 1900, 1909 og 1924. En fin test at kunne genkende noter og nuancer fra de gamle i de færdige blend.

Endelig havde Ana Rosas stillet et par gamle svende fra 1884 op, en rød og en hvid colheita. Spørgsmålet fra mesteren var, om vi kunne se eller smage, hvad der var hvad. Farvemæssigt var den hvide faktisk mørkere end den røde, men der var et eller andet i smagen, som fik mig til at gætte rigtigt. Smagsmæssigt var de uhyre koncentrerede og intense med balsamico, puddersukker etc. Dejligt at prøve, men for intenst til at nyde et helt glas af.

Frokosten måtte vi desværre springer over, men tak til Ana for en herlig og lærerig smagning. Fra Ramos Pinto gik det i taxi ud til den engelske cricket og tennisklub, hvor Alvaro van Zeller havde inviteret til ”let frokost”. Foruden Alvaro selv deltog bl.a. Carlos Flores fra Andresen, tyske Axel Probst og de danske vikinger inklusiv de to nyudnævnte medlemmer af Confraria. Som ekstra dessert blev der disket op med nogle privat medbragt flasker. Lidt sparsomme noter:

Warre Colheita 1940: Balsamico og puddersukker i næsen, tydeligt fadpræg, lidt sprittet hale, men den fandt frem, som den fik lidt tid i glasset og endte faktisk med at være fremragende og godt balanceret.

Barãro de Vilar White Colheita 1940: En fadprøve, som Alvaro stadig arbejder med. Meget mørk med balsamico og fint med syre, intens, sød og meget udviklet, nærmest Madeira-agtig . Ikke helt i balance, men mon ikke Alvaro skal ende med et godt resultat.

Noval Nacional 1986: Lidt vag i næsen med røde bær. Ikke så intens som Nacional normalt er, bløde tanniner. Manglede noget fylde og karakter.

Noval Crusted Port fra 1962 (men også med 1963): Rødbrun med røde bær og modne kirsebær i næsen. Manglede måske lidt stringent struktur, men udviklede sig fint i glasset, så derfor faktisk et udmærket glas.

Noval 1955: En fornøjelse fra start til slut. Lidt uklar, men med en flot næse af kirsebær og modne røde bær. Dejligt modnet, men stadig med frugt og bær i smagen, flot balanceret og lang hale. Virkelig høj klasse og et glas, som til fulde viser, hvad en gammel Vintage fra et godt år og et godt hus kan præstere.

Om aftenen fejrede de danske vikinger Sankt Hans sammen med et dejligt traktement med bl.a. krabbesalat, skinke fra en sortfodsgris og foie gras samt vinho verde fra Anselmo Mendes, rødvine fra Vale Meão og Ramos Pinto samt portvine. Det sidste omfattede både lidt rester fra frokosten samt et par gamle flasker fra Grahams, Vintage 1945 og Vintage 1948.

Aftenen sluttede, som den skal. Det store festfyrværkeri blev nydt fra toppen af Gaia-siden. Derefter en lang tur ned i mængden og hen lags kajen, så jeg også fik min årlige ration af kulørte plastikhamre, som med deres piv-lyd ønsker en god São João.

For flere detaljer om São João læs her.

São João i Porto

Musikken strømmer ind af det åbne vindue. Bor man som jeg i centrum af Porto, kan det ikke være anderledes denne dag, aften og nat. São João – vores danske Sankt Hans - er byens foretrukne helgen, og han skal fejres. De religiøse elementer er nu få i dag. Messen dagen derpå, som er helligdag, og nogle figurer og tableauer med små figurer i stil med vores julekrybber. En enkelt bøn kan man også få med på vejen.

Det er i stedet det profane, der er i centrum. Folkelighed og folkefest med en lang række kulørte elementer, som de små og store plastikhammere, Martelos, som kan fejre 50 års jubilæum i år. Allerede flere dage inden, kan man købe dem, og som tiden går mod selve Sankt Hans aften tager lyden til. Den pibende lyd, det giver, når den rammer en forbipasserendes hoved.

Der er lyd og larm, men også noget for øjet. Kigger man op, flyver der mange store ildfluer rundt i form af luftballoner med ild i, der svæver op fra gaden og ud i natten.

Andre elementer er folkedans i gaderne, salg af basilikumpotter, hvidløg og lange hvidløgslugtende blomster, som man også stikker op i hovedet på hinanden. Der grilles sardiner og kyllinger fra de mange små boder, og der sælges øl fra store baljer midt på gaden.

Og så det store fyrværkeri ved midnat – en kvarters buldren og bragen ude midt i Dourofloden og fra Dom Luiz broen, hvor kaskader af lys faldt ned som et kæmpe vandfald. Imponerende, men selv om det var kulminationen, var det ikke afslutningen, for festen fortsatte til den lyse morgen rundt om på de mange midlertidige festpladser med levende musik eller dj´s, med tivoli og boder, hvor der kan købes mad og drikke. Og tusinder af mennesker vandrer ud langs floden, hvor nogle slutter med en badetur i havet.

Det opleves som om, at alle er på gaden, så tæt går og står vi – især omkring den gamle bydel, Ribeira tættest på broen. Børn, unge og ældre, feststemte grupper, turister og familier. Alle er glade, alle slår hinanden med hammeren og alle hilser god São João.

Jo, det er en lang kæmpefest. God Sankt Hans herfra til alle. En reportage vil følge snarest på DR P1.