Ramos Pinto Vintage 1983

Som nævnt i seneste post om portvinsfestivalen på Børsen, har en af de helt store personligheder i portvinens verden, João Nicolau de Almeida fra Ramos Pinto, nyligt været i Danmark. The Vintage Port Club havde derfor tirsdag den 3. november inviteret ham til en klubsmagning, som var delt i to afdelinger:

Først en teknisk smagning, hvor vi smagte deres Vintage 1983 i fire enkeltdrueudgaver suppleret med det færdige blend. Derefter en vertikal smagning af Ramos Pinto Vintage og Quinta da Ervamoira Vintage i forskellige årgange fra 1950 til 2002 heriblandt begge i årgang 1994.

Der var altså lagt op til en lærerig aften. Både fordi João Nicolau de Almeida øste af sin store viden og sine snart 40 års erfaring hos Ramos Pinto, hvor han har været med i alle led i produktionen, og fordi selve flaskerne lagde op til at sammenligne og drage konklusioner.

Først lidt baggrund. Da João Nicolau de Almeida vendte tilbage til Douro i 1976 efter at have studeret ønologi i Bordeaux, blev han udfordret af sin onkel, José António Rosas, som lige efter revolutionen i 1974 havde købt en helt ny quinta, Quinta da Ervamoira, ved Rio Côa i Douro Superior tæt ved den spanske grænse. Der skulle nyplantes og gerne med de bedste druesorter, hvorefter et større researcharbejde gik i gang. João betingede sig dog, at der blev forsket i såvel portvins- som bordvinsdruer. Han havde trods alt studeret i Bordeaux og var søn af Fernando Nicolau de Almenida, som så at sige opfandt kvalitetsvin fra Douro med den legendariske Barca Velha.

Rodstokke og druesorter blev testet og undersøgt, og der blev eksperimenteret med at plante vinstokke fordelt på parceller i enkeltmarker og ”au alto” – altså, så de enkelte druesorter blev separeret og placeret i rækker uden brug af terrasser, hvilket muliggør brug af maskiner.

Kort fortalt blev resultat af forskningen, at der blev anbefalet især at gøre brug af fem druesorter: Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinta Franca, Touriga Nacional og Tinta Cão, da disse såvel kvantitativt som kvalitativt var de bedste – en opfordring som Verdensbanken tog til sig, så de faktisk kun støttede nyplantninger, hvis der var tale om netop disse fem sorter.

Et andet resultat af arbejdet var, at man med enkeltmarker og viden om sorternes karakteristika nu havde mulighed for at sammensætte det færdige blend med forskellige procentvist indhold af de forskellige druesorter alt efter, hvordan den pågældende høst havde artet sig og alt efter, hvilken portvin, man gerne vil have ud af det.

Som et led i hele processen blev der fremstillet nogle portvine, lavet på enkeltdruer fra høsten i 1983. Jeg var inviteret til at smage dem i marts i år i Gaia sammen med winemaker Ana Rosas (se tidligere indlæg). Her blev det også aftalt, at Ramos Pinto venligt ville donere flasker til en smagning i klubben, hvilket vi så valgte at supplere med andre såvel yngre som ældre flasker. Her er nogle smagenoter:

Tinta Barroca 1983

Mørk rubin og klar. Lidt skarp i næsen. Stadig med frugt og bær. Fyldig, rund og blød. Lidt til den søde side, men også krydret og pebret. Bløde, men stadig intakte tanniner.

Tinta Roriz 1983

Lys rødbrun, ikke helt klar. Fin duft af delikate røde bær. Fin smag, men uden rå kraft, syre og tanniner, hvilket ellers kendetegner druen.

Tinta Franca 1983

Rubin med brun kant. Ikke meget til næsen, men dog lidt mørke bær og florale noter. Godt med syre og stadig kraftig, men ikke helt harmonisk.

Touriga Nacional 1983

Mørk rubin, tæt ved det lilla. Duft at mørke bær. Stadig rig på frugt og med god dybde og struktur. Intens og flot krydret.

