onsdag den 29. marts 2017

Vintage 1997 – en anderledes oplevelse

Når vi afholder smagninger i The Vintage Port Club, kan de være meget forskellige. De fleste aftener befinder sig dog indenfor disse generelle kategorier:
  • Smagning af et enkelt portvinshus enten i form af en såkaldt vertikal smagning, hvor vi smager Vintage fra samme hus i forskellige årgange, eller en mere blandet smagning, hvor andre typer som LBV, Tawny eller Colheita inddrages, som det f.eks. skete nyligt, da vi havde Winemakers Dinner med Quinta do Noval.
  • Smagning af vin fra ét og samme år, altså en såkaldt horisontal smagning, hvor vi smager den samme årgang fra en række forskellige producenter op mod hinanden.  
  • En teknisk – og indrømmet nørdet – smagning, hvor vi dyrker vores nysgerrighed efter at blive klogere på forskellige aspekter af vinen. Det kan f.eks. være samme vin, men åbnet og dekanteret i kortere eller længere tid eller smagning af portvine lavet på enkeltdruer som f.eks. smagningen af Ramos Pinto Vintage 1983 for 1½ år siden.
  • Endelig kan det også være en kombination af vertikal og horisontal smagning, hvor vi altså smager flere vine fra flere huse, f.eks. en triatlon, hvor fire huse smages og sammenlignet i tre forskellige årgange.

Men selv når vi taler om smagninger inden for en af disse fire kategorier, kan smagninger tage sig meget forskellige ud og resultatet variere fra gang til gang. Vin er levende. Portvin udvikler sig og gennemlever ofte forskellige faser, hvor de skiftevis er åbne og lukkede (hvor duft og smag nærmest skjuler sig), ligesom den måde flaskerne er blevet opbevaret på kan have betydning for graden af modenhed eller kvaliteten. En smagning af en bestemt årgang her og nu behøver altså langt fra at give samme resultat som akkurat den samme smagning et par år tidligere. Nogle vine kan være lukket ned i mellemtiden, andre åbnet op. Nogen kan være så langt fremme, at de nok skulle være drukket noget før. Nogen modnes bedre end andre.
Når jeg reflekterer over dette, skyldes det den smagning af Vintage 1997, som vi havde forleden i klubben. Vi smagte samme årgang tilbage i 2012, hvor vinderne blev Graham´s, Kopke, Taylors, Quarles Harris og Fonseca. Nogle af disse gjorde det – efter min mening – igen fint, men blev også overhalet af andre. Andre deltagere gav dem en hårdere medfart. Og langt fra alle vine levede op til de forventninger, man kunne have gennem sit kendskab til huset eller ved at læse andres pointgivning.


Nogle ting var der dog bred enighed om: Flere af vinene kan befinde sig i en lukket fase netop nu, hvorfor de ikke præsterede fuldt ud. Andre kan man tvivle på nogensinde bliver bedre, da de synes at mangle forudsætningerne for at udvikle sig videre. Og endelig var der desværre enkelte vine, der var præget af mere eller mindre fejl.
Vi smagte 13 forskellige udgaver af Vintage 1997, men indledte aftenen med en enkelt Colheita fra samme år. Her er mine noter og point fra aftenen med vinene i den rækkefølge, de blev serveret. Ses bort fra den første blev alle vine smagt blindt.


Quinta do Crasto Colheita 1997
Mørk rødbrun med lys kant, klar. Let sprittet i næsen, men med fin duft af marcipan, rød frugt og kirsebær. Ok syrebalance og fin struktur, men lidt vel tung og sødmefuld, hvilket nok skyldes, at den burde have været serveret afkølet (89).

Quinta do Crasto Vintage 1997
Brunrød med lys kant, uklar. Markant duft at acetone og fortynder. Tydeligvis med fejlen volatil syre. Efter min mening uden for bedømmelse.


Fonseca Vintage 1997
Rubinrød, lys kant, ikke så intens. Frisk duft med violer, røde bær og lidt bacon, ekspressiv. God fylde og fin balance. Krydret og med pebret hale. Et fint glas efter min mening, men andre bedømte den til at være lukket og mindre god (94).

Quarles Harris Vintage 1997
Flot rubin, dyb og klar. Markant duft af lidt kærnemælk og røde bær. Elegant, men ikke så dyb, flot syre og forholdsvis tør stil (92).

Dow´s Vintage 1997
Mørk rubin, dyb. Lidt mælkepræg, men ellers med hyldebær og brombær i næsen. Tør stil, ikke så meget krop og syre og lette tanniner. Måske lukket, men giver på den anden side ikke udtryk for et stort potentiale og et langt liv (89).

Grahams Vintage 1997
Rubin med lyst kant. Lidt vag og lukket i næsen med kirsebær. Elegant med mangler lidt frugt og syre. Måske lukket, men potentialet virkede igen desværre ikke så stort (89).

Hutcheson Vintage 1997
Rubinrød. Duft af mørke bær, men også en del acetone. Drikkelig, men igen med præg af volatil syre (78).

Burmester Vintage 1997
Mørk rubin. Markant og intensiv duft af mørke bær, solbær og violer. Flot og fyldig med ok balance, men dog i lidt underskud af syre. Pebret og medium lang. Vil nok ikke udvikle sig meget mere og derfor fin at drikke nu (92).

Quinta do Infantado Vintage 1997
Lys rubin. Duft af lidt stald og igen desværre acetone. Rustik i stilen og igen ikke fejlfri (80).



Ramos Pinto Vintage 1997
Mørk rubin, flot klar. Mørke bær, men noget lukket i næsen. Fint med tanniner og frugt og i god balance. Dejlig nu og har potentiale til at udvikle sig videre (94).

Gould Campbell Vintage 1997
Mørk rubin. Kraftig duft med mørke bær som solbær, men også med florale noter. Godt med tanniner og god frugt, solbær, men mangler måske en smule finesse. Kan stadig udvikle sig (94).


Smith Woodhouse Vintage 1997
Rubin med lys kant. Ikke så kraftig i næsen, måske lidt lukket. Halvtør i stilen med fin balance, pæne bløde tanniner, frugt og en pebret hale (94).

Quinta do Vesuvío Vintage 1997
Lys rubin. Lidt mælk i næsen samt frisk frugt og røget bacon, lidt vel lukket. God i smagen med fin krop og krydret. Vil givet udvikle sig til det bedre (90).

Taylors Vintage 1997
Rubin med brunrød kant. En smule acetone og røde bær i næsen. Uden fejl i smagen, men ikke så intens. Mangler fylde og frugt, sprittet hale. Måske lukket, men viser ikke umiddelbart det store potentiale (89).

Det samlede resultat af smagningen kan ses på klubbens hjemmeside.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar