onsdag den 8. marts 2017

4 x Vintage fra Quevedo

En mørk almindelig flaske af den lidt slanke slags (tættere på Bordeaux-typen end Bourgogne-typen) og en lang prop af naturlig kork. Sådan møder vi langt de fleste Vintage portvine, og det er der gode grunde til. Men sådan har det ikke altid været – og hvem ved, måske findes der gode eller ligefrem bedre alternativer?
På Portvinsmessen i Roskilde forleden præsenterede Oscar Quevedo en flot træboks med fire forskellige udgaver af Quevedos Vintage 2014:
  1. En normal flaske med korkprop som referencevin
  2. En normal flaske med plastic prop
  3. En normal flaske med skruelåg af metal
  4. En mere kompakt flaske (en såkaldt pot bottle) med korkprop.

Altså tre forskellige slags propper og to forskellige typer flaske. Oscar kaldte det selv et eksperiment og forklarede:
”Vi siger altid, at vores flasketype og vores korkpropper er de bedste. Men i USA vil de sige, at det er bedst med plasticprop, og i Australien og New Zealand skruelåg. Derfor synes jeg, vi skal undersøge det. Så jeg har lavet akkurat den samme portvin i fire forskellige udgaver for at se, hvad der sker. Og jeg har valgt at gør det sammen med forbrugerne, så de kan være med til at smage og afgøre, om der er forskelle”.


Quevedo har fremstillet 500 kasser med hver fire flasker, og det var muligt at købe sit eget eksemplar på messen. Her og nu får man egentlig kun fire flasker af samme vin, men i flot og varieret indpakning. Men på sigt kan man altså deltage i eksperimentet og være med til at afgøre, om der kan registreres forskelle.
”De første forskelle vil nok først vise sig om 10 år, tænker jeg. Det siges, at der med plastikpropper kan opstå ændringer på grund af øget oxidation efter 2-3 år. Og hvad angår skruelåg, ændrer aluminiumslåget karakter efter 5-6 år, så der måske opstår øget oxidation,” fortalte Oscar Quevedo og tilføjede, at han da selv tror, at kork er det bedste på lang sigt.
Men hensyn til flasketyper er målet ligeledes at undersøge, om der kan registreres forskelle. Men her skal man nok vente endnu længere tid, før man får svar:
”Jeg er spændt på nr. 1 og nr. 4, hvor flaskeformen er ændret. Jeg vil gerne undersøge, hvordan den mere kompakte flaske udvikler sig, men der skal nok gå 20-30 år før man kan se forskel,” sagde Oscar Quevedo.
Nogen vil sikkert indvende, at det hele bare er en smart måde at markedsføre sin Vintage 2014 på. Året er jo ikke blandt de allerbedste, så lidt ekstra opmærksomhed vil givet skabe mersalg. Og kender man Oscar Quevedos gode sans for PR, er der nok ingen tvivl om, at han også har skævet til dette og med et smil tager presseomtalen med. Men der nu ikke blot tale om et tomt mediestunt, men også en seriøst ment udfordring af traditioner og sædvane. 
”IVDP anbefaler klart korkpropper, selv om lovgivningen ikke direkte forbyder andet. Men de har ikke fremlagt research, der fortæller hvorfor. Nogle af de store producenter har lavet research og undersøgelser, men kun for dem selv”, forklarer Oscar Quevedo.
For ikke at provokere unødigt har Quevedo valgt ikke at kalde de to vine med alternative propper for Vintage, hvorfor de i stedet hedder ”Silent Ruby”. Alligevel kunne han fortælle, at initiativet ikke ligefrem har vakt begejstring hos IVDP ligesom en anden stor og indflydelsesrig spiller på markedet, korkindustrien, nok heller ikke kipper med flaget. For tænk nu, hvis eksperimentet ender med en anbefaling af skruelåg?  
Det vil tiden vise. Mens vi gemmer flaskerne bort i kælderen og venter på eventuelle forskelle opstår, kan vi jo skæve lidt til den viden, som allerede foreligger på området. Og lad os starte med flasketyperne.


Selv om der findes tidligere eksempler, var det i begyndelsen af 1700-tallet – og parallelt med at korkproppen blev opfundet – at glasflasker begyndte at vinde frem til opbevaring af vin frem for de tidligere tiders amforaer, krukker, læderposer og træfade. De første glasflasker lignede tykbundede karafler med flad bund. Men da vinen også skulle transporteres og lagres over tid blev de efterhånden mere cylindriske og slankere, og allerede i anden halvdel af 1700-tallet fik de den form, vi kender i dag – en udvikling som f.eks. kan ses i den historiske udstilling i Sandemans lodge i Vila Nova de Gaia (på billedet bag George Sandeman og undertegnede). De slankere flasker kunne lettere stables, hvilket var en klar fordel efterhånden, som det blev normalt og langt senere lovmæssigt bestemt, at Vintage skulle aftappes allerede efter to år og derefter lagres på flaske.