Ramos Pinto Vintage 1983

Blend 50 % Tinta Barroca, 30 % Tinta Franca, 10 % Touriga Nacional og 10 % Tinta Roriz. Mørk rubinrød. Dejlig duft at jordbær, kirsebær og mørkere bær. Velbalanceret med pæn syre, frugt og velintegrerede tanniner. God eftersmag. Et fint, modent glas, som også kan lagre længere.

Quinta da Ervamoira Vintage 2002

Blend af 40 % Touriga Nacional, 30 % Tinta Franca og 30 % Tinta Barroca. Mørk rubin med lilla kant. Meget lukket ned i såvel næse som smag. Godt med frugt og præg af solbær. Kraftig med bløde tanniner, men kort i smagen.

Ramos Pinto Vintage 2000

Blend af 50 % Touriga Nacional, 40 % Tinta Franca og 10 % Tinta da Barca. Mørk rubin. Lidt vingummipræg i næsen, hvilket dog fortog sig lidt efterhånden, som den blev iltet. Lukket. Røde bær, kraftig på syre og tanniner. Har brug for mange år for at blive modnet.

Ramos Pinto Vintage 1994

Blend af 40 % Tinta Franca, 30 % Touriga Nacional og 30 % Tinta Barroca. Rubinfarvet og klar. En flot, men måske lidt vel parfumeret duft af røde bær og florale noter. Stadig lidt lukket, masser af frugt og tanniner. Ikke færdig med at udvikle sig.

Quinta da Ervamoira Vintage 1994

Blend af 60 % Touriga Nacional og 40 % Tinta Barroca. Rubin og klar. Mere åben og en flot duft af modne bær. Fin frugt og bløde tanniner. Et dejligt glas at drikke nu, men kan også stadig lagre.

Ramos Pinto Vintage 1982

Blend af 70 % Tinta Barroca og 30 % fra vinhas velhas. Mørk rubin. En tarvelig duft i næsen med lidt præg af råd og acetone, men også frugt og blommer. På grænsen til at være skæv.

Ramos Pinto Vintage 1970

Tawny brun, lys. Er farven skuffende, er smagen til gengæld fremragende. Fint med kirsebær og andre røde bær. Blød og elegant, med fin afmålt frugt og søde krydderier. Et herligt modent glas.

Ramos Pinto Vintage 1950

Brun og uklar. En duft at tørrede frugter og karamel og ikke med meget frugt tilbage. Oxideret og med tawnypræg. Uharmonisk. Der var dog flaskevariation, og den anden flaske virkede lidt bedre.

Hvad kan man så konkludere af smagningen? For det første, at der er stor forskel druesorterne imellem. De var alle drikkelige, men klart forskellige med hensyn til farve, duft, smag, intensitet, kraft og tanniner. João forklarede fx, at Ramos Pinto valgte at satse på de ikke så kraftige, men bløde og mere langtidsholdbare tanniner i Tinta Barroca frem for de mere rå tanniner i Tinta Roriz. Det gjorde Vintage 1983 mindre voldsom i begyndelsen, men til gengæld holder tanninerne stadig.

Med hensyn til Vintage 1994 fornemmer man, at det meget varme og solrige klima på Ervamoira fører til mere modne druer, som også i flasken modnes tidligere.   

Endelig bekræftede smagningen klart værdien i at benytte sig af en blend - især når det kommer til druesorter. Eller som João Nicolau de Almeida udtrykte det: ”Portvin skal være et blend, akkurat som landskabet i Douro er det. Hele pianoet skal bruges.”

Når João Nicolau de Almeida træder tilbage fra Ramos Pinto til marts næste år og overlader taktstokken til Jorge Rosas, holder han sig dog heldigvis ikke helt fra branchen. Han fortsætter for det første som konsulent fra Ramos Pinto, og så ejer han for det andet sammen med sine sønner og svigerdøtre Quinta do Monte Xisto, der som Ervamoira ligger ved Rio Côa. Herfra produceres der allerede bordvin og snart følger portvin, røbede João.