São Leonardo og Quinta do Mourão

Når vi taler om Vintage portvin, er der blandt portvinselskere nogenlunde enighed om hvilke huse, der tilhører første division eller anden division, og hvilke der bare laver ok portvin til dagligdagen. Her er det især de store kendte portvinshuse, der dominerer, selv om der selvfølgelig dukker overraskelser op fra tid til anden.

Anderledes er det, når det handler om Tawny. Her er der sjældent konsensus om, hvad der er godt og mindre godt, ligesom markedet er mere broget, da mange mindre og/eller nye huse har lanceret glimrende tawnyserier de senere år, blended fra gamle fade, som har været lagt til side gennem generationer. Det kan den nysgerrige forbruger og portvinsnørder så afgjort glæde sig over, da der hele tiden dukker nye brands op, som skal testes og ofte med overraskende gode resultater, selv om prisen ind i mellem kan være lidt vel pebret. Lad mig blot – uden på nogen måde at forklejne de ”gode gamle” tawnyhuse – nævne enkelte navne, som jeg selv har nydt at udforske de senere år: DR, Quinta do Javali, Quinta das Lamelas, Bulas og São Leonardo.

Sidstnævnte var netop temaet for en tawnysmagning i The Vintage Port Club tidligere på ugen. Eller rettere en af overskrifterne for det handlede også om Quinta do Mourão, ejet af Miguel Braga, der laver Douro DOC vin under navnet Rio Bom og portvin under navnet São Leonardo, navngivet efter stednavne i området på sydsiden af Douro tæt ved Régua.

Historien starter i 1972, hvor Miguels far, Mário Braga, købte fem mindre quintaer. De første mange år blev produktionen afsat til andre portvinshuse, men der blev også gemt fade i kælderen, hvilket er årsagen til, at Miguel efter faderens død i 1999 begyndte at lancere portvin i eget navn.  

Jeg mødte første gang Miguel Braga til en smagning af portugisisk vin på 

d´Angleterre i 2011, hvor jeg smagte hans tawnies og kaldte dem for ”eftermiddagens største overraskelse”. Siden har jeg smagt dem enkelte gange, og nu var det så tiden til en grunding gensmagning og ikke alene af 10, 20, 30 og 40 års Tawny, men også af de såkaldte modervine – altså de gamle colheitas som er basisvine for de forskellige blends samt et par endnu ældre ”uofficielle” tawnier. 

Følgende vine blev smagt:

São Leonardo 10 års Tawny

Orange, let brunlig med hvid kant. Klar. Duft af orange og mandel samt let sprittet. Fin, blød og elegant med friskhed og god syre. Stadig frugt, men mest fadpræg med nødder og orangeskal. God balance. En 10 års, der smager af mere og er mere fyldig end mange andre på markedet. 

Cask blend 1994 og 12 års gamle vine

Orange, let brunlig, måske en anelse mørkere. Mindre ekspressiv i næsen, men med ren fad duft og mandel, hvorimod orangepræget er meget nedtonet. Frugt og nødder, men lidt lav på syre og friskhed. Blød og med fin pebret hale.

São Leonardo 20 års Tawny

Brunlig med let orange kant. Igen med orange og mandel i næsen, men lidt mørkere og tungere. Ikke så tung smagsmæssigt, hvor nødder og orangeskal går igen sammen med lidt mere udprægede fadnoter som en smule puddersukker. Harmonisk, men med en lidt sprittet hale.

1984 Colheita, Quinta do Mourão

Brun med lys kant. Lidt apotekerpræg i næsen, som desværre overdøvende de finere nuancer. Flot og harmonisk i munden med tydelig præg af nødder og orange. En sprittet hale. Udgangspunktet for 20 års blend er altså en Colheita med 30 år på bagen.

São Leonardo 30 års Tawny

Orange, rødbrun. En elegant duft af mandler og orange. Lidt federe i stilen, men stadig elegant og tør. God smag af nødder og orangeskal samt noter fra fad.

1972 Colheita, Quinta do Mourão

Brun, mørk med lys kant, uklar. Lidt vel præg af karklud i næsen, måske pga. manglende iltning. Tør i stilen med mandel og lidt tørrede frugter samt mere mørke fadnoter.

São Leonardo 40 års Tawny

Orange, meget lys og klar. Mandel, orange og lidt kanel i næsen. Godt med fedme og en flot smag af orange og nødder. Godt med syre, så der også er friskhed og balance.

1948 Colheita, Quinta do Mourão

Brun, mørk og ikke helt klar. Duft af rosiner og ristede noter. Meget koncentreret med nødder og masser af fadnoter. Noget sprittet.

Quinta do Mourão 50 års Tawny

Rødbrun, noget uklar. Orangepræget er væk, tilbage er nødder, kanel og tørrede frugter. En intens smag af balsamico og brun farin.

Quinta do Mourão 60 års Tawny

Brun og uklar. Duft af figner og rosiner modsat de yngres mere friske præg. Let brændt med balsamico og nødder, meget intens og koncentreret. Et flot, men også mættende glas. 

Generelt kan siges, at stilen er meget ren, frisk og tør med tydeligt fadpræg, men ikke af den tunge slags med rosiner, figner o.l.. Den officielle tawnyserie er delikate vine med en klar linje, men jeg savner nok lidt mere markante forskelle end bare øget koncentration og ”mere af samme”. Modervinene var ikke overraskende mere rustikke, med mere fadpræg og mindre friskhed, syre og elegance. Desværre skulle især modervinene nok have været åbnet noget før eller evt. dekanteret, da flere af dem var lidt grimme i næsen, hvilket dog aftog lidt efterhånden.