søndag den 31. januar 2016

Mellem himlen og helvede

Små keramikhaner og djævlefigurer. Folkelige optog og dans ved fejringen af landets mange elskede helgener som Lissabons Santo António og Portos São João. Kristusfigurer, azulejospaneler og forskellige former for brugskunst. Alt sammen er farverigt og festligt og befinder sig et sted mellem kunsten og kunsthåndværket, mellem æstetik og kitsch. Men det er mere end det. For det kan også tolkes som udtryk for en folkesjæl, der traditionelt har befundet sig et sted mellem himmel og helvede – mellem det sakrale og det profane, påstår en ny bog.
I 2015 viste Museum of Anthropology ved University of British Columbia i canadiske Vancouver udstillingen “Heaven, Hell and somewhere in Between: Portuguese Popular Art”. Det omhyggelige researchmateriale blev efterfølgende bearbejdet til bogen af sammen navn, skrevet af museumsdirektør Anthony Alan Shelton, som også havde kurateret udstillingen – en flot illustreret bog om portugisisk folkekunst analyseret ud fra landets kultur, historie og religion. Eller som han selv skriver indledningsvis:
”The wider locations of popular art, in communities, in homes, in markets, in churches, in schools, on buildings and in the street — as part of public assemblages — create an everyday aesthetic capable of evoking different sentiments, memories and significations.”
Bogen kommer vidt omkring. Den starter i en lille mørk butik i Braga med bøger, brugskunst, kunst, antikviteter, religiøse figurer og fantasifulde kreationer skabt af indehaveren, som har malet eller omformet gamle genstande og derved givet dem nyt liv og ny betydning. Eller som det hedder i bogen: ”His shop was a veritable museum of Lusitania”.
Derefter fortsætter turen gennem små keramiske værksteder i Estremoz og Barcelos, via religiøse festivaler og mure udsmykkede med graffiti eller azulejos for derfra at bevæge sig ind på museer, ind i kirker og rundt på verdensudstillinger for at ende blandt dukketeatre.
Folkekunsten har mange udtryksformer og findes i mange sammenhænge, men mere interessant bliver det, når den gives betydning og sættes i relation til landets historie og til forholdet mellem folket, kirken og staten – herunder især Salazars Estado Novo, som netop benyttede folkekunsten i sin profilering af Portugal:
”Romarias, ranchos folclóricos (folk dance groups), gastronomy, village saint’s day festivals, Lisbon’s popular processions and state-sponsored rural ethnographic projects established the official version of popular culture, intrinsically linked to the idea of an “elected people” and an enduring “national spirit,” that the Estado Novo portrayed as having been constructed from regional diversity.”
Der forestår også løbende en kamp mellem det gode og det onde, mellem gud og djævelen, som optræder i forskellige udklædninger i mange keramiske arbejder. Og også her gik kirken og Estado Novo hånd i hånd:
”Both the Estado Novo and the Church upheld absolute values of good and evil in which the political good and national aspirations complemented religious grace and followed divine will and destiny. Such moral absolutism, which outlasted the political structure that supported it, exerted a pervasive influence on popular art by focusing it on the representations of good and evil as major themes.”


Endvidere inddrager forfatteren også egentlig kunst og litteratur som fx Camões ”Os Lusíadas” og den manuelinske byggestil, ligesom fadoen får et par ord med på vejen sammen med begrebet saudade – den melankolske længsel som ofte forbindes med fado og med den portugisiske folkesjæl generelt. Anthony Alan Shelton relaterer især fadoen til søfarten og den opståede længsel under fraværet, hvilket dog er noget forenklet. Det har givet spillet en rolle og er også et tema i en del fadosange, men nyere forskning har fastslået, at fadoens væsentligste rødder er afrobrasilianske danse og sange, som frigivne slaver bragte med sig til storbyen Lissabon.
Selv om der således kan spores tendenser til at overfortolke symboler og sammenhænge, er det spændende læsning, som ikke alene fortæller en del om den portugisiske folkekunst, men også om Portugals historie og selvforståelse. Og samtidig er der tale om flot billedbog, hvor mange af de viste genstande på en gang kan fremmane latter og eftertanke.


Læs mere om udstillingen og se billeder her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar