Vintage 1983

1983 regnes ikke for et af de store vintageår og står derfor lidt i skyggen af 1985. Men faktisk scorer flere af vinene gode point forskellige steder. F.eks. hos James Suckling, som i sin bog ”Vintage Port” giver Cockburn hele 97 point.

Den slags pointgivning er jo ikke facitlister og afhænger selvfølgelig af, hvornår vinen er smagt og af hvem. Men Cockburn blev faktisk også samlet vinder, da The Vintage Port Club torsdag aften bød på smagning af 14 forskellige udgaver af vintage 1983. En fin smagning med flere gode flasker, som dog også bød på nogle skuffelser undervejs delvist på grund af et par halvskæve flasker. 

Flere – bl.a. Roy Hersh – nævner netop Cockburn 1983 som god, men ujævn, da der er mange defekte vine imellem. Vi havde åbenbart heldet med os, da begge flasker var gode. Mørk mahogni i farven, lidt tilbageholdende i næsen, men både med mørke bær og vanilje. God fyldig smag og stadig med spræl i.

Smagningen var tilrettelagt som blindsmagning, hvilket førte til flere overraskelser. Dow, som ellers regnes for en af årgangens bedste, var denne aften meget svag. Allerede meget afbleget, duft af kirsebær, en vis sødme og pæn eftersmag, men uden den kraft, der burde kendetegne Dow. Den havde jeg aldrig gættet. En anden skuffelse var efter min mening Fonseca, som var fæl i næsen. Det kan skyldes flasken, da det i al fald ikke nåede at fortage sig efter nogen tid i glasset.

Aftenens andenplads blev delt mellem Nieport og Smith Woodhouse – det sidste måske lidt overraskende. Det var en pænt glas, men den var nu langt fra i min top 5. Selv havde jeg Taylor som favorit efterfulgt af Graham, Warre, Nieport, Ramos Pinto og Cockburn. Taylor var i fin balance og absolut drikkeklar, men har nok ikke et langt liv. Nieport var let skjult i næsen, men med lang pebret eftersmag og flotte tanniner. Ramos Pinto og Warre havde ligeledes stadig tanniner og kraft.

Samlet set en noget uens smagning, hvor ingen vine slog benene væk under én. Nok var der gode portvine imellem, men der var også skuffelser. Havde man meget lave forventninger til årgangen, kunne man sagtens lade sig positivt overraske. Flere af vinene er også stadig levedygtige en del år frem, mens andre – som Borges og Feist – nok nærmer sig at have haft deres tid.  

Klubben har for vane at stemme om vinene, således at alle afgiver tre stemmer. Nr. 1 får tre point, nr. 2 to point og nr. 3 ét point. Der blev stemt, inden vinene blev navngivet, hvilket førte til følgende resultat:

Cockburn: 23 point

Nieport og Smith Woodhouse: 20 point

Ramos Pinto, Warre og Gould Campell: 18 point

Taylor: 13 point

Graham, Fonseca og Quarles Harris: 11 point

Feist 5 point

Borges og Ferreiras Quinta do Seixo: 2 point