torsdag den 31. januar 2013

Snu Seidenfaden - en dansker i Lissabon



Der er dramatisk stof til en hel spillefilm over danske Snu Seidenfadens liv og skæbne. Kærlighed, ambitioner, rejser rundt i verden, politiske omvæltninger og pludselig død.
Cândida Pintos biografi om Snu, som netop er kommet i dansk oversættelse, startede da også med billeder, idet den portugisiske journalist i 2005 stod bag en tv-dokumentar om Snus liv. Siden er materialet og de mange interviews blevet udbygget til bogform.  
Under et kostskoleophold i England møder Snu portugiseren Vasco Abecassis, som hun gifter sig med. I 1962, hvor Snu er 22 år, flytter parret til Lissabon, hvor hun efterfølgende etablerer forlaget Dom Quixote. Her blev der udgivet politisk og polemisk litteratur, hvilket gentagne gang bragte forlaget i søgelyset hos PIDE, Salazar-diktaturets hemmelige politi. Men som Snu selv formulerede det, da hun tog initiativet: "Jeg vil starte et forlag, Portugal skal åbnes op, og det skal være min måde at bidrage på”.
Samfundsengagementet havde hun med i bagagen. Snu var datter af det engagerede journalistpar Jytte Kaastrup-Olsen og Erik Seidenfaden og dermed halvsøster til afdøde Tøger Seidenfaden. Moderen forlod siden faderen til fordel for den svenske bogforlægger Tor Bonnier, som bliver en slags mentor for Snu, og i hvis fodspor hun altså vandrer.
Missionen lykkedes. Portugal blev senere åbnet, da Nellikerevolutionen fjernede Estado Novo i 1974, og Snus forlagsvirksomhed har da givet været en medspiller ved at gøde jorden for demokratiske tanker blandt intellektuelle og politiske engagerede. For som Cândida Pinto skriver: ”Det er Snu, der lægger forlagslinjen: via bøgerne vil hun bringe den aktuelle internationale omverden til det lukkede Portugal.”
Flytningen til det ellers lukkede Portugal og revolutionen i 1974 er ikke de eneste store omvæltninger i Snus liv. Ægteskabet holder ikke, da de vokser fra hinanden, og Snu samtidig forelsker sig i advokaten, politikeren og stifteren af det portugisiske socialdemokrati, Francisco Sá Carneiro. Han er dog ligeledes gift, men hvor Vasco er indforstået med skilsmisse fra Snu – ja faktisk beholder de et varmt venskab efterfølgende – forholdet det sig anderledes med Sá Carneiro, som har rødder i det katolske etablissement i Porto. Trods separation nægter hustruen at lade sig skille, da det strider mod religionen og samfundsnormerne.
Dette afholder dog ikke Snu og Sá Carneiro fra at etablere og præsentere sig som par, hvilket vækker en del opstand i konservative kredse. Modstanden bliver ikke mindre, da Carneiros politiske karriere gør ham til premierminister i januar 1980. Tiden på toppen og dermed Snus tid som – offentlig, men delvist uofficiel – førstedame bliver kort. I forbindelse med kampagnen for præsidentvalget samme år, flyver parret i december til Porto i et lille privat Cessna-fly. Efter 38 sekunder styrter flyet ned i Lissabon bydelen Camarate. Alle omkommer.  
Siden har der været spekuleret en del i, om det var en tragisk ulykke eller et politisk motiveret attentat, hvilket hele ni nedsatte kommissioner endnu ikke har kunnet klarlægge. Konspirationsteorier og mystik har givet været med til at holde liv i mindet om såvel premierministeren som hans elskede Snu – på samme måde som mordet på Kennedy og Olaf Palme vedbliver at være omdiskuterede.
Bogen fortæller deltaljeret og medrivende om Snus liv og skæbne. Måske til tider lidt for detaljeret, ligesom en vis tomgang melder sig, når det fx utallige gange bliver slået fast, at Sá Carneiro hustru ikke vil lade sig skille. Samtidig giver biografien indsigt i Portugal historie og politiske udvikling – ikke mindst i tiden lige før og efter revolutionen i 1974. Vi hører om kampen mellem Estado Novo og de demokratiske kræfter, om de konservative, katolske normer over for liberalt og nordisk frisind samt om valget af fremtid for det nye demokrati. For udenforstående kan det dog være svært helt at følge med og forstå den politiske situation, da holdninger og modsætninger – fx mellem Sá Carneiro og præsident António Ramalho Eanes aldrig bliver formidlet tydeligt.
Biografien er ikke ene om at fortælle om Snus liv. I de senere år har der været fornyet interesse om hende i Portugal, hvilket har ført til udstillinger og teaterstykke. Og hendes forlag eksisterer stadig. På min reol står fx Manuel Halperns bog om fado novo, O Futuro da Saudade, udgivet i 2004, ligesom originaludgaven af Cândida Pintos bog blev udgivet på Snus forlag.

Cândida Pinto: Snu Seidenfaden. People´s Press 2013, 330 sider


2 kommentarer:

  1. Jeg må ha' fat i bogen ved lejlighed, for vi på Fenris Film & Multimedia havde i 2007 planer om en dansk dokumentarfilm om Snu og hele sagen. Journalist Morten Gliemann (som har skrevet om sagen i flere medier gennem årene) og instruktør Anders Leifer ("Fado") var foregangsmænd, men dengang kunne vi desværre ikke få finansiel opbakning. Spændvidden med den personlige historie på et bagtæppe af både Portugals "revolutioner" og udviklingen af det moderne, demokratiske Europa er godt stof!
    Nå, måske tager vi projektet frem igen, who knows :)
    Kender du i øvrigt Jytte Bonnier's bog om sin datter, "Snu", Bjarne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved Jytte skrev bogen, men har ikke læst den. Det tror jeg, at jeg vil nu.
      Det kunne da være spændende med en dansk dokumentar.
      Kender i øvrigt Morten, da vi jo deler vores fælles interesse i Portugal.

      Slet