Vinho Verde – en introduktion

De fleste kender portugisisk Vinho Verde som en let, frisk og perlende vin uden de store dybder og karakter. En vin lige til bælle løs af en varm sommerdag, forfriskende til fisk eller måske en omgang kylling med piri-piri.

Sådan er Vinho Verde også – især når det gælder de flasker, der finder vej til de danske supermarkeder. Det kan være udmærket til lejligheden, men er også hurtigt glemt. Vinho Verde er da heldigvis også meget andet og kan byde på store oplevelser, som enhver vinelsker ikke bør snyde sig selv for.

For at blive klogere besøgte jeg for nyligt Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes, CVRVV – et institut, som nogenlunde svarer til det mere kendte portvinsinstitut, hvilket vil sige, at de både står for kvalitetskontrol og for markedsføring. Her fik jeg først en lille rundvisning af ønolog António Luís Cerdeira, som ud over at være ansat på CVRVV også er en del af familien, der ejer den kendte Quinta de Soalheiro. Vi så laboratorierne og smagerummet, hvor vi efterfølgende fik en snak om Vinho Verde og en fin lille prøvesmagning.

Vinho Verde er med sine 21.000 hektar vinmarker et af de største demarkerede vinområder i Europa. Det ligger i den nordlige provins Minho og er nogenlunde afgrænset af de to floder Minho i nord og Douro i syd, selv om et hjørne befinder sig på sydsiden af sidstnævnte. Mod vest ligger Atlanterhavet og mod øst bjergene, som udgør grænsen til et andet stort vinområde, Douro. Området er igen opdelt i ni underområdet, hvor de mest kendte er Lima og den helt nordlige Monçao & Melgaço.

Navnet betyder grøn vin, hvilket er en henvisning til det meget grønne og frodige landskab med megen nedbør især i vinterperioden – og altså ikke fordi vinen er ung. Området er mere eller mindre under indflydelse af havet, men også floderne og bjergene i baglandet har betydning for mikroklimaet, som ikke når de samme ekstremer som Douro-dalen inde i landet.

I gamle dage voksende vinen i højden – enten ved at gro op af træer eller imellem dem eller ved at gro i pergolaer, de såkaldte ”ramadas”. De sidste findes stadig rundt omkring, men er ellers aflyst af mere almindeligt udseende vinmarker, som dog stadig gror i op til 2,5 meters højde.

86 % af vinproduktionen er hvid, 10 % rød samt 4 % rosé. De vigtigste røde druesorter, som engang var langt mere udbredte, hedder Amaral, Alvarelhão, Borraçal og ikke mindst Vinhão. De mest udbredte hvide sorter er: Alvarinho, Avesso, Azal, Arinto, Loureiro og Trajadura. Alle navne vidner om Portugals særegne drueskat, som altså også gør sig gældende i Vinho Verde.

De fleste vine er et blende af flere druesorter – typisk fx 60 % Loureiro, 20 % Arinto og 20 % Trajadura, men i de senere år er der kommet flere og flere enkeltdruevine på markedet især på de to fremragende druesorter Loureiro og Alvarinho, hvor førstnævnte er mere elegant og med citruspræg og sidstnævnte med intens aroma og mere tropisk frugtkarakter.

Ifølge António Luís Cerdeira er Vinho Verdes særlige kendetegn og kvaliteter den friske karakter og den ofte lave alkoholprocent – og så er vinene gode til let mad. Men han påpegede også, at han helst taler om Vinho Verdes – altså med flertalsendelse. Der er stor forskel på de lette, perlende, traditionelle blends og så enkeltdruevine med god frugt, større dybde og langt flere nuancer.

Efterfølgende smagte jeg følgende vine – alle fra 2013 og alle i, hvad man kan kalde basisniveauet:

Ouro do Lima: Blend af Loureiro og Trajadura. Traditionel frisk og perlende med en del CO2.

Quinta de Santa Cristina: Blend af Arinto og Trajadura. Mindre CO2.

Casal de Ventozelo: Blend, let tropisk præg og mere dybbe.

Torre de Menagem: Blend, let tropisk frugtpræg.

Quinta da Lixa: Spændende blend med god frisk duft af frugter.

Quinta da Liza Trajadura: Enkeltdruevin med citruspræg og lav syre.

S. Caetano: Enkeltdruevin på Azal. Let tropisk præg.

Boavista da Mata: Enkeltdruevin på Azal. Mere tør og med god balance.

Vale do Homem: Enkeltdruevin på Loureiro. Anderledes næse, mere floral, men også citrus. Frisk og elegant med honningnoter.

Vale dos Ares: Enkeltdruevin på Alvarinho. Frisk, men også med mere kompleksitet, fine tropiske frugter.

Arca Nova: Rosé, fin frugt og friskhed.

Beklager de meget korte noter, men som det nok fremgår, er det først ved de sidste enkeltdruevine, at det begynder at være rigtigt spændende. De første blends er fine og friske, men uden kompleksitet. Vale do Homem er i øvrigt lige kommet på hylden hos The Wine Company. 

Portugisisk Vinkælder i Odense har ligeledes hentet enkeltdrue Vinho Verde hjem i form af såvel Loureiro som Alvarinho fra Anselmo Mendes. Og endelig bør det nævnes, at Quinta de Soalheiro fås hos Otto Suenson .
På CVRVVs hjemmeside findes en lang række informationer om Vinho Verde.

Håber at vende tilbage med mere udførlige smagenoter på flere vine fra Vinho Verde senere.