tirsdag den 19. januar 2016

Vintage 1966 – portvinsårgang med højt bundniveau

At kalde Vintage 1966 for en overset portvinsårgang er måske at stramme vinklen lige lovligt meget. Men ingen tvivl om, at 1966 har stået en del i skyggen af den tre år ældre, Vintage 1963, som af mange – velfortjent – regnes for en af de allerbedste årgange nogensinde.
1966 er så sandelig også en god overgang, selv om langt færre portvinshuse deklarerede. 29 mod 44 i 1963 for nu at være præcis. Der var tale om lavt udbytte, men af høj kvalitet.


Her 50 år efter havde The Vintage Port Club sat årgangen i stævne ved en smagning midt i januar med 10 forskellige udgaver på programmet. Det blev en spændende smagning, som udviste et højt bundniveau. Alle vine var af god kvalitet og en nydelse at drikke, men smagt op imod hinanden, var nogle selvfølgelig bedre end andre.


Vinene blev serveret semiblindt i tilfældig rækkefølge som listet nedenfor. Jeg havde desværre en let forkølelse, som tiltog ud på aftenen, hvorfor de sidste smagenoter er lidt kortfattede.

Noval 1966
Lys rubin til brunlig, hvid kant. Duft af røde bær, især jordbær og kirsebær, men også lidt læder og cigarkasse. Ok med syre og frugt, pebret og krydret og med en flot, lang hale. I god balance (91).

Berry Bros Own Selection 1966
Brødrenes eget blend var for mig lidt af en positiv overraskelse. Den er baseret på Warre’s, men virkede umiddelbart langt bedre. Lys rubin med gulbrun kant. Røde bær og syltede kirsebær i næsen, men også en anelse acetone, hvilket dog hurtigt fortog sig. Flot frugt og syre, dyb og kompleks. Fint i balance og med en tør eftersmag (95).

Warre´s 1966
Lys rubin og med et flot skær. Jordbær og andre bær i næsen. Noget stikkende og pebret samt med en lidt vel brændende eftersmag (87).

Fonseca 1966
Rød til lys rubin med lys kant. Lidt medicinpræg i næsen, men den udviklede sig til det bedre. Stikkelsbær og grønne noter som eukalyptus i næsen, hvilket fik mig til at tænke Croft. Jordbær og florale nuancer, men også syrnede kirsebær. Anderledes end de første, men et spændende og godt glas (91).

Croft 1966
Lys og brunlig. Afdæmpet i næsen, men med præg af røde bær. Krydret og røget og med høj alkohol samt en lang pebret eftersmag (90).

Taylor´s 1966
Flot rubinrød med brunlig kant. Ikke så ekspressiv i næsen, men fin duft af kirsebær. Elegant og tør i stilen, hvorfor jeg da også gættede på Taylor´s. En flot, harmonisk og også kompleks vin, som virkelig viser årgangens kvalitet (96).

Graham´s 1966
Flot tawny brun. Præg af læder og røg i næsen, anderledes men dog ikke skæv. En tæt smag af lakrids og røg. Her var der nok lidt flaskevariation, da denne flaske måske var let oxideret. Men alligevel et godt glas (92).

Delaforce 1966
Mahogny-farvet, lidt skummende ved opskænkning. I første omgang meget vag og lidt sprittet i næsen, men den vandt. Lidt vel lav på frugt og med pebret finale (90).

Dow´s 1966
Lys rubin med brun kant. God duft af ren frugt og også med grønne noter samt lidt ristet karakter. Fin frugt, tør i stilen og med en pebret hale (91).

Offley Boa Vista 1966
Rødbrun med gul kant. Stadig ok med frugt. Måske lidt vel let og ligefrem, men harmonisk (91).

Efter smagningen afgav alle 47 deltagere point efter 100-point skalaen. Her skal bare nævnes Top 5:

  1. Fonseca
  2. Delaforce
  3. Taylor´s
  4. Graham´s
  5. Dow´s



Som det fremgår, fik min egen favorit en pæn placering, nemlig Taylor´s på tredjepladsen. Berry Bros var der derimod meget delte meninger om, ligesom der tydeligt var forskel på Graham´s. Kigger man nærmere på det samlede afstemningsresultat, som kan ses på The Vintage Port Clubs hjemmeside, fremgår det tydeligt, at der var lidt flaskevariation de tre borde imellem. Men ingen flasker var helt skæve, ligesom kvaliteten som allerede nævnt generelt var høj. Jo, 1966 er en stor årgang. Jeg har smagt bedre vine fra 1966, men også dårligere. Her var alt godt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar