For det par uger siden havde jeg den fornøjelse atter at befinde mig i Portugal. Sidste gang var i februar måned sidste år kort tid før nedlukningen.
Jeg var inviteret til Portugal af brancheorganisationen
Wines of Portugal, som hvert år afholder en stor vinkonkurrence, Concurso
Vinhos de Portugal. Her kan landets vinproducenter indsende vine, som så bliver
blindsmagt og bedømt af en større jury bestående af såvel portugisiske som
internationale vinskribenter, sommeliers og winemakere – og jeg havde den ære
at være del af den internationale jury. Det blev til tre dage med blindsmagning
af en lang række vine efterfulgt af et par dage med besøg på vingårde og
middage med producenter samt afslutningsvis en gallamiddag med
prisoverrækkelse, hvilket man kan læs mere om på min vinblog.
Vi boede først nogle dage i Santarém ca. 80 km nordøst for
Lissabon – en by jeg indtil nu må indrømme kun at have passeret på min vej
nordpå og heller ikke fik det store kendskab til denne gang, da programmet kun
levnede få korte pauser på egen hånd. Dernæst fulgte et par dage i Setúbal, som
det er adskillige år siden, jeg har besøgt sidst.
Som i så mange andre byer er havnefronten i Setúbal blevet
udviklet, og promenadealléen er et dejligt grønt åndehul med mange sjove
skulpturer. Antallet af fiskerestauranter er stort, og det siges, at de bedste
grillede sardiner fås i Setúbal.
Det blev også til et besøg i det flot restaurerede Jesu
kloster – en slags forløber til det mere kendte Jerónimos-kloster i Belém – hvor
gallamiddagen blev afholdt i klostergården. Og det blev til et gensyn med São
Filipe fortet, hvor der blev afholdt en lille reception med smagning af vine
fra forskellige mindre producenter fra regionen. Fortet blev opført i 1590, som
forsvar mod englændere og pirater. Foruden den dejlige udsigt ned over byen og
over mod Troia-halvøen på den anden side af Sado-flodens udmunding er kapellet
også et besøg værd med sin flotte Azulejos-udsmykning.
Vi besøgte også nogle vingårde. Setúbal-regionen er især kendt
for sine rødvine på druesorten Castelão (som Periquita) samt den søde hedvin
Moscatel de Setúbal. Vi besøgte tre producenter, som gør det i alle genrer,
Casa Ermelinda Freitas, José Maria da Fonseca og Bacalhôa, hvor de to sidstnævnte
ligger side om side i vinbyen Azeitão midt på Setúbal-halvøen. Besøg begge
steder kan højt anbefales, hvis man er på de kanter eller som en udflugt fra
Lissabon.
