Real Men Drink Port. Javist! Og selv om Ben Howkins i undertitlen til sin nye bog om og for portvinsnydere tilføjer, at kvinder også kan være med (…and ladies do too!), er der ingen tvivl om, at vi er i mændenes verden. Eller rettere sagt er vi i en verden tilhørende en bestemt type mænd: Engelske gentlemen, som dyrker de rigtige klubber, jagtudflugterne, golf- og cricketbanerne og de pæne middagsselskaber, hvor damerne efterfølgende trækker sig tilbage for at tilfredsstille deres behov for ”at pudre sig og sladre”, mens mændene tænder cigarerne og lader portvinen gå rundt. Den rigtige vej vel at mærke. En verden, hvor kvinderne regerer i køkkenet og mændene i vinkælderen.Jo, tak. Howkins verdensbillede og syn på kønsrollerne kan virke fjernt fra ens eget, men bogen er nu både vittig, vidende og velskrevet samt sjovt illustreret af satiretegneren Oliver Preston. Og mon ikke der gemmer sig en del selvironi i beskrivelsen af den engelske portvinsoverklasse?
Ben Howkins er mangeårig vinkender og skribent. Han besøgte Douro-dalen første gang i 1963, som jo er et fremragende vintageår, og er siden vendt tilbage utallige gange. Han er da også forfatter til International Wine & Food Societys guide til portvin, Rich, Rare and Red. I denne nye bog er der mindre fokus på selve portvinen, selv om der listes nogle favoritter op til sidst. I stedet er bogen fuld af historier og anekdoter fra portvinens verden før og nu.
Vi hører f.eks. om kunstnere og forfattere som Toulouse Lautrec, Jonathan Swift og Charles Dickens, som i romanen af samme navn lader Nicholas Nickleby afkræve sin butler en magnumflaske med Double Diamond port. Vi møder engelske politikere som William Pitt, der efter sigende altid havde et glas ved hånden i House of Commons. Vi er med når Hertugen af Wellington dypper fingeren i et glas portvin og tegner sit modtræk til Napoleons fremrykning. Og vi hører anekdoten om en lagerarbejder, som druknede i en stor tønde. Da man ikke ville lade portvinen gå til spilde, sendte man tønden til Skandinavien, hvor dens indhold straks blev hældt på flasker. Og det med stor succes for importøren spurgte snart efter endnu en sending af denne ”fullbodied” portvin. Det er ganske munter læsning, men til tider dog også lidt vel løst sludrende og tilfældigt opremsende.
Howkins portrætterer selvfølgelig også en række kendte personer fra portvinsbranchen før og nu. Fra gamle dage møder vi f.eks. Sir William Warre, John Croft og Baron Forrester. Og fra samtiden folk som Dominic Symington, Adrian Bridge, Johnny Graham og The Douro Boys. Så selv om der er langt mellem portugiserne, er de dog ikke helt glemt. Og så inviteres vi selvfølgelig med indenfor til middag i Factory House – englændernes klub og mødested i Rua Nova dos Ingleses i Porto.
Bogens ærinde er at beskrive den typiske portvinsdrikker og hylde ”the British character as seen through a port glass”, som Howkins skriver indledningsvis. Måske rammer han plet. Men i så fald er vi en del, der ikke føler os truffet – og det ikke kun, fordi nationaliteten er en anden. Der er mere gentlemen og stiff upper lips over det end vinbønder og almindelige portvinsnydere, som dem jeg kender og møder til smagninger og på mine ture til Porto og Douro-dalen. En af de mange anekdoter handler således om en butlers tyveri af portvin fra vinkælderen – en problem vi jo alle kender!
Howkins bog er ikke en opslagsværk fyldt med informationer om quintaer, producenter og portvinstyper. Den byder på underholdende fortællinger om portvinsfolk og bør læses med et glimt i øjet. Og den slags skal der så sandelig også være plads til i et godt portvinsbibliotek.
Ben Howkins: Real Men Drink Port. Quiller Publishing 2011, 176 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar