Festival på Børsen

For portvinselskere er Henrik Oldenburgs Portvinsfestival på Børsen en årlig tilbagevendende begivenhed, som der ses frem til med glæde. Samtidig er der dog også lidt ”same procedure as last year” over det.  Man møder de samme mennesker som året før, står i kø ved de samme importører og smager de samme vin.

Det sidste er selvfølgelig ikke helt fair. For det første kommer der vitterligt nye importører og producenter til, ligesom alle jo gerne medbringer de seneste aftapninger samt andre nye varer. Så der er altid noget nyt at smage. Og så er vi vel også en del, der må indrømme, at vi kan se 90 års fødselsdagen igen og igen – akkurat ligesom vi gerne tropper op for at få udskænket portvin igen og igen.

Endnu en ting, som heldigvis er anderledes år for år, er den særlige lukkede smagning for journalister, vinskribenter og repræsentanter fra landets portvinsklubber. Årets gæst var João Nicolau de Almeida fra Ramos Pinto, som jeg er så heldig at have kendt i adskillige år. João har nyligt annonceret, at han træder tilbage som chef for Ramos Pinto til marts næste 2016. Posten bliver dog i familien, idet hans fætter, Jorge Rosas, overtager – ligesom kusinen, Ana Rosas, allerede har overtaget hvervet som winemaker på portvinssiden. Alle tre er direkte efterkommere af António Ramos Pinto, der sammen med stifteren og broderen Adriano Ramos Pinto skabte portvinshuset. Flot at familien stadig står i spidsen for huset, selv om det i 1990 blev overtaget af champagnehuset Roederer.

Med det snarlige vagtskifte in mente, var det måske ikke så overraskende, at João benyttede lejligheden til at kigge tilbage på de knap 40 år, han har været tilknyttet Ramos Pinto. Men temaet for hans fortælling og smagningen var også 25 års jubilæet for Duas Quintas – bordvinen, som er lavet på druer fra henholdsvis Quinta de Ervamoira og Quinta dos Bons Ares. To quintaer, som supplerer hinanden fint, da den første ligger i den varmere Côa-dal, hvor der især er skiffer jordbund, mens den anden er placeret højere oppe og dermed med køligere klimaforhold og med granit i jorden. João påpegede, at bordvinsproduktionen i dag er nødvendigt rent økonomisk, da beneficioen, altså de centralt bestemte kvoter for portvinsproduktion, sætter store begrænsninger på, hvor meget portvin, der kan laves. Samtidig fortalte han, at mange af de helt unge vinmagere faktisk meget gerne vil have portvin, hvilket er værd at lægge mærke til, da der jo ellers de seneste årtier har været en del fokus på Douro DOC. Tænk bare på historien om Douro Boys.

Endvidere fortalte João om det pionerarbejde han stod i spidsen for sidst i 70´erne og først i 80´erne, hvor han researchede i Douros druesorter, hvilket udmundede i en anbefaling af fem sorter. Da dette netop var emnet for den smagning af Ramos Pinto, der fandt sted den efterfølgende dag i The Vintage Port Club, vil mere herom følge i næste blogindlæg.

Endelig havde João store forventninger til årets høst. Den var ikke så kraftigt og muskuløs som 2011, men ”et år, hvor alt var perfekt, og som kan give vine med mere finesse”, bebudede han. Så mon ikke vi om et par år kan vente os en bred deklaration af 2015?

Efterfølgende fik vi lov til at smage på et lille udvalg af såvel bordvine som portvine. Følgende blev smagt:

Duas Quintas White Reserva 2014

Lavet på et blend af Rabigato, Viosinho, Arinto og Folgazão. Meget lys, grøngul og klar. En frisk duft af grønne æbler og citrus, men også lidt tropiske noter. Fyldig med fin struktur og en fin blanding af frugt og mineraler. Harmonisk og med god eftersmag.

Duas Quintas Red 2013

Mørk rubin. God frugt med brombær og andre mørke bær. Kraftig og med megen ren frugtsmag og godt med tanniner. Et typisk kraftig og glimrende madvin fra Douro.

Duas Quintas Red Reserva 2011

Samme karakter som lillebroderen, men med mere elegance og større kompleksitet. Blød i næsen, men kraftig i munden og godt med tanniner. Fin og ikke overdrevent fadlagring. En fremragende vin.

LBV 2011

Mørk rubin. Frisk frugt, solbær og let krydret i stilen. Endnu ung og kraftig, som årgangen generelt, med også fint drikkelig nu. LBV fra Ramos Pinto hører generelt til blandt de bedre af slagsen, efter min mening.

10 års Tawny

Mørk rødbrun. Stadig med frugt, men også præg af fadlagring i form at tørrede frugter og mandler. Dejlig frisk med god, balanceret syre og stadig vinøs.

20 års Tawny

Mørk brun. Mere intens i næse og mund. Mere udpræget fadnoter som brændte figner og rosiner samt mandler. Cremet og fyldig og med lang eftersmag.

Vintage 1983

En noget skarp og skæv næse, men dog ikke fejldømt, da det givet ville aftage, hvis den fik mere tid. Stadig rig på frugt med jordbær og andre røde bær, og stadig med syre intakt. Dog ikke helt harmonisk. Burde nok have været åbnet i bedre tid.  

Efter denne lille smagning, blev der så smagt en del portvin ved selve festivalen. Men da omstændighederne desværre ikke er til at tage udførlige noter, vil jeg her blot nævne nogle enkelte spændende ting, som jeg fik prøvet.

Conceito er et forholdsvist nyt brand med en kraftig og krydret LBV 2009 og en ditto, men også mere kompleks og tanninfyldt vintage 2007 samt en let og mild, men behagelig 10 års Tawny.

Dow´s Crusted Port er spændende, hvis man er til dette underfundige produkt, som i sin tid opstod som en blanding af rester fra flere årgange vintage. En del tyder på, at der er flere af dem på vej på markedet. Alvaro van Zeller havde en overraskende kraftig og fyldig organisk Reserve Ruby fra Maynards med, og endelig sluttede dagen for mit vedkommende med en Colheita 1966 fra Burmester, venligt skænket af Sonia Figueira.

Til sidst en lille bøn. Man kunne ønske sig, at Henrik Oldenburg igen ville invitere vinskribenter til en mere professionel afdeling frem for de åbne smagninger, så der ville være mere tid og plads til at smage, tage noter og ikke mindst tale med de portugisere, som er mødt frem.