Churchill på Børsen

50 år. Det var et tal, Johnny Graham vendte tilbage til en del gange, da han gæstede den store portvinsfestival på Børsen i mandags. Og når det handler om vintage, er 50 år en del år at skulle ligge i kælderen og modnes. Så længe holder kun portvin af en vis kvalitet.

Men Johnny Graham er også – som navnet jo påpeger – ud af en familie med store portvinstraditioner. I 1970 solgte familien det dengang skrantende portvinsmærke Grahams til Symington Family Estates. Som en del af aftalen forpligtede de sig til ikke at bruge efternavnet, hvis de igen ville lave portvin. Og det ville de selvfølgelig, så sammen med sine brødre Anthony og William grundlagde Johnny i 1981 Churchill´s, opkaldt efter hustruens ungpigenavn. Selve firmaet bærer dog stadig det berømte navn, så det rettelig hedder Churchill Graham Lda.

Churchill´s var faktisk det første nye portvinshus i ca. 50 år. Få år efter (i 1986) kom den nye lov, som tillod uafhængige producenter at eksportere vin direkte fra Douro-dalen og dermed udenom Vila Nova da Gaia. Det åbnede op for mange nye og spændende navne, hvilket har ført til den mangfoldighed af store som små huse, vi kender i dag.

De første år blev vinene produceret fra forskellige marker ejet af Borges de Sousa, som gav det nye selskab førsteret til at plukke vindruer. Men da han døde i 1999, var arvingerne selv interesseret i vinproduktion. Derfor besluttede Churchill´s sig for at købe egne quintaer. Valget faldt på Quinta da Gricha på sydsiden af Douro, som blev overtaget i 1999, og Quinta do Rio i den mere solrige Rio Torto dal. De to quintaers forskellige beliggenhed skaber en god balance, for som Johnny Graham selv har forklaret det om købet af Rio:

- Jeg købte denne quinta efter grundige overvejelser, da jeg foruden friskheden fra Gricha havde brug for bastoner.

I dag udgør druer fra de to quintaer hovedingrediensen i såvel bordvine som portvine, men der suppleres dog stadig med indkøbte druer.

Churchill´s er altså et ungt hus, men med masser af erfaring bag sig. Johnny Graham er selv uddannet hos Cockburn, som sidste år ligeledes blev opkøbt af Symingtons. Og som familienavnet spøger i baggrunden, spiller også Cockburn en rolle i den stil, Churchill tilstræber, fortalte Johnny Graham.

- Målet er at kombinere Grahams frugtrige stil med Cockburns ”grip”, dens faste greb.

Et andet mål er at lave vine af langtidsholdbar kvalitet:

- Vintage port skal ikke drikkes de første 10-15 år. En god vintage skal laves, så den holder i 50 år eller længere, fastslog Johnny Graham.

Spørgsmålet er så, om hans vine kan leve op til den ambitiøse målsætning? Den indbudte kreds af journalister og andre portvinsentusiaster smagte først et lille udvalg af bordvine, hvor især Churchill Estate Reserva var meget indbydende med kraftig frugt og mørke bær i duft og smag samt et let, men ikke for voldsom fadkarakter. Vinen er lavet på en blanding af de tre portvinssorter Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Vi smagte også en kraftfuld og rå enkeltdruevin på Touriga Nacional, en Grande Reserva fra gamle marker samt ditto fra Quinta da Gricha – en meget potent og mineralsk vin, der kan lagres i en del år.   

Derefter fulgte samtlige vintageårgange siden husets grundlæggelse, hvilket vil sige 1982, 1985, 1991, 1994, 1997, 2000, 2003 og 2007. Målet med at lave langtidsholdbare vine synes i al fald at lykkes, selv om de 50 år jo ikke er rundet endnu. Det var kun de to ældste årgange, der var modnet så meget, at de var drikkeklare. Mahognibrune i farven, pænt krydrede i næsen og frugtige med fin balance. 1982, som jo heller ikke var et bredt deklareret år, når nok ikke at blive 50, men skal drikkes i de kommende år, hvorimod 1985 havde kraft og tanniner til flere år i reolen. Samtidig havde den en dejlig lang pebret eftersmag.

De efterfølgende var ikke modne, men udviste flot potentiale. Fælles for dem var en dybrød eller rødlilla farve, et kraftigt frugtpræg, gode krydrede nuancer og godt med tanniner, men også en rimelig tørhed i stilen. 1991 var noget bidende, men med god bærsmag. 1994 var let brunlig og uden den store kraft, hvilket måske skyldes en for voldsom oxidering, da der var tale om en halvflaske. 1997 virkede såvel kompleks som potent og med lidt mynte i næsen. 2000 var faktisk ret imødekommende trods sin unge alder, men stadig med tanniner til et langt liv. 2007 var derimod meget tillukket, men med sorte bær og lovende balance.

Alt i alt et spændende og lovende bekendtskab. Kan man lide kombination af godt med frugt, krydret næse og tørhed i stilen, er det et hus, der skal holdes godt øje med fremover. 

Efter den lukkede smagning med Churchill´s fulgte så den store festival med det sædvanlige brede udvalg af små som store portvinshuse og importører. I år var der overraskende mange årgangstawnies med. F.eks. var Portal repræsenteret med hele serien ligesom Isabel og Lars Tofte bød på tawnies fra Valriz, hvor især de ældre af slagsen var meget indbydende og med god balance mellem det lette og friske og det mere mørke og tunge. Endelig blev der også lige tid til at hilse på et par gode kontakter fra Portugal, Ana Rato fra Ramos Pinto og Gustavo Devesas fra Symingtons.

Læs mere om portvinsfestivalen på www.forlaget-smag.dk/

Churchill´s forhandles gennem Vinens Verden, www.wine.dk

Valriz forhandles gennem Vinport, vinport.dk