Efter flere tilløb har Danmark fået en ny stor portvinsfestival,
Portvin på Prindsen, med hjemsted på Hotel Prindsen i Roskilde. Festivalen skal
ikke ses som en direkte konkurrent til Henrik Oldenburgs traditionsrige
portvinsfestival på Børsen, men nærmere som et supplement. Arrangørerne – de
tre portvinsentusiaster Kim
Christensen , Anders Christiansen og Ivan Madsen – har da også
klogelig valgt at placere det nye tiltag i foråret, da festivalen på Børsen
ligger den første mandag i november.
Men er der så plads til to festivaler i løbet af året? Set alene
med vinskribentøjne er én festival egentlig rigeligt til at holde sig
orienteret om nye huse og nye produkter, hvorfor det nye tiltag kan kaldes
overflødigt. Men set fra publikumsvinklen og bedømt ud fra antallet af
udstillere (ca. 20) og de mange tørstige gæster (mere end 250), må svaret så
afgjort være ja. Intentionen med festivalen er da også primært at gøde den voksende
nysgerrighed og interesse for portvin herhjemme, så både novicer og mere øvede
kan smage et bredt udbud fra store som små huse. Og vel at mærke ikke kun på
introduktionsniveau, idet flere af standene havde flotte flasker og fine gamle
vine med. Kvaliteten var også til stede – i al fald på de fleste stande.
Som altid ved den slags festivaler kan det være klogt på
forhånd at beslutte sig for, hvad man vil smage. Så kan man altid lade lysten
improvisere sig frem i tiden, der måtte være til overs. Jeg havde derfor planlagt,
at jeg i al fald ville besøge Nordjysk Vinimport, som havde Borges med, da det
er et hus, jeg ikke har særlig stor erfaring med. Desuden ville jeg smage Tawny-rækken
fra DR hos DrikPortvin samt et for mig helt nyt hus, Quinta do Javali, hos SC
Vinimport.
Fordelen ved sådan en slagplan er, at du får smagt det, du
vil smage, inden smagsløg og næse bliver alt for ”slidte”. Det kedelige er
selvfølgelig, at du måske går glip af godbidder ved de stande, du ikke når
forbi. Det gjaldt fx for mit vedkommende nogle flotte ældre Vintage hos The
Wine Company.
Borges blev grundlagt i 1884 af brødrene Antonio og
Francisco Borges, som også var involveret i bankvirksomhed. I dag producerer
firmaet både bordvin i regioner som Vinho Verde, Douro og Dão og portvin. På
festivalen var de repræsenteret med hele repertoiret af portvine. Jeg smagte
følgende:
Hvid Reserva: Gylden i farven med duft af abrikos, frugt og
honning. Behagelig og i fin balance, men kort i eftersmagen. Et fint køb til
prisen, hvis man gerne vil have hvid portvin med alder.
10 års hvid: Lys gylden med en god næse af tørrede frugter
og nødder. Dejlig, elegant og let krydret og i fin balance, men måske ikke så
dyb og kompleks som andre 10 års.
Tawny Reserva: Lys rød med let brun kant. Røde bær og
honning. Lidt vel sprittet og pebret i eftersmagen.
20 års Tawny Roncão: Gylden brun med tørrede frugter og
hasselnødder. Måske lidt spinkel i smag og konsistens, men behagelig og med en
fin lang eftersmag.
LBV 2008: Mørk rubin. Godt med frisk frugt, mørke bær og
blommer. En fin ligefrem og drikkelig LBV. Velsmagende, men ikke rig på
kompleksitet.
Vintage 2007: Mørk rubin med masser af frisk frugt, hindbær og
mørkere bær i næsen. Betydelig mere fylde, fint krydret og pebret i smagen. Pænt
med integrerede tanniner.
Vintage 2003: Mørk rubin og igen med mørke bær. Fin, blød og
modnet, så den allerede er drikkeklar, men klart også med potentiale og
tanniner til et udvikle sig videre.
Min konklusion ved denne hurtige smagning af Borges er, at
de hvide fadlagrede er fine, tawnierne lidt ordinære, mens husets vintage er
ligefremme med god frugt og balance, men ikke så stor kompleksitet.
Næste hus blev Quinta do Javali, som jeg ikke havde smagt
før. Quintaen, som ligger på venstre bred af Douro, laver såvel bordvine som
portvine. Her smagte jeg følgende:
10 års Tawny: Brun og en godt ældet duft af figner og et
snert balsamico. Indbydende og i fin balance.
20 års Tawny: Gylden brun med en flot duft af tørrede
frugter, orange, mandler og honning. Fin tekstur, flot og indsmigrende og en
meget lang, dejlig og tilpas pebret eftersmag.
30 års Tawny: Gylden brun med mørke noter i næsen, tørret
frugt og honning. Flot struktur og velbalanceret.
Jeg smagte endvidere LBV 08 og Vintage 2012, som begge var
med utroligt meget frisk, ung frugt og rå tanniner, som var svære at smage
igennem. Fælles for mange af de små quintaer, som dukker op, er, at de efter
min mening så afgjort er bedst på tawnysiden, når de blender ud fra de gamle
fade, de har haft liggende. De står derimod svagere, hvad angår Vintage Port –
måske fordi udvalget af druer fra forskellige marker er begrænset.
Hos SC Vinimport smagte jeg senere nogle dejlige glas fra
Quinta das Lamelas. Deres 10 års hvide er blandt de bedre på markedet, og i
festivalens kultbar kunne man tilkøbe sig den fremragende Quinta das Lamelas
+40 år white – et imponerende lækkert glas, som for alvor viser potentialet i
fadlagret hvid portvin og derfor må kunne overbevise enhver skeptiker.
Som gammel radiomedarbejder hos Danmarks Radio måtte jeg
selvfølgelig også forbi DR hos DrikPortvin, hvor Torben Mandrup kunne fortælle
mig, at han rent faktisk havde været på besøg med vinene i DRs vinklub. Jeg har
tidligere præsenteret huset i et indlæg her i på bloggen. Her smagte jeg deres
imponerende Tawny række.
10 års Tawny: Mørk, frisk med noter af orange og figner samt
mandler. I smagen også valnødder og pæn tekstur.
20 års Tawny: Samme linje i såvel næse som smag. Orange,
figner og mandler. Flot balanceret og med lidt mere cremet konsistens.
30 års Tawny: Mahogni brun med fin syre og balance.
En fin serie med meget lækker fadlagret portvin. Hvor
nogle huse har større variation, er stilen hos DR meget stringent - dog selvfølgelig med den
karakterændring som alderen giver.
Enkelte andre glas blev smagt, bl.a. en udmærket LBV fra
Warre´s. Og så fik jeg ikke mindst snakket med andre portvinsentusiaster.
Alt i alt et fint arrangement, hvor der var balance mellem
plads, antal boder og antal gæster. Personligt savnede jeg, at producenterne
selv mødte frem, men arrangørerne regner med, at det bliver tilfældet næste år.
Selv om importører og vinhandlere kan være nok så flinke folk, er det nu en gang
mere spændende at få en lille snak med dem, der laver portvinen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar