Kort før afrejse skrev jeg til Ana Rosas fra Ramos Pinto for
at høre, om der måske kunne være mulighed for at smage deres nye Vintage 2015,
hvis jeg kikkede indenfor. Svaret var en invitation til en større smagning samt
frokost, men det sidste måtte vi desværre sige nej tak til, da vi havde en
anden aftale.
Dagen startede med den obligatoriske, men altid interessante
tur rundt i museet. Synes altid jeg opdager nye detaljer, når jeg er der, fx gamle sjove flasker.
Derefter gik vi i kælderen længere oppe bagved, hvor også den gamle, støvede
Vintage kælder ligger med et hav af flasker fra før og nu.
Smagningen blev afholdt sammen med Ana Rosas i hendes
blending-rum med det berømte piano fyldt med en lang række fadprøver, som hun
han eksperimentere med. Vi blev præsenteret for fire forskellige serier, hvoraf
de to handlede om komponenter. Alt blev stillet frem, så der var så at sige
”fri bar”.
Jeg lagde ud med Vintage 1983 – året, hvor João Nicolau de
Almeida valgte at lave portvin på enkeltdruer for at studere de forskellige
sorter og deres udvikling hver for sig. João havde jeg heldigvis fået en lille
snak med aftenen før ved Confraria-festen, hvor hans to sønner og hans datter
alle blev optaget i broderskabet.
Det er fjerde gang jeg er så heldig at smage og sammenligne
enkeltdruer med helhed – nærmere bestemt Tinta Barroca, Touriga Franca, Tinta
Roriz og Touriga Nacional samt altså Vintage 1983, der jo altid imponerer. Læs
mere her.
Derefter kastede jeg mig over tre nye flasker. Quinta do Bom
Retiro Vintage 2014, Ramos Pinto Vintage 2015 og en netop flasket LBV 2013. Bom
Retiro var utrolig fyldig med masser af frugt og struktur, men den nye Vintage
var lidt mere elegant i stilen, med også kraftig og godt med tanniner. Ana
Rosas fortalte, at hun ikke et øjeblik var i tvivl om, at de havde materialet
til en Vintage af den gode slags, selv om den nok ikke har samme udsigter som
2011. Til gengæld var hun tvivlende overfor, om de ville deklarere 2016, som
andre huse jo valgte at satse på. Så hvem ved, måske ender det med en ægte
split-deklaration mellem de to år og ikke et klassisk, bredt deklareret år.
Næste serie var deres altid dejlige 10, 20 og 30 års Tawny,
hvor især 20 års er en af mine absolutte favoritter med en perfekt balance
mellem friskhed og de mere tunge fadnoter. Her blev de smagt op mod nogle af de
gamle colheitas, som bruges til at give dem karakter, henholdsvis fra 1900,
1909 og 1924. En fin test at kunne genkende noter og nuancer fra de gamle i de
færdige blend.
Endelig havde Ana Rosas stillet et par gamle svende fra 1884
op, en rød og en hvid colheita. Spørgsmålet fra mesteren var, om vi kunne se
eller smage, hvad der var hvad. Farvemæssigt var den hvide faktisk mørkere end
den røde, men der var et eller andet i smagen, som fik mig til at gætte
rigtigt. Smagsmæssigt var de uhyre koncentrerede og intense med balsamico,
puddersukker etc. Dejligt at prøve, men for intenst til at nyde et helt glas
af.
Frokosten måtte vi desværre springer over, men tak til Ana
for en herlig og lærerig smagning. Fra Ramos Pinto gik det i taxi ud til den
engelske cricket og tennisklub, hvor Alvaro van Zeller havde inviteret til ”let
frokost”. Foruden Alvaro selv deltog bl.a. Carlos Flores fra Andresen, tyske
Axel Probst og de danske vikinger inklusiv de to nyudnævnte medlemmer af
Confraria. Som ekstra dessert blev der disket op med nogle privat medbragt
flasker. Lidt sparsomme noter:
Warre Colheita 1940: Balsamico og puddersukker i næsen,
tydeligt fadpræg, lidt sprittet hale, men den fandt frem, som den fik lidt tid
i glasset og endte faktisk med at være fremragende og godt balanceret.
Barãro de Vilar White Colheita 1940: En fadprøve, som Alvaro
stadig arbejder med. Meget mørk med balsamico og fint med syre, intens, sød og
meget udviklet, nærmest Madeira-agtig . Ikke helt i balance, men mon ikke
Alvaro skal ende med et godt resultat.
Noval Nacional 1986: Lidt vag i næsen med røde bær. Ikke så
intens som Nacional normalt er, bløde tanniner. Manglede noget fylde og
karakter.
Noval Crusted Port fra 1962 (men også med 1963): Rødbrun med
røde bær og modne kirsebær i næsen. Manglede måske lidt stringent struktur, men
udviklede sig fint i glasset, så derfor faktisk et udmærket glas.
Noval 1955: En fornøjelse fra start til slut. Lidt uklar,
men med en flot næse af kirsebær og modne røde bær. Dejligt modnet, men stadig
med frugt og bær i smagen, flot balanceret og lang hale. Virkelig høj klasse og
et glas, som til fulde viser, hvad en gammel Vintage fra et godt år og et godt
hus kan præstere.
Om aftenen fejrede de danske vikinger Sankt Hans sammen med
et dejligt traktement med bl.a. krabbesalat, skinke fra en sortfodsgris og foie
gras samt vinho verde fra Anselmo Mendes, rødvine fra Vale Meão og Ramos Pinto
samt portvine. Det sidste omfattede både lidt rester fra frokosten samt et par
gamle flasker fra Grahams, Vintage 1945 og Vintage 1948.
Aftenen sluttede, som den skal. Det store festfyrværkeri
blev nydt fra toppen af Gaia-siden. Derefter en lang tur ned i mængden og hen
lags kajen, så jeg også fik min årlige ration af kulørte plastikhamre, som med
deres piv-lyd ønsker en god São João.
For flere detaljer om São João læs her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar