Smagning hos Burmester

Burmester åbnede deres nye besøgscenter for et par år siden. Det ligger lige på venstre hånd, når man kommer over broen fra Porto, hvilket nok skal give en del ekstra besøgende.

Jeg fik en kort rundvisning, som bl.a. bød på gamle maskiner der har været brugt til fremstillingen som fx en flaskerenser. Derefter fulgte en fin smagning i selskab med winemaker Carla Tiago. Jeg mødte Carla første gang for et par år siden ved portvinsfestivalen på Børsen, hvor hun præsenterede de mange colheitas fra Burmester. Smagningen hos Burmester var til gengæld bredere, da den også omfattede andre af de mange portvinsmærker, som Sogevinus har under sin hat – nemlig Cálem, Kopke og Barros. Her er smagerækken og lidt noter:

Cálem Vintage 2002: Stadig ung og rig på frisk frugt, men kun få tanniner. Duft af solbær, men tynd i smagen og med sød eftersmag. Cálem var et af de få huse, som deklarerede i 2002, andre lavede single quinta vintage. Dette glas overbeviste mig ikke om, at de tog den rette beslutning.

Cálem Vintage 1985: Bedre kvalitet fra et bedre år. Pænt med krydderier under frugten. Stadig med syre til at balancere sødmen. Denne vin har ellers ikke haft det bedste rygte, da den ofte har opført sig underligt, men drukket her i går, var den faktisk udmærket, uden dog at være hverken stor eller med potentiale til et meget længere liv.

Burmester 10 års Tawny: Lidt cremet, let og elegant, som vi kender den. God duft af nødder og begyndende fadpræg. Pæn syre til at balancere.

Kopke 10 års Tawny: Mere diskret i næsen end Burmester, men kraftigere og med en lang flot hale. Dog lidt mangel på syre.

20 års Kopke: Et flot glas. Toastet med nødder, vanilla og lidt orange i næsen. Carla fortalte, at den får lidt tid på ung eg mod slutningen af sin fadtid for at give lidt friskhed, hvilket lykkes fint.

Burmester 40 års Tawny: Så kom det tunge skyts frem. Nødder og dadler, men også friskhed og elegance i stilen. Pænt med syre til at balancere sødmen.

Kopke Colheita 1984: Rødbrun og meget lettere stilen. Havde det lidt svært efter 40 års vinen. God friskhed, men slet ikke så intens, som en vin med 30 år på bagen kan være.

Burmester Colheita 1966: Smagt før og atter et flot glas. Kraftigt, fyldig og frisk og derned i god balance.

Cálem Colheita 1961: Lidt mørkere i stilen og kraftigere. Flot, men måske med lige lidt nok syre. En god lang pebret eftersmag.

Barros 100 år. Ikke en vin med 100 år på bagen, men en vin lavet sidste år for at fejere husets 100 års fødselsdag. I snit har den ca. 65 år i sig, fortalte Carla Tiago. Flot, mørk og med godt med karamel og balsamico. Intens og imponerende. En eksklusiv, men også flot vin.

Slutteligt bør det måske lige nævnes, at den spanske bank, som ejer Sogevinus har sat selskabet til salg. Sådan har det været i længere tid, og hvordan det ender vides ikke. Nogle jeg har talt med, mener at de vil finde en samlet køber, andre at de bliver splittet op. Men hvem ved – måske kan det fortsætte som nu længe endnu.