torsdag den 20. marts 2014

Hvad betyder åbningstiden for portvin?

Teknisk smagning. Alene ordene signalerer, at vi er ude i det nørdede område. Geek Alert!, som portvinskenderen Roy Hersh skrev på min Facebook-side, da jeg annoncerede smagningen.
Det var selvfølgelig The Vintage Port Club, der stod for invitationen. Målet var at undersøge åbningstidens betydning for fire forskellige portvin. Dufter, føles og smager de forskelligt, alt efter om de er åbnet og dekanteret 12 timer inden, 4 timer inden eller blot er proppet op lige før smagningen?
De fire vine var to vintage-typer og to colheitas og nærmere bestemt: Grahams Malvedos 1995, Fonseca Guimaraens 1984, Dalva Colheita 2000 og Dalva Colheita 1985. Vinene blev serveret en af gangen, men altså i flights med tre forskellige udgaver af hver, så vi i alt fik 12 glas.


Generelt var forskellene ikke voldsomme, men der var dog nogle tydelige og også overraskende tendenser. Først lidt kommentarer til de enkelte vine.
Grahams Malvedos 1995 var dybrød, nærmende sig det violette. Endnu meget ung og med kraftig frugt duft. Fint med bid og tanniner, men også visende en god struktur, peber og mørke bær. Ved de to, der var åbnet senest fandt jeg den for unge vintage typiske karakteristiske mælkeduft, som dog var mest udpræget ved den nyåbnede flaske. Flasken, der var åbnet fire timer inden, var mere harmonisk og mere elegant i stilen. 12 timers flasken var lidt kraftigere i smagen.
Fonseca Guimaraens 1984 var tydeligvis en ældre vin. Lysere og rødbrun i farven. Den kraftige frugt var forsvundet til fordel for en fin duft af røde bør og et let røget præg. Stadig med syre til at balancere den cremede, bløde stil. Flasken, der var åbnet fire timer før, var efter min mening lidt bedre balanceret end den nyåbnede. Den længst åbnede havde mistet noget af duften og var tyndere i eftersmagen og med et lidt sprittet præg.  
Dalva Colheita 2000 var vag i næsen, men dog med nødder og lidt begyndende fadpræg. Der var ikke de store forskelle de tre flasker imellem i duften. I smagen var det dog tydeligt, at den længst åbnede havde samlet sig og var blevet tungere og fyldigere, hvorimod den nyåbnede var lidt vel sprittet.
Dalva Colheita 1985. Mere fadpræg og en langt mere delikat vin. En flot duft af svesker og nødder, let brændte toner. Cremet og fyldig. Igen var tendensen den samme. Den nyåbnede flaske var mere sprittet og ikke så godt balanceret. Den med længst tid på bagen var flottere og mere harmonisk.
Den normale opfattelse er ellers, at Tawny og Colheita ikke behøves at dekanteres og åbnes i god tid, inden den drikkes. Aftenens smagning viste faktisk det modsatte. Dalva i begge årgange vandt helt sikker ved at være åbnet lang tid i forvejen og have fået en tur på karaffel i modsætning til den første udgave, som blev skænket direkte fra flasken. Det er som om, at den bedre finder sig selv med tiden og viser sin fulde kvalitet.
Ved vintage er faren derimod, at for lang tid i åbnet tilstand, kan medføre en risiko for at noget af kraften i såvel duft som smag og eftersmag forsvinder. Men samtidig skal de have noget ilt inden servering. Her foretrak jeg begge gange flasken, der var åbnet fire timer inden, men flertallet blandt deltagerne havde dog Malvedos med 12 timer bag sig som favorit.
Hvordan svarer det så overens med andre erfaringer?
I en tilsvarende teknisk smagning tilbage i år 2010 indgik kun vintage port: Fonseca 1963, Grahams 1970, Warre 1985 og Quarles Harris 1997. Her blev flaskerne åbnet henholdsvis 24 timer, 8 timer og 1 time før smagning. Ved de ældste vine var mange glade for flaskerne, der var åbnet 8 timer før, mens det hos de yngste faktisk var 24 timers flasken, der fik flest stemmer.
I vinbladet Decanter i december sidste år deltog bl.a. portvinsskribenten Richard Mayson i en lignende test, hvor forskellige dekanteringstidspunkter (1 time, 2 timer og 4 timer) blev afprøvet på samme vintage vine. Her lød nogle af konklusionerne, at én til to timer var det mest sikre, mens fire timer var for meget. Men også, at selve vinens karakter ikke ændres.
Vi er altså ude i detaljer for nørder, som måske nok kan duftes og smages, når du sidder med tre glas foran dig, men som du nok ikke vil lægge mærke til, hvis du bare nyder en enkelt god portvin.

Og det sidste er vigtigt. Nok kan vi være tekniske ved særlige lejligheder og lære og erfare. Men vi skal også huske, at nydelsen ikke forsvinder i nørderiet.  

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar