Portvin er en blandingsvin. Tawny med alder blandes af
portvin, som har ligget forskelligt antal år på fad. LBV og Vintage blandes af
druer, som godt nok er fra samme år, men fra forskellige marker og ses bort fra
Single Quinta Vintage også fra forskellige quintaer. Og alle er de et blend af
forskellige druesorter herunder ikke mindst de fem mest udbredte: Touriga
Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Câo og Tinta Barroca. Alle fem druesorter
er ikke altid til stede og ikke i samme mængde, ligesom de ofte suppleres af en
lang række andre druesorter fx fra gamle vinmarker med blandede sorter. Årsagen
er ganske enkel: Erfaringen siger, at det giver det bedste resultat – altså den
bedste og mest harmoniske vin med det største udviklingspotentiale.
De forskellige druesorter i et sådant blend er valgt på
grund af de forskellige egenskaber og kvaliteter, som de giver vinen. Nogle
giver mere kvantitet, andre kvalitet. Nogle struktur og et langt liv, andre god
duft og elegance. Kort fortalt kan det siges, at:
Touriga Nacional er rig på farve, aroma og tanniner og giver
koncentration, struktur og dybde. Udgør så at sige rygraden i portvin, men
udbyttet er desværre lille.
Touriga Franca er mere produktiv og har samme gode aroma og
er rig på frugt. Men den giver lysere og mere lette vine med lavere
alkoholprocent, da sukkerindholdet er mindre.
Tinta Roriz er lig den spanske Tempranillo, giver højt
udbytte og betegnes ofte som en maskulin drue, der giver tanniner og krydderi,
men er vag på syre.
Tinta Câo giver finesse og blødhed og betegnes ofte som
feminin i stilen. Lavt udbytte.
Tinta Barroca giver en robust og anderledes vin og en mere
blomstrende aroma. Og så er den ikke mindst god at blande med de andre.
Nyligt blev jeg af João Nicolau de Almeida og Ana Rosas
inviteret til en smagning af Vintage 1983 hos Ramos Pinto. Her smagte vi fem
forskellige udgaver fra årgangen, som har vist sig at vinde med årene – fire
enkeltdrueudgaver og så det færdige blend.
Tinta Barroca:
Mørk rubin, kraftig og rig på frugt i næsen. Hyldebær og mørke bær, fyldig og
rund i smagen, men mangler måske noget struktur. Kort i smagen. 1983 var ifølge
Ana Rosas en rigtigt godt år for Tinta Barroca.
Tinta Roriz: Lys
og let. Flot duft af kirsebær og andre røde bær, let krydret, men tynd, uden
syre og flad i munden. Har ikke holdt sig, men giver altså stadig noget til
næsen.
Tinta Franca: Rød,
let rubin i farven, men mørke toner i næsen. Mangler noget fylde og harmoni i
munden. Lidt saftevandspræg.
Touriga Nacional:
Mørk rubin med kraftig bærkarakter i næsen. Godt med tanniner, større
kompleksitet og en fin struktur. Faktisk drikkelig i sig selv, men dog uden
elegance.
Vintage 1983: Fin
modnet, men stadig med god kraft, frugt, syre og tanniner. Flot duft af mørke
bær, tranebær og kirsebær, god struktur og fin krydret stil. Harmonisk og med
en lang eftersmag. Ifølge Ana Rosas udgør Touriga Nacional og Tinta Barroca
størstedelen af blended, mens de to andre udgør en mindre del.
Det var tydeligt, at alle enkeltdrueudgaverne manglede noget
i at være helstøbte portvine. Touriga Nacional kom tættest på, hvilket
bekræfter druesortens store betydning for portvin – især på sigt, hvor nogle af
de andre taber kraft. Tinta Roriz havde ikke meget at byde på mere i munden,
men stadig en god duft. Touriga Franca bliver nogle gange kaldt for Touriga
Nacionals lillebror. Ligheden er tydelig, men førstnævnte savner sidstnævntes
mere tætte struktur og havde mindre tanninindhold.
Alt i alt en god og lærerig øvelse – og for selve
Vintageudgavens vedkommende også en nydelse. Og så var det selvfølgelig i godt selskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar