I min test af vine fra Dão på det danske marked, er jeg nået
til Quinta das Camélias, som ligger i landsbyen Sabugosa, ca. 15 km sydvest for Viseu. Ejendomme blev købt af Jaime de Almeida Barros i 2002, og han satte sig straks
for at genetablere dens position som producent af god Dão vin.
I 1940´erne
skulle quintaen efter sigende have forsynet den portugisiske ambassadør i USA
med vin.
Vinmarkerne dækker 15 hektar og blev renoveret og plantet med
sorterne Touriga Nacional, Alfrocheiro, Tinta-Roriz, Jaen og Syrah samt de hvide
sorter Encruzado, Malvasia-Fina og Cerceal. Den første høst fandt sted i 2005
og året efter blev den første udgave af Cabeço do Mocha lanceret. Der laves
hvidvin og rødvin under navnet Cabeço do Mocha samt rosé, enkeltdruevine på
Touriga Nacional og Syrah samt Reserva og i udvalgte år Garrafeira under selve Quinta
das Camélias branded.
Følgende vine er smagt:
Cabeço do
Mocha, Dão DOC 2009
Blend af lige dele Touriga Nacional og Jean. Mørk rubin. God
frugt, modne kirsebær og lidt animalske noter. Næsen tungere end smagen, som er
ligefrem og frisk med flot ren, moden frugt, krydderier og fint balanceret med
syre og tanniner. Tør og med god
længde.
Quinta das
Camélias Dão DOC Reserva 2010
Blend af
Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Roriz. Mørk rubin, Lidt
tilbageholdende lige i starten, men snart en flot, intens duft af modne
blommer, solbær og brombær, krydderier og noget mere animalsk. Fyldig, dyb og
intens, men også rund og fløjlsblød. God kompleksitet, bløde tanniner og lang
hale. Vinen er ufiltreret og har lagringspotentiale, men er også et indbydende
glas her og nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar