Portvinshus med danske aner

”Aaaaah, Andersen”, lød det fra taxachaufføren med et stort smil. Jeg havde bedt ham om at køre mig til portvinshuset Andresen, men den måde at udtale husets navn på sagde ham ingenting. Og det samme gælder de fleste portugisere, som altså udtaler Andresen på samme måde som den berømte forfatter.

Begge navne er danske, og det samme gælder faktisk husets rødder, idet det blev grundlagt i 1845 af Jann Hinrich Andresen, som var født på øen Föhr i Slesvig, som den gang var dansk. Men allerede som 14-årig rejste Jann Hinrich til Porto, hvor han snart ændrede navn til João Henrique. Portvinshuset blev senere købt af Albino Pereira dos Santos og ejes i dag af dennes børnebørn, familien Flores med Carlos i spidsen.

Netop en storsmilende Carlos Flores tog imod os sammen med José Paulo Meneres, og da alle var samlet blev vi vist rundt blandt de mange fade og de øvrige produktionsfaciliteter. Andresen laver såvel Tawny som Ruby og derfor også Vintage, men deres store force er så afgjort de fadlagrede portvine i form af Colheitas og Tawny med alder – og det i både røde og hvide udgaver. Sjovt at se, hvordan huset havde eksperimenteret med mindre fade end de normale pipas for at fremme lagringsprocessen for de hvide portvines vedkommende.

Rundvisningen endte i et mindre lokale med fade langs væggene og bord og stole i midten, og her havde Carlos linet op til en stor og spændende smagning, hvor vi både fik Vintage og Colheitas fra samme årgange samt fadlagret port med en del år på bagen ikke mindst i form af den store finale – en Colheita med 116 år bag sig.

Følgende vine blev smagt i samme rækkefølge:

LBV 2011

Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær som hyldebær og måske lidt lakrids i næsen. Kraftfuld med pænt tanninniveau af den mere bløde slags. Fint med syre og frugt. Drikkelig nu, men vil helt klar blive bedre efter lidt lagring.

LBV 2008

Mørk rubin og stadig lidt lilla i kanten. Markant i næsen, igen med mørke bær. Betydelig mere afrundet og fin balance mellem syre og frugt. Stadig godt med afdæmpede tanniner, men mere blød og behagelig med en flot lang hale.

Vintage 2003

Mørk rubin. Ekspressiv næse med såvel bær som lidt kålduft. Mørke bær i munden samt lidt grønne noter. Selvfølgelig mere kompleks end LBV´erne.

Colheita 2003

Brun med orange kant. Fin duft af mandel, rosin og lidt orange. Dejlig fyldig. Sjovt at smage så forskelligt de samme druer fra de samme marker, vinificeret på samme måde, kan udvikle sig, når de lagres på henholdsvis flaske og fad.

Vintage 1997

Rød Rubin. Flot frugt med en noget krydret stil – også fint med syre og tannin og i god balance.

Colheita 1997

Lys, brun med orange kant. Lidt diskret i næsen, men flot i munden. Frisk med god syre og fin balance. En delikat vin med lang eftersmag med tydelig præg af syren. Sammenstillingen viser efter min mening klart, at selv om husets Vintage er ganske hæderlig, er det på Colheitaområdet det glimrer.

20 års hvid Tawny

En mundskyller, som Carlos udtrykte det, men hvilken en. Det er lidt af en signaturvin for Andresen, og den er lige dejlig hver gang. Lys orangebrun. Mandel i næsen, men mindre fyldig end de røde colheitas i munden. God smag, fin balance og god syre. Et behageligt glas.

Colheita 1991

Brun med orange kant. God ekspressiv duft med mandel og nødder og lidt tørret frugt. Fin syre og i god balance.

Colheita 1982

Brun. Lidt skarpere i næsen med mandel, tørret frugt og måske en smule acetone i starten. Cremet og fyldig i munden med lidt mere sødme. Flot, dejlig eftersmag.

Colheita 1980

Brun med grønorange kant. Mandel og orangeskal i næsen og mere frisk end den to år yngre udgave.

+ 40 års hvid Tawny

Mørkere, næsten som en ældre rød colheita, men lettere og mere frisk i såvel næse som mund. Flot balance med friskhed, men også fyldighed.

Colheita 1968

Mørk brun med lys kant. Meget koncentreret i næsen og god fyldighed i munden med mandel, nødder og tørret frugt. Elegant og dejlig.

Colheita 1900

Mørkebrun med orange kant. Meget koncentreret i såvel næse som mund. Nødder og balsamico. Stadig levende og frisk med syre og med en eksplosion af smagsoplevelser i munden. Flot og intens flot, men også ”mættende” pga. den store koncentration.

Et dejlig besøg, som fandt sted lørdag inden aftenens ceremoni og gallamiddag i Confraria do Vinho do Porto. Beretning herom følger i næste post.