fredag den 24. august 2012

Fin vinrække i Nyborg


Det var en fin lille portvinssmagning, Vinspecialisten Nyborg havde sat sammen torsdag aften. Gode årgange fra gode huse i behageligt selskab med venner, stamgæster og kolleger fra The Vintage Port Club.

Først kunne vi skylle munden i Graham´s The Tawny, som har lagret på fad i 7-9 år. Den smager sådan set fint, som den blev serveret godt afkølet. Men prisen er tæt på, hvad en 10 års koster, så jeg ved nok, hvad jeg vil foretrække.

Derefter fulgte så det egentlige program med seks forskellige vintage samt en indlagt pause med gode oste fra den lokale leverandør deriblandt en meget velsmagende og moden stiltonost, som passede vin til vintage – dog nok bedst til de yngre årgange. Rækkefølgen for aftenen var de ældste først. Da der ikke var helt unge vine med, som ville bedøve smagssanserne, kunne man ligeså godt have valgt modsat.

Første vin var Ferreira 1963. Huset, som i 1800-tallet blev ledet af legendariske Dona Antónia Ferreira, er i dag næsten usynligt på det danske marked. Derfor er det faktisk kun få gange, jeg har smagt – senest dog i sidste uge, hvor årgang 1977 blev åbnet til et bestyrelsesmøde i portvinsklubben. Vinen var meget klar og flot lysebrun i farven. Lidt farin i smagen, pænt med frugt og en lidt stikkende eftersmag. En stadig levende og velsmagende vin, som gav lyst til flere.

Derefter fulgte to vine fra 1970, først Grahams og derefter Fonseca. Begge flasker var flotte og klare. Grahams 1970 – den første vintage efter Symingtons overtog firmaet – så afgjort mest i balance og med den genkendelige sødme samt frugt og blommer i smagen. Fonseca 1970 var – som vanligt – langt mere rå og rustik. Desværre også i næsen, som desuden havde tendens til kærnemælk. Kunne dog ane nogle kirsebær. Meget kraftfuld vin, som kan holde længe endnu.

Næste vin var fem år yngre, Fonseca 1975. Klar og rubinrød. Ligeledes harsk i næsen og med en lang og pebret eftersmag. Lidt bedre i balance end 1970´eren, men ikke så stor en vin.

Så fulgte Taylor 1985, som tidligere har skuffet ved smagninger. Det gjorde den desværre også her. Flot i farven, men med en fæl og uharmonisk næse, som både duftede af fortynder og jordslået. Bedre i smagen, men uharmonisk og uden elegance.

Sidste vin på programmet var Dow´s 1994, som er og forbliver en flot vin i årene fremover. Mørkerød mod det sorte, tør i stilen, duft og smag af mørke bær, godt med tanniner og en flot lang eftersmag. Dog også her lidt kærnemælk i næsen.

Vinene var desværre ikke dekanteret på forhånd, hvilket kan forklare, at flere af dem ikke var så indbydende i næsen. Havde flaskerne været åbnet og dekanteret om eftermiddagen, ville de have haft tid til at ilte tilstrækkeligt. Jeg valgte at lade et par glas stå lidt over, og da jeg vendte tilbage til dem lidt senere, var de allerede mere behagelige at dufte til.

En skønhedsplet på en ellers flot smagning i det hyggelige kombinerede lager og smagelokale i baghuset midt i Nyborg. Jeg kommer gerne igen en anden gang.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar