En stille søndag i Porto

En stille søndag. Mere præcist kan dagen i dag vel ikke beskrives. Jeg ankom til Porto lørdag aften, og ses port fra en hurtig middag med lidt fodbold i tv og så et glas portvin på portvinsbaren Vinologia, nåede jeg ikke meget andet. Altså en gang Bacalhau med Vinho Verde og senere et glas 10 års Tawny som dessert.

Derfor vågnede jeg også tidligt i morges, så det i løbet af dagen er blevet til adskillige gåture rundt i byen. Den første havde dog et arbejdsmæssigt formål, da jeg besøgte São Bento banegården for at fotografere og tage noter. Banegårdens indgangshal er berømt for sine flotte azulejos-udsmykninger med billeder af historiske slag og romantiske skildringer af livet på landet i det nordlige Portugal. Noterne skal sammen med ditto fra Rossio-banegården i Lissabon, som har flere ting til fælles med São Bento, bruges til en rejseartikel.

Hovedformålet med min reportagetur er denne gang egentlig at samle lidt sidste notater om fadoscenen i Lissabon. Jeg er blevet bedt om at skrive kapitlet om fado til en ny Lissabon guidebog, som udkommer næste år i serien Vide Verden. Kapitlet har næsten skrevet sig selv, men alligevel er der nogle enkelte ting, som jeg gerne lige vil have frisket op inden deadline.

Som altid på mine rejser prøver jeg selvfølgelig at kombinerer flere ting, når jeg nu er afsted. Derfor skal jeg også skrive lidt vinartikler, hvorfor jeg altså har valgt at starte turen i Porto. I morgen tidligt bliver jeg derfor afhentet af Dominic Symington og Gustavo Devesas, som har inviteret på en tur op i Douro. Her er det planen, at vi skal besigtige Symington-gruppens forsøgsvinmarker på Quinta do Ataide og siden kommer vi også forbi såvel Senhora da Ribeira og Quinta dos Canais. Siden følger flere gode aftaler med folk i portvins- og vinbranchen.

Men søndag er søndag, og ses bort fra den evige turiststrøm slapper folk af og slentrer stille rundt. Det valgte jeg så også at gøre. Jeg har vandret lidt rundt i evigt skønne Ribeira og været en tur over floden til Gaia, hvor jeg bl.a. besøgte Quevedo, hvor der var mulighed for at kombinere fado med portvin. Kombinationen er blevet lidt af en trend hernede, og flere og flere steder reklamerer med det – ikke mindst Cálem, som vist var blandt de første med idéen. Er det så en god kombination? Ja, på den ene side må jeg indrømme, at jeg nød at sidde med en 20 års Tawny og lytte til et par ok sangerinder, der leverede highlights fra den klassiske fadorepertoire og fra Marizas sangkatalog. På den anden side er det et utaknemmeligt job, de er sendt på, og til tider havde de mere end svært ved at overdøve højt snakkende selskaber. Det er altså ikke for fadoens skyld, man skal overvære det. Jeg ser derfor frem til fado i Lissabon fra og med onsdag, men altså først efter et par dage med vinsorter, Douro DOC, portvin og Vinho Verde.