Det betyder ikke, at al portvin nu fås i samme flasketype. Ældre udgaver af Vintage fra f.eks. Niepoort vil ofte være på mindre og mere buttede flasker, ligesom variationerne er mange, når det gælder fadlagret portvin, som jo netop heller ikke fra producenternes side er beregnet til at skulle lagre og af samme grund for det meste har T-prop. Tænk bare på Warre´s høje slanke 50 cl. flasker, Kopkes mere koniske udgaver eller de mere kunstfærdige flasker fra Royal Oporto, som på forskellige vis sender signaler og stil eller eksklusivitet.
Om Bordeaux-flasker menes det i øvrigt, at de karakteristiske skuldre rent praktisk var bedre til at holde bundfald tilbage, hvilket vel giver god mening i forhold til dekantering af portvin, hvor de normale flasker jo også har forholdsvis skarpe skuldre. 
Der kan altså være såvel praktiske som æstetiske grunden til valget af flaske, ligesom størrelsen har betydning for udviklingen af vinen. En Vintage på magnumflaske udvikler sig langsommer end på en normal flaske, ligesom halvflasker modnes tidligere, hvilket skyldes, at forholdet mellem den mængde luft og vin er forskellige. Jo mindre luft i forhold til vin, des langsommere oxidering og udvikling. Tykkelsen og farven af glasset er også vigtig i forhold til lyseksponering, og her vil man igen se mørke flasker til vin, der skal lagre.
Da rumfanget og farven er den samme på de to forskellige udgaver, som Quevedo har sendt på markedet (nr. 1 og nr. 4), mener jeg ikke umiddelbart, at der er belæg for at tro, at de vil udvikle sig forskelligt. Oscar henviser da også blot til, at hans ”intuition” fortæller ham, at den mere kompakte flaske vil modnes bedre, og at det kun er af de ovenfor nævnte praktiske årsager, man benytter de andre flasker.
Udviklingen af den nuværende flaskeform skete samtidig med udviklingen af korkproppen, som jo netop gjorde det muligt at opbevare vinen i længere tid. Men siden er der eksperimenteret med andre typer af tillukning som syntetisk kork, plastic og skruelåg. En af grundende er, at en stor del af den vin, som produceres i dag, faktisk ikke har behov for at lagre i mange år, da den er fremstillet til at skulle drikkes her og nu. Det gælder især mange oversøiske vine, hvorfor det da også er i lande som USA, Australien og New Zealand, at de nye proptyper især er vundet frem. Men producenterne mener også, at de alternative propper er brugbare til langtidslagring.
En væsentlig grund til nye løsninger er selvfølgelig, at naturkork kan være svingende i kvalitet, ligesom der kan forekomme sygdom. Kork, der er angrebet af skimmelsvamp, kan danne TCA (Trikloranisol), som så går i forbindelse med vinen og resulterer i en fæl lugt af muggen og sur karklud. Vinen har dermed prop, som vi kalder det. En overgang var kontrollen i korkindustrien i Portugal ikke så god som nu, hvorfor problemet var ret udbredt. I dag er kvaliteten bedre, men stadig regner man med, at en lille procentdel (1-2 %) er med fejl. De bedste og derfor også dyreste korkpropper er dog individuelt kontrolleret og derfor næsten sikre på at være fejlfri.
TCA opstår naturligvis ikke ved syntetisk kork, plastik, glas eller metal. Her kan der til gengæld være andre ting, som gør dem mindre velegnede til langtidslagring. Selv om udvekslingen af ilt gennem en korkprop er minimal (vi taler faktisk kun om en milligram ilt om året), menes den at være gavnlig for langtidsmodningen og udviklingen af vinens karakter. Den slags tillader glas ikke, metal i mindre grad i al fald til at begynde med, og syntetiske propper er modsat mindre tætte. Men også her arbejdes der på at udvikle typer med belægning, som bringer dem tættere på naturkork.
Endnu mener mange dog, at der er forskel smagsmæssigt. Jamie Goode fra Wineanorak har f.eks. testet samme vin med henholdsvis skruelåg og korkprop og er ikke i tvivl om, at han foretrækker dem med kork.
Der forskes, udvikles, testes og smages. Og derfor skal Quevedos eksperiment, så afgjort bydes velkomment. Når vi nu får hevet de forskellige propper af om 10 år, kan vi fortsætte diskussionen. Ind til da må vi nok fastslå, at den største modstand mod andre typer af propper end kork sidder mellem ørene og har med tradition og oplevelse at gøre. Den særlige lyd, når proppen endelig giver sig, følelsen af at have et stykke naturmateriale i hånden og selve ritualet med at trække op, skal man ikke undervurdere. Og det selv om resultatet bagefter ikke altid er kønt, som denne samling gamle propper fra en smagning af Vintage 1963 i The Vintage Port Club bevidner. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